DanskeBank sætter udlånsrenten op endnu engang – 0,50%
-
Indlæg
-
Alle banker sætter renten op på banklån lige for tiden forskellen er bare at DB som den største bank altid er i medierne.
Synd at den største grip får lov at være trendsætter
Den er stadig blandt de 10 billigste banker i Danmark selvom den ikke er den billigste mere:
http://politiken.dk/tjek/penge/dinepenge/ECE1624546/danske-bank-er-ikke-laengere-landets-billigste/60.000 afdragsfrie lån bliver dyrere, og for visse kunder stiger renten også i banken – kunderne kan bare skifte, lyder det fra Realkredit Danmark og Danske Bank.
Citat: Tony Theiry Andersen (Arrogant må man sige om Tony)
Vil det sige, at kunder, der har afdragsfrihed kombineret med F1-lån, har I ikke noget imod at tabe?
»Ja, men kunden har jo valget og kan undgå at betale mere. Og hvis de vælger at holde fast og i stedet gå et andet sted hen for at finde det billigere, så må det være sådan. Men for langt de fleste er det en ret marginal forskel.«
Synd vi ikke har et udenlandsk alternativ
http://www.business.dk/finans/danskernes-favoritlaan-bliver-dyrere
General Prier – din rentemarginalberegning forudsætter vist, at DB udelukkende finansierer sig i Nationalbanken. Det er jo ikke tilfældet. Så så verden jo helt anderledes ud.
Desuden er indskudsbevisrenten negativ, så regnestykket er (heldigvis) ikke helt så simpelt.
—
At man derudover brokker sig over rentestigninger kan jeg da kun forstå. Dog er det da de færreste, der står og skaber sig nede i supermarkedet når mælken stiger i pris. De vælger en anden forretning at handle i. Desuden er det ikke alle DB’s kunder der bliver påvirket af rentestigningen mener jeg at have læst.Har man bundet sin økonomi alt for hårdt op, ja, så må man jo betale regningen for at have sat sin handlefrihed over styr. Forbrugeren har kun magten, når han ikke har låst sig fast i en ugunstig situation.
Derudover prisfastsætter banken vel næppe sin rente (pris) ud fra rådighedsbeløbet, men nok nærmere ud fra følgende (og det håber forventer jeg alle banker gør):
Lønsomhed, forretningsomfang, potentiale og risiko.Nordea tilbyder 6,45% i prioritet – men kun til fordel+-kunder. Hvor mange % af Nordeas kunder falder under den kategori?. I DB er laveste spænd 6,75% (dags dato). Det er dog nok også de færreste DB kunder der bliver tilbudt den rente, men forskellen er da marginal.
Nu er jeg selv kunde i DB med begrænset udlån, og er da også træt af rentestigningerne, men til gengæld er jeg glad og tilfreds for min rådgiver – når jeg da ser ham – og desuden glad og tilfreds for netbanken og tilgængeligheden (og prisen på mit erhvervsengagement.)
Jeg forstår godt, at man kan føle utilfredshed, hvis en bank, her Danske Bank, undervejs strammer vilkårene for f.eks. et lån. Jeg forstår også godt, at man f.eks. ved en rente på 15% kan føle, at man bliver udnyttet. Men, men… glemmer man ikke udgangspunktet? Man er selv gået ind i en bank for at bede om et lån (alternativet er, at man har skaffet pengene selv), man skriver under på lånevilkårene, som normalt indebærer, at en bank kan hæve renten evt. endda opsige lånet. Naturligvis har man nogle ønsker og forventninger i den situation, hvor man optager lånet, men gør banken ikke blot det, som den er berettiget til? Min morale er, og undskyld hvis det kan lyde lidt gammeldags, er, at man aldrig må bringe sig i en situation, hvor man bliver afhængig af banken (eller af andre juridiske personer). Men hvis man gør det, skal man sikre sig juridisk. Som kunde i Danske Bank ser det for mig ud som om banken gør det samme som andre banker. Nogle steder er Danske Bank dyrere, andre steder billigere. Også her gælder det, at det er dyrt at være fattig. Den gamle erfaring gælder altså stadig. Men det er bestemt ikke det samme som at sige, at jeg ikke forstår frustrationen for dem, der f.eks. er blevet skilt og står med stor gæld. Til General Prier vil tilføje, at det kan være, at du i din situation har grund til at være utilfreds med Danske Bank, men dit budskab ville gå bedre igennem, hvis du undlod personlige angreb, som ikke har noget med sagen at gøre.
pppede
—————-
Dog er det da de færreste, der står og skaber sig nede i supermarkedet når mælken stiger i pris. De vælger en anden forretning at handle i.
—————-Ja de kører til Tyskland eller Sverie når markedet / afgifterne bliver for ublu
Desværre at mange kunder låst i “Danske Banke" dvs. det “Lock in" som General Prier tidligere har nævnt i denne her tråd.
Fint nok at du vil agere økonomisk mælkeko for “Danske Banke" men det er der ikke alle der vil eller har økonomi til! og slet ikke når de ikke har del i den intilligens befriede virksomhedsledelse som mange banker har haft.
Nordea og Danske Banke mistænkes for at pumpe prisen op på mælk(Cibor) {Det kaldes kartel dannelse og er forbudt i Danmark} Hvornår træder Ole Sohn og konkurrencestyrrelsen i karakter.
Lyder det latterligt ? ja ik
Det er lige hvad bankernes opførsel ergert hovald
—————-
men… glemmer man ikke udgangspunktet? Man er selv gået ind i en bank for at bede om et lån (alternativet er, at man har skaffet pengene selv), man skriver under på lånevilkårene, som normalt indebærer, at en bank kan hæve renten evt. endda opsige lånet.
—————-Hvorfor skal bankerne så have skatteyder betalt kapital ?
Danske bank snylter på samfundet for at øge sin indtjening i stedetfor at være et samfundsaktivