Hvor er Bankers Gruppeinddeling (stjerner som hotellerne) ?

Viser 11 indlæg - 1 til 11 (af 11 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #92179
    AnonymForfatter

    klip fra Nationalbanken
    http://www.nationalbanken.dk/C1256BE2005737D3/side/Finansiel_stabilitet_2003/$file/kap10.html

    Gruppe 1, 2, 3 eller 4 pengeinstitut. Gruppeopdeling af danske pengeinstitutter baseret på størrelsen af den arbejdende kapital. Pengeinstitutter i gruppe 1 har en arbejdende kapital på 25 mia.kr. og derover, gruppe 2 på 3 mia.kr. og op til 25 mia.kr., gruppe 3 på 250 mio.kr. og op til 3 mia.kr. og gruppe 4 på under 250 mio.kr.

    Fremover vil jeg kun benytte Gruppe 1 banker !

    Fødevarekontrollen smækker find smiley rapporten op på butikken/virksomheden, bør Bankerne Finanstilsynet gøre ligeså 🙂

    #172152
    AnonymForfatter

    Den arbejdende kapital siger altså intet om hvor god eller dårlig banken er, og størrelsen betyder intet. Det er jo ikke en “Sur Smiley" at være en lille bank, der ikke er eksponeret voldsomt med udlån til dubiøse projekter. Du kan jo se på Danske Bank og Vestjyske bank der ligger forholdsvist højt i risikoindekset. De er ikke for store til at vælte og Ringkjøbing Landbobank er som en kontrast til de store banker den sikreste bank af alle.

    Se på risikoindekset hvis du virkeligt render rundt med et indskudsengagement på over 100.000 euro, det er der hvor man kan se hvem der har mest risikable investeringer for kundernes indskud.

    #172156
    AnonymForfatter

    http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-41075020:se-om-din-bank-er-med-i-risikovurdering.html

    Bare lige for at følge op på mit eget indlæg, der er listen over risikable banker. Det er en god blandet landhandel for nu at sige det mildt.

    #172180
    økonomiamatørenForfatter

    Hej!

    Det undrer mig lidt, at Nordea har så dårlig en placering. Hvem har en god forklaring ?

    M.v.h.

    Ole Laursen
    Grenå

    #172188
    AnonymForfatter

    Ja – det kan jeg godt svare på, og det viser nemlig lige præcis, hvorfor man ikke skal tage de her analyser for gode varer uden at undersøge det nærmere.

    I analysen fremgår bl.a. bankernes udlånsvækst – en stor stigning er lig med dårligere rating.

    I forbindelse med konsolideringen og den igangværende krise i banksektoren har Nordea været på opkøb. De opkøbte en af landets større banker – Fionia Bank – da den gik nedenom og hjem. Nordea har derfor haft en stor udlånsvækst – i forhold til det forgangne regnskabsår – og derfor får Nordea en dårlig rating på den front. Fair? Nej – bestemt ikke, da en udlånsvækst via opkøb ikke er det samme, som eksplosiv eksponering i f.eks. ejendomme.

    Andre banker på listen kommer også dårligere ud i analysen, da man kun ser på regnskabstallene for 2010 sammenholdt med 2009. Analysen ser derfor ikke på, om banken har gjort noget for at forbedre situationen i perioden efter. Dette kunne analysen så nemt som ingenting have taget højde for ved at kontakte de enkelte pengeinstitutter – eller f.eks. blot have fulgt med i konsolideringen på bankmarkedet.

    #172192
    AnonymForfatter

    @Ole: Nordea har så ringe en placering, da der kun tages udganspunkt i Nordea Danmark – den “lille" pengetank der ligger i Sverige m.m. har dem der lavede artiklen ikke regnet med.

    #172194
    økonomiamatørenForfatter

    Hej!

    Har den “lille" pengetank i Sverige betydning for Nordea i Danmark ?

    M.v.h.
    Ole Laursen
    Grenå

    #172204
    AnonymForfatter

    I princippet er der jo intet der forhindre den danske del i at gå konkurs, mens resten af virksomheden fortsætter uændret…
    Men om det er et realistisk scenarie vil der nok være delte meninger om… 🙂

    /Michael

    #172234
    økonomiamatørenForfatter

    Hej!

    Grunden til mit indlæg er en forespørgsel fra en bekendt, som har ca. 150.000 ud over de garanterede 750.000 i kontanter hos Nordea. Han har fra flere sider fået at vide, at Nordea ikke er i farezonen, men jeg er da blevet lidt bekymret på hans vegne ved læsning af ovenstående.
    Hvad er jeres mening ?

    M.v.h.
    Ole Laursen
    Grenå

    #172236
    AnonymForfatter

    Personligt ville jeg aldrig have mere end 750.000 kr. stående i et pengeinstitut, selvom Nordea ikke kommer i problemer. Alternativt kan han sætte pengene i obligationer.

    Som bonus ved at flytte pengene til en anden bank, kan han med garanti få en højere forrentning af pengene.

    #172270
    PD 99Forfatter

    Får din bekendte ekstraordinært gode vilkår på sit indlån i Nordea, eller er han bare godmodig/svagtseende? 😉

    Prøv at sammenligne med Mybankers lister og værktøjer – så kan det være at han kan finde en (noget) bedre rente (selv om det generelle niveau er sørgeligt for tiden)

Viser 11 indlæg - 1 til 11 (af 11 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.