Privat låneaftale

Viser 14 indlæg - 1 til 14 (af 14 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #92380
    AnonymForfatter

    Hej alle,

    Jeg står i den situation, at jeg lige er blevet arbejdsløs og er på dagpenge. Det er jo aldrig god timing at blive ledig, især når man står og skal låne et mindre beløb. Min bank, som jeg i øvrigt er rigtig glad for, har i øjeblikket en politik om ikke at øge udlån til folk på overførselsindkomst, men er villige til at hjælpe mig når et nyt arbejde kalder, lyder beskeden. Dette rammer så uheldigvis mig på et skidt tidspunkt lige nu. Jeg er ikke interesseret i at tage alverdens hurtiglån, da jeg ikke ser det som den rigtige løsning. Jeg er selv uddannet indenfor den finansielle sektor, men har arbejdet udenfor branchen indtil nu.

    Jeg søger en person som er interesseret i at låne ca. 25.000 kr. ud i 6 måneder som et stående lån. Selvfølgelig med en fornuftig forrentning og en skriftlig låneaftale mellem os. Jeg forventer umiddelbart ikke noget med dette indlæg, da jeg godt kan forstå, hvis folk ikke er alt for glade for at lave private låneaftaler. Men afsøger mine muligheder og så skulle et indlæg her selvfølgelig også lige have chancen. Er du interesseret i det, så lad mig endelig vide det.

    God weekend til jer alle. 🙂

    /Top_oss

    #175226
    AnonymForfatter

    Indlægget er slettet af redaktionen, da det ikke lever op til Mybanker.dk’s debatretningslinier, da brugeren vil låne penge af andre brugere.

    #175228
    AnonymForfatter

    Forum- og debatregler
    Mybanker.dk’s debatforum har til formål at fungere som et sted, hvor brugerne kan udveksle erfaringer og gode råd mm. indenfor det finansielle område. Det er derfor vigtigt, at der hersker en god omgangstone i forummet, således at der er plads til alle brugere.

    6. Det er ikke tilladt at formidle lån/kreditter/indlån/forsikringer og lign. gennem Mybanker.dk’s debatforum. Ligesom det heller ikke er tilladt at udbyde/sælge varer. Det gælder såvel erhvervsdrivende som privatpersoner.

    Ved overtrædelse af ovenstående regelsæt, forbeholder Mybanker.dk sig ret til at slette de(t) pågældende indlæg uden varsel, og ved særligt grove tilfælde samtidig lukke for brugerens profil i det omfang, at det er muligt for Mybanker.dk at finde den pågældende.

    #175230
    AnonymForfatter

    Hej JET45

    Var jeg ikke klar over. Hvis jeg har overtrådt gældende forumregler, så må mit indlæg jo bare slettes. 🙂

    #175234
    AnonymForfatter

    Hvis du er uddannet i den finansielle sektor, så ved du da godt at der (forhåbentlig) ikke er nogen fremmede mennesker der gider at låne dig 25.000 uden sikkerhed… Eller hva?

    Ville du selv låne 25.000 ud den anden vej

    #175236
    AnonymForfatter

    Hej tomadeira

    Som sagt så har jeg ikke nogen forventninger til at skrive herinde. Kan sagtens se det fra den vinkel, du skriver. Og nu har jeg aldrig selv haft intentioner eller interesse i at formidle mine egne midler til private låneaftale. Men måske der sidder nogle mennesker derude som har. Jeg er en reel fyr og står bare med et mindre likvid problem det kommende halve år. Og helt sikkert til en bedre forrentning end i et pengeinstitut. Igen, jeg skriver fuldstændig uforpligtigende her, og ser hvad der sker.

    Og igen. Hvis forumregler er overtrådt, så beklager jeg.

    🙂

    #175244
    HalliHalloForfatter

    Er det muligt at få oplyst hvor mange henvendelser du allerede har fået?

    For hvis du kan vælge og vrage i tilbudene, så vil jeg nemlig ikke også tilbyde min hjælp.

    #175252
    AnonymForfatter

    Ved et sten sikker lån må renten vel bare svare til banken indlåndsrente. 2½ % må da være fint for begge parter.

    #175254
    AnonymForfatter

    Hej HalliHallo

    Som forventet så er der endnu ikke nogen “tilbud". Det er også fint nok, da jeg ikke havde nogle forventninger med mit indlæg. Men du er da velkommen til at sende dit “tilbud" på ovenstående mail, hvis du er interesseret.

    🙂

    /Top_oss

    #175336
    AnonymForfatter

    Indlægget er slettet af redaktionen, da det ikke lever op til Mybanker.dk’s debatretningslinier, da brugeren ønsker at låne penge fra andre brugere.

    #175340
    testForfatter

    Låne penge ud uden sikkerhed til en som ikke kan låne dem i banken? Ikke om du så lovede 100% i rente. Hvordan vil du betale retur hvis du ikke har et job om 6 måneder?

    #175344
    MichaelForfatter

    Tror vist jeg springer over her. Vil hellere sætte pengene i græske statsobligationer – det virker som en mindre risikabel investering end det her.

    #175346
    AnonymForfatter

    Hej med jer to

    Ingen tvinger jer til noget, men jeg har pengene om 6 måneder. Vil gerne forklare hvordan og hvorledes, men den kan vi tage på mail, hvis i er interesserede. Men ja, mine forventninger er stadig ikke høje. Tillid er jo ikke noget man har til alle og enhver nu om dage. Selv ikke i en skriftlig aftale.

    🙂

    /Top_oss

    #175348
    RedaktionenForfatter

    Kære Top oss

    Vi vil gerne have os frabedt, at du forsøger at låne penge af vores andre brugere. Som du skriver det, så har du en finansiel baggrund, og derfor ved du jo også, at en privatkunde-udlåner står ufatteligt ringe juridisk, hvis du ikke tilbagebetaler din gæld til vedkommende. Du får en “løftet" pengefinger, og vi holder øje med dine indlæg. Således har jeg lige slettet 2 af dine indlæg, og jeg tøver ikke med at slette flere, hvis du annoncerer efter flere lån hos vores brugere.

    Og mon ikke, at der findes en bank derude – der findes jo ca 100 pengeinstitutter og mange finansieringsselskaber, når dit lånebehov er så lille, medmindre det da skyldes, at din kreditværdighed vurderes til at være ualmindelig dårlig, så ingen vil låne dig nogle penge. Og så skal i hvert fald ingen af vores brugere låne dig nogen med risiko for tab.

    Faktisk står jeg uforstående overfor, at du – på trods af, at en bruger gør dig opmærksom på, at du ikke i debatforummet må annoncere efter lån – vedbliver med at ville låne penge, herunder skriver din e-mail. Så jeg overvejede faktisk at spærre for din e-mail, men kan se, at du kun har skrevet et par indlæg, og derfor får du en chance til. Men der er kun en meget lille chance.

    Med venlig hilsen
    Mybanker.dk

    Elisabeth Arendt
    Partner

Viser 14 indlæg - 1 til 14 (af 14 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.