Ganske desperat
-
Indlæg
-
Hej Mia,
Det er da en meget træls situation, men det kunne være interessant at vide hvor meget du kan afdrage med på gælden i fremtiden, lige nu afdrager du 7.500 kr. Bliver det beløb mindre end nu?
For ellers vil jeg da prøve at forhøre mig i nærmest alle banker du kan komme til, for det kan jo være at der er nogen der er villige til at hjælpe, for ja, finanskrisen har gjort det sværere at låne fra bankerne, men ikke umuligt. Det kan også være du får lutter afslag, men så har du da forsøgt, og ved at der ikke er mere at gøre i den retning.
Det handler om at være ærlig med hvad banken kan forvente af dig, hvis der antages at du kan afdrage med 5.000 kr. om måneden på et forbrugslån i banken og renten er omkring 12% så vil det tage 5 år at få alt betalt tilbage. Kan du blive ved med at afdrage 7.500 tager det kun ca. 3,5 år. Men prøv at gå ind på http://www.laaneberegner.dk, her kan du indtaste hvad du kan afdrage med og hvad renten skal være (nok omkring 12%) og så får du et skema frem med hvor lang tid det tager, tilskrevne renter osv. tag det skema med i bankerne som du besøger så de kan se at du har gjort dig nogle overvejelser og er seriøs omkring tilbagebetalingen.
Det lykkedes mig 2 gange at skifte bank, det var godt nok kun med et forbrugslån på 150.000 kr. men ved at de kunne se at jeg var helt afklaret med at betale tilbage så tog de mig.
Alternativt kan du prøve at kontakte dine kreditorer og få lavet nogle aftaler med nogle af dem. Nu ved vi ikke hvor mange forskellige du skylder penge, men det er faktisk ikke umuligt at snakke med dem, det kan evt. være forslag om at du i 1 år kun betaler renterne på nogle af lånene. Så gælder det selvfølgelig om at yde en kæmpe indsats på de resterende lån så de kommer ud af verden. For hvert eneste lån du får ud af verden vil hjælpe dig til et større rådighedsbeløb.
De penge kan du så enten bruge til at afdrage ekstra på de resterende lån, eller have lidt mere til dig selv og dine teenagere hver måned. Det vigtigste er at være helt ærlig overfor dine kreditorer, og ikke aftale noget som du ved der ikke kan overholdes.
Indlægget er slettet af redaktionen, da det ikke lever op til Mybanker.dk’s retningslinier.
Hahahaha, jada og derfor er du så succesfuld idag ;o)
Rasmus skal lige snuppe sådan en her:
Jeg har lidt ondt af denne Rasmus2011.
Måske kan han få hjælp via noget dansk-undervisning på aftenskole?
Det vil dog næppe gøre hans “argumenter" meget bedre.
Før i tiden fandtes der gældsfængsler i Danmark og tvangsinddrivelse af gæld, men
gældsfængslerne blev allerede afskaffet i 1872 og findes ikke længere. En person kan godt komme i
fængsel og sidde en bøde af, men det er ikke muligt at komme i fængsel, fordi man ikke betaler sin
gæld.Det er altså ikke ulovligt ikke at betale det, man skylder.
Det offentlige har en række sanktionsmuligheder overfor skyldnere: Fx kan det offentlige nægte én
en autorisation, hvis man har gæld. Hvis en person ikke betaler af på sin gæld (offentlig og/eller
privat gæld), kan vedkommende risikere at blive registreret i Ribers Kredit Information (RKI), og
på den måde risikere ikke at kunne oprette ny gæld. Efter 5 år bliver registreringen slettet, men
mange forgældede risikerer at stå registreret i lang tid på grund af ny gæld. For skyldneren kan det
nærmest være en fordel at blive registeret i RKI., men pt. er det ikke muligt at registrere sig selv i
RKI, men det kan være at der bliver åbnet op herfor i fremtiden.Selv om der er tale om ægtefolk, hæfter den ene part som udgangspunkt kun for egen gæld og det,
personen har skrevet under på. I forhold til skattegæld, har ægtefolk mulighed for at overføre
fradrag, og derfor hæfter ægtepar for hinandens skattegæld.
Det er vigtigt at skelne mellem offentlig gæld og privat gæld, da de to gældstyper giver forskellige
muligheder i forhold til at komme ud af gældsproblemerne. Du kan i det følgende læse om den
offentlige gæld og det offentliges lønindeholdelsesmuligheder.Det er vigtigt at skelne mellem offentlig gæld og privat gæld, da de to gældstyper giver forskellige
muligheder i forhold til at komme ud af gældsproblemerne. Du kan i det følgende læse om den
offentlige gæld og det offentliges lønindeholdelsesmuligheder.
Offentlig gæld, lønindeholdelse og rådighedsbeløb
Det er kun det offentlige, der kan tage af ens løn – lave lønindeholdelse, som det hedder.
Inddrivelsesloven gælder med andre ord kun for offentlig gæld, og det offentlige har derfor en
fortrinsret i forhold til at få skyldnere til at betale af på gæld.
Fra d. 1/7 2006 løber der renter på alle typer af offentlig gæld. Det er en god idé også at sætte sig
ind i reglerne for gebyrer (jf. kapitel 8 i Skatteministeriets bekendtgørelse 995 af 19.10.1005 nederst
dokumentet).
Det er SKAT, der står for alle former for lønindeholdelse og for al opkrævning af offentligt gæld.
Det private må og kan ikke lave lønindeholdelse, dvs. hvis man har taget lån hos private
virksomheder (fx kreditvirksomheder, banker, private boligselskaber m.v.) kan de ikke tage af ens
løn.
I 2005 blev tilbagebetalingsregler for gæld lavet om (jf. Skatteministeriets bekendtgørelse 995 af
19.10.1005 nederst dokumentet). Loven siger, at en voksen person skal have et rådighedsbeløb på
4.840 kr./mdr. (i 2007). Rådighedsbeløbet er det beløb, der er tilbage efter at faste udgifter er betalt,
og rådighedsbeløbet skal kunne dække udgifter til mad, tøj og fritidsaktiviteter. Mange menneskerpå kontanthjælp, førtidspension, starthjælp og pension har sjældent et rådighedsbeløb på 4.840 kr.!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
Som udgangspunkt skal de derfor ikke betale af på eventuel gæld til det offentlige, da de sjældent
vil have et rådighedsbeløb på 4.840 kr. Med andre ord: Hvis man ikke kan betale sin gæld til det
offentlige, skal man ikke betale! Imidlertid skal man være opmærksom på, at det offentlige kan
regne ens gæld ind i forskudsopgørelsen (kommer i november/december) således, at man
automatisk betaler af på sin gæld, selv om rådighedsbeløbet er under 4.840 kr.! Derfor er det vigtigt
selv at være opmærksom herpå. Ring til SKAT og bede dem om at tage det ud.
Hvis der er blevet lavet lønindeholdelse på ens kontanthjælp eller førtidspension efter 1/11 2005 er
det ifølge Line Barfod i de fleste tilfælde ulovligt, da flertallet på disse ydelser som udgangspunkt
har et meget lavt rådighedsbeløb. Det er en god idé at gøre kontanthjælpsmodtagere og folk på
førtidspension opmærksom herpå. Line Barfod mener klart, at man skal køre en klagesag, hvis der
er blevet lavet lønindeholdelse på kontanthjælp eller førtidspension, og at man skal have betalt gæld
tilbage, som man har betalt de sidste 5 år, hvis man har betalt, mens man har været på kontanthjælp
og førtidspension (jf. § 6 i Socialministeriets bekendtgørelse 1056, § 6 i Socialministeriets
bekendtgørelse 1383 og Inddrivelsesvejledningen I.2.1.1 og Inddrivelsesbekendtgørelsens kapital 9,
§ 27. Se liste over love m.v. nederst i dokumentet).
Som udgangspunkt er det altså ikke muligt at lave lønindeholdelse hos kontanthjælpsmodtagere og
andre med lav nettoindkomst, men det er ikke umuligt.
Et eksempel kan være: En hjemløs mand – lad os kalde ham Per – er på kontanthjælp og har en
meget lav boligudgift på et herberg og ikke ret mange faste udgifter. Lad os sige, at Pers
rådighedsbeløb er på 4.940 kr./mdr. SKAT vil kunne lave lønindeholdelse på 100 kr., som han har i
overskud i forhold til minimumsrådighedsbeløbet på 4.840 kr. Med andre ord kan Per eller en
hvilken som helst anden person på kontanthjælp godt risikere, at skulle betale af på gæld. Imidlertid
vil en person på kontanthjælp sjældent kunne nå op på et rådighedsbeløb på 4.840 kr., som faktisk
er, hvad
vil en person på kontanthjælp sjældent kunne nå op på et rådighedsbeløb på 4.840 kr., som faktisk
er, hvad staten finder frem til som et rimeligt rådighedsbeløb for en voksen person i Danmark i
2007!
Privat gæld
Private virksomheder (banker, private boligselskaber, kreditvirksomheder m.v.) har ikke de samme
muligheder for at inddrive gæld som det offentlige har gennem SKAT og via lønindeholdelsen. De
private långivere kan trække skyldneren i fogedretten, men de kan ikke trække i skyldnerens løn.
De kan få registeret skyldneren i RKI ligesom det offentlig også kan, og de kan lægge renter og
gebyrer på gælden. Private kreditorer benytter sig ofte af registrering i RKI.!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!her er jeg i forvejen 10 x
Det er vigtigt at dukke op i fogedretten, hvis man bliver indkaldt, da man ellers risikerer at blive
hentet af politiet om natten. Fogedretten kan også komme ind med låsesmed, hvorfor det bedste vil
være at dukke op af sig selv.
Fogedretten har ikke myndighed til foretage lønindeholdelse, men konstaterer om skyldneren er
enig i, at skylde pengene, om skyldneren er i stand til at betale-DVS NÅR RÅDIGHEDSBELØBET 4840 ER FRATRUKKET –,
Skyldneren afgør selv, om personen kan betale, og der bliver
udarbejdet en insolvenserklæring, hvis personen ikke er i stand til at betale og ikke ejer noget, der
kan foretages udlæg i. Når
personen har været i fogedretten, går der minimum 6 mdr. før der igen
kan ske en indkaldelse.
LÅNGIVEREN MÅ IKKE SELV OPSØGE SKYLDNEREN .Fogedretten kan benytte sig af tvangsauktion over de værdigenstande, der er foretaget udlæg i, men
i virkeligheden tager fogedretten ikke ret meget, da ting oftest går til billige penge på tvangsauktion.
Fogedretten skal følge reglerne i Retsplejelovens § 509 om trangsbeneficiet, det vil sige, anlægge en
vurdering for hvad, der hører med til en beskeden livsførelse og et beskedent hjem, før de kan
foretage udlæg og eventuel tvangsauktion. I dag er tv og computer , en del af et beskedent hjem.
Omkostningerne ved fogedretten skal i første omgang betales af kreditor, hvorfor de fleste
kreditorer helst vil undgå situationen. Der er med andre ord gode muligheder for, at skyldneren selv
kontakter kreditor og forklarer situationen med henblik på en løsning (Se afsnittet ”Hvad skal jeg
gøre?”).Du skal starte med at kigge alle dine lån igennem, find dem med laveste restgæld og sæt fokus på disse. Så snart du får udbetalt nogle lån vil du have frigivet nogle kroner, og kan sætte fokus på et nyt lån.
Enig med dig Chris, du ved hvad du taler om. Så jeg tror ikke du skal være bange for at dit “hurtiglånfirma" kræver penge fra dig 2 gange, jfr. den af dig netop oprettede tråd vedr. udlevering af et gældsbrev.
FASTER FRIDA: Velkommen på dette forum! Du har brugt rigtig megen tid på at kikke efter oldgamle indlæg, hvad formålet så end er, samt gjort dig et par bemærkninger til tingene. Og det meste af det du har skrevet er vist helt i orden, så du er en der i den grad kan bruges på dette forum til at give sit besyv med.
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.