Tilbabebetaling til konto, når visa-kortet er spærret.
-
Mor51Forfatter28-01-2012 11:51
Indlæg
-
28. januar 2012 kl. 11:51 #92641Mor51Forfatter28-01-2012 11:51
For nylig var jeg væk hjemmefra i udlandet, da Danmark skulle spille håndbold. Jeg fandt et sted på nettet, hvor jeg (via streaming)kunne købe adgang til kampen. Jeg betalte med visa-kort,jeg så kampen på min computer, og et par dage efter blev beløbet (ca. 10 EUR)trukket fra min konto.
Pludselig for et par dage siden, opdagede jeg så, at det samme firma havde hævet et beløb på næsten 400 kr. på min konto. Jeg ringede til min bank og spurgte, om de kunne trække beløbet tilbage, men det ville de ikke umiddelbart, fordi de mente, at jeg nok havde overset noget med et abonnement, da jeg havde indgået aftalen. Jeg fik så spærret mit visa-kort og bestilte et nyt, da jeg var bange for, at det var et svindlerfirma, som kunne finde på at hæve flere penge.
Efterfølgende lykkedes det mig at få kontakt til firmaet (lidt svært, da man ikke kunne svare på den mail, de havde sendt til mig), som i første omgang nægtede at betale noget tilbage, fordi de påstod, at jeg havde tegnet abonnement. Det var også rigtigt, men ifølge betalingsoplysningerne (som jeg havde i en mail fra dem)skulle abonnementet indgå i de 10 EUR, som jeg betalte i første omgang.
Jeg truede dem så med at advare mod firmaet på nettet som et svindlerfirma, og det resulterede i en omgående tilbagemelding om, at de undskylder og vil tilbagebetale pengene til mig, men at der kan gå nogle dage, inden beløbet er på min konto.
Mit spørgsmål er så, om pengene KAN tilbagebetales, når visa-kortet, som blev brugt til betalingen, er blevet spærret?
Jeg håber, at nogle bankkyndige her kan besvare spørgsmålet eller give mig en ide om, hvad jeg ellers kan gøre. (Jeg er jo ikke meget for at sende mine kontooplysninger til dem, da jeg stadig ikke stoler på firmaet)29. januar 2012 kl. 21:45 #178634HJLForfatter29-01-2012 21:45Det mener jeg godt de kan. kortet findes stadig i bankens system og så længe det er penge den vej går det nok. Men spørg hellere i banken for en sikkerheds skyld. Dine konto oplysninger alene skulle de ikke kunne bruge til noget. Bare du ikke også oplyser cpr. Osv.
29. januar 2012 kl. 22:22 #178636Mor51Forfatter29-01-2012 22:22Tak for svaret HJL.
1. februar 2012 kl. 23:59 #178740Mor51Forfatter01-02-2012 23:59Jeg har lige været inde i min netbank, og der så jeg til min store glæde, at pengene er blevet tilbagebetalt uden problemer. Så du havde altså ret HJL.
Jeg mener stadig, at firmaet er et “halvsvindlerfirma", hvor man prøver at tjene lidt ekstra ud fra devicen “går den, så går den".
Jeg kan kun opfordre andre i samme situation til at protestere og true med at hænge dem ud på nettet, det har de åbenbart respekt for.2. februar 2012 kl. 19:17 #178758HJLForfatter02-02-2012 19:17Mor51
Det var da godt at høre.
Jeg tror du har ret man skal være ekstra vaks ved havelågen i disse dage.
-
ForfatterIndlæg
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.