DanskeBank sætter udlånsrenten op endnu engang – 0,50%

Viser 15 indlæg - 16 til 30 (af 256 i alt)
  • Indlæg
  • #184020
    testForfatter

    Pps faktisk er jeg under 40%

    #184026
    Mr RForfatter
    #184048
    AnonymForfatter

    Jeg betaler også 1,7% hos Danske Bank på deres Prioritet <80%. Jeg skiftede til dem i februar/marts i år, så det er ikke kun på ældre lån, de har så lave renter. Jeg forhandlede den ikke engang – det var deres første tilbud – og så længe jeg holdte mig inden for 80% kunne jeg selv vælge hvor meget jeg ville have som maks på kreditten. Jeg er rigtig godt tilfreds med Danske Bank! Jeg kom fra Swedbank, som man slet ikke kunne regne med følge med ned, når Nationalbanken sætter renten ned – deres tillæg mere end fordobledes mens jeg var kunde der (i godt 3 år) – hos Danske Bank sætter de renten ned automatisk samme aften som Nationalbanken har gjort det – hvilket så er sket 3 gange indtil nu (i alt fra 2,2% til 1,7%)

    #184054
    Mr RForfatter

    Haha General Prier du er godt nok fjendtlig mod Danske Bank. Gad vide om du arbejder for Nordea.

    #184056
    AnonymForfatter

    Det er naivitet ud over alle grænser at tro, at bankerne har folk ansat til at svine konkurrenterne til.

    Som det fremgår af mine indlæg, så er jeg ganske rigtigt kritisk overfor Danske Bank – banken, hvori jeg er kunde. Mine kritikpunkter her jeg redegjort detaljeret – og sobert synes jeg selv – for i en række indlæg.

    Af gode grunde kan jeg ikke kommentere på hvordan Nordea behandler deres kunder, idet jeg ikke er kunde i banken og aldrig har været det. Jeg holder mig til at kommentere på kundebehandlingen i de banker jeg har direkte erfaring med.

    #184058
    testForfatter

    tredjen sammen oplevelse har jeg. Håber da også for danske bank at de samlet set tjener penge på mig men er nu ikke så bekymret over det. DB risko på mig som kunde tror jeg er til at overse.

    #184060
    AnonymForfatter

    Helt generelt: jeg har været kunde Danske Bsnk i mange år, og faktisk været tilfreds. Jeg har også været aktionær af ganske beskedne dimensioner. Men her har jeg ikke været tilfreds. Udbyttet har ikke været til noget at tale om, og aktiekursen er ganske dårlig. Hvis jeg skulle bebrejde Danske Bank noget, så er det, at banken ikke forudså krisen. Og hvis jeg skulle bebrejde banken en ting mere, så er det, at den var for aktiv med det formål at udvikle forretningen (lidt i modsætning til Nordea). Men hvis de ikke havde været aktive, så havde jeg såmænd nok – dengang – bebrejdet dem det. Bagklogskaben er en fattig trøst. Både for banken og for kunderne. Derfor bliver afgifter, renter osv. sat op. Grådighed? Næ, simpel forretning.
    gh Roskilde

    #184062
    AnonymForfatter

    Jeg er også en af dem som var kunde i Danske Bank i en årerække (uha heldigvis ikke mere).

    Danske Banks tab i Irland , Stein Bagger , etc.. har desværre udviklet sig til et skandaløst nasseri i bankens danske segment af forretningen.

    Jeg har fulgt General Prier’s forskellige indlæg igennem noget tid nu og deler helt
    hans aversion imod de danske aktører på bank markedet i DK.
    Og der helt klart brug for flere af den slags kompetent modstand overfor de financielle
    institutioner her i Danmark.

    Der er efter min opfattelse helt klart brug for flere udlandske aktører både på Bank sektoren og realkredit området for at kunne få skærpet konkurrence profilen som pt. er ikke eksisterende.

    Bankernes nasseri har simpelthen taget overhånd og de skal ikke engang forholde sig til de alm. spilleregler i forretningsverdenen! Nemlig at kunne gå konkurs fordi man har status som systemisk vigtig “to big to fall" og at kan rammes politisk pga. manglende mod

    Vi hører hele tiden diverse regeringer sige at det ikke skal være skatteydernes penge der skal postes i den danske finansielle sektor , men at banker skal straffes under såkaldt
    skærpet regulering. Dette er jo en “VITS" da de seneste skattelettelser ryger lige ned i bankers indtjening som kaldes indirekte statsstøtte eller “berige sig vha stats legaliseret humbug"

    Der er jo mange bank kunder som ikke kan værge sig imod bankernes griskhed og lades helt i stikken politisk fordi bankerne “Specielt Danske Bank" bare justerer på gebyr skruen
    både i banken og realkreditten.

    Vi mangler alternativer – og et kunne jo være at det var Realkredit institutterne der skulle holde 99% af omkostningerne når kunderne vil skifte pga varslede pris stigninger.

    Alt i alt er det danske penge marked blevet bund råddent og fået karakter af Gordon Geko
    “Wall Street"

    og det er på tide at vi siger fra

    #184064
    AnonymForfatter

    Om Danske Bank tjener penge på dit kundeforhold, tja det vil være lidt af et definitionsspørgsmål.

    Hvis vi ser på hvad det koster Danske Bank at tage en ekstra kunde ind, som skal have et prioritetslån til 1,7%, som Danske Bank ikke kan finansiere med indlåd, så er svaret klart nej.

    Hvis vi ser på Danske Banks vægtede fundingomkostning gennemsnitsrente på indlån ca 0,9%, den billige trækningsret i Nationalbanken og gennemsnitsrente på SDO-funding 2,7% ja så er svaret ja.

    Men ærlig talt så har jeg lidt svært ved at se rationalet for Danske Bank i at tage en ekstra kunde ind og udstyre dem med et lån til 1,7%, når man samtidig har indlånsunderskud og derfor skal ud og funde sig til 2,7%. Et eller andet sted må banken vel have en forventning om at lavrentesituationen ikke varer ved meget længere.

    #184066
    AnonymForfatter

    Min pointe er, at Danske Bank nøje skal overveje det kloge og langsigtede i at vælte hele SDO-problemet og Irland problemet overpå kunderne med belåning i intervallet 80-100% (samt selvfølge de insolvente kunder).

    De insolvente kunder har ingen steder at gå hen og risikoen der er desuden højere, så der kan måske være en vis fornuft i at skrue priserne op her.

    Men de solvente kunder med boliglån i intervallet 80-100% bliver i mange tilfælde p.t. mødt af uforholdsmæssigt høje renter, som ikke står mål med risikoen og Danske Bank skal huske på at disse kunder både kan og vil flytte.

    Jeg mener simpelthen ikke det er holdbart, at Danske Banks hovedkonkurrent, Nordea, som alt overvejende hovedregel tilbyder sine kunder Prioritet Boligkøb til 6,45% i rente i belåningsintervallet 80-105%, mens Danske Bank kræver 8-12% i rente på boliglånene til de solvente kunder. Det kommer til at give bagslag. Om ikke nu, så på længere sigt!

    #184070
    testForfatter

    Jeg har som sælger ofte givet rabat men aldrig solgt med tab. Har. Svært ved at tro at danske bank vil betale mine flytte omkostninger for så efter følgende at tabe penge.

    Alle bankerne har hæver rente marginaler, jeg synes det tjener dansk bank til ære at de som Nordea er løbet fra deres aftaler på proriters lån

    #184076
    AnonymForfatter

    Alle banker hæver rentemarginalerne, men Danske Bank har hævet marginalerne markant mere end Nordea på solvente boligejere i 80-100% intervallet.

    Er det Nordea der er dumme her? Eller har Nordea bare råd til at tænke langsigtet, mens Danske Bank er presset til at tænke kortsigtet, på grund af elendige dispositioner i Irland og de gamle boligprioriteter.

    Personligt tror jeg Nordea har fat i den lange ende!

    #184082
    AnonymForfatter

    Okay test, så lad os bare tage udgangspunkt i de seneste 3 SDO obligationsudstedelser, som Danske Bank har lavet i juni – netop for at finansiere boligprioritetslånene.

    1. Lån på 5,6 mia. kr. 3 mdr. Euribor –> rente på 1,27%

    2. Lån på 5,6 mia. kr. 3 mdr. Euribor –> rente på 1,22%

    3. Lån på 5,2 mia. kr. 3. mdr. Euribor –> rente på 1,17%

    Når man tager højde for de tab, der trods alt også vil være indenfor 0-80% belåning, samt omkostningerne, så kan jeg simpelthen ikke se hvordan Danske Bank kan tjene penge på at tage dig ind som kunde, altså med mindre du så køber en masse dyre forsikrings- og pensionsprodukter.

    I parentes bemærket så var fundingomkostningerne på SDO udstedelserne oppe over 4% i gennemsnit i 2010 og 2011. Det kan sagtens ske igen.

    Så igen jeg kan ikke se andet end at prioritetslånene er et problem for Danske Bank og at den eneste grund til at banken opretholder disse, er at man er bange for Handelsbanken og Nordea æder sig for meget ind på den kundegruppe der med lethed kan skifte bank.

    Det betyder så til gengæld, at man groft udnytter boliglånskunderne i 80-100% samt de insolvente kunder og indkræver tårnhøje rentemarginaler, som ingen sammenhæng har til de forventede tab på samme gruppe.

    #184088
    AnonymForfatter

    Udfra de tal du angiver som fundingsomkostninger, kan det virke lidt underligt, at man som ny kunde kan få 1,7% (2,2% ved oprettelse) – kort efter jeg indgik aftalen med dem, hævede de da også minimumsrenten på Prioritet med 1% for nye kunder, så den i dag er 2,7% – hvad jeg heldigvis slap for.

    Der var hverken krav om at flytte andre produkter over til dem (jeg har både pensionsopsparing og aktiedepot de principelt kunne have forhandlet med ind – jeg oplyste dem om jeg havde det), de betalte flytteomkostninger, gratis oprettelse inkl. vurderingsmand (bortset fra tinglsysnings registreringsgebyr på 1.400 kr.). Allerede da jeg forespurgte på lånet – og altså inden de så nogen tal fra min økonomi overhovedet, tilbød de mig deres laveste rente..

    Swedbank har derimod ikke sænket renten ved de sidste 4-5 rentesænkninger og inden da, var det nærmest kun hver anden gang – da jeg i slutningen af 2008 oprettede boligprioritet hos dem, var de markedets billigste – i dag ville min rente næste have været dobbelt så høj hos dem.. I modsætning til Danske Bank begyndte de at malke de kunder ligger inden for 0-80% – hvor dem der ikke har købt bolig fra 2004-2007 i hvert fald vil have mulighed for at skifte bank til lavere rente..

    #184090
    AnonymForfatter

    Til VBTURBO OG GENERAL PRIER:

    Tak for jeres indlæg, som i den grad hamrer hovedet på sømmet.

    Jeg er en af de Danske Bank kunder, som kun skal betale gildet, når det går dårligt, og det må man sige det har gjort ihvertfald de sidste 15 måneder for Danske Bank, for de har sat renten op på udlån 6 gange.

    Det er sjofelt og grådigt og jeg kan ganske enkelt ikke følge med mere.

    Jeg har en stor gæld, som jeg desværre arvede, da jeg gik fra min kæreste. En gæld jeg selv hænger på, men fred være med det.

    Men jeg blev lovet i oktober 2010, at hvis jeg betalte mere ind på mit lån det næste halve år, så kunne vi forhandle min rente. Det halve år gik, og så fik jeg svaret: Vi forhandler ikke renter, når du ikke har aktiver. Færdig bom. Og derefter er min rente steget stødt fra 11% til i dag 15,5%.
    Jeg betaler stort set kun mine renter nu og nedskriver kun min gæld med 10.000 kr. årligt.

    Det fik min såkaldte bankrådgiver til at ringe til mig, for at sige, at de nu snart gerne vil have flere penge i afdrag!!
    Jeg var rystet, forfærdet, arrig, vred og alt det der hører med, når man egentlig bare er tilskuer til bankens grådighed. Kan intet gøre.

    Jeg er kommet dertil, hvor jeg nægter at betale mere af i afdrag (betaler 3200 kr pr. måned). Hvis Danske Bank vælger at hæve mit afdrag og varsle mig med 3 måneder, så opretter jeg en ny nemkonto i en anden bank.

    Det må så ende med at MIT NAVN bliver sværtet til, fordi Danske Bank går efter de laveste for at kradse penge ind, som de har tabt Irland, Stein Bagger osv.

    Ville ønske at hele DK stod sammen og fik stoppet den grådighed som ihvertfald Danske Bank levere.

    Så vidt jeg ved, er den finansielle verden blevet boostet med 2 bankpakker, som vi alle har finansieret via skatten, hvorfor i alverden skal vi så yderligere betale til de grådige hoveder. Er der nogen der kan fortælle mig det!!

    Hvad kan jeg gøre. Ingen andre banker vil have mig, før min gæld er halveret.

    Men jeg lover, den dag der er halveret, har jeg forladt Danske Bank.

Viser 15 indlæg - 16 til 30 (af 256 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.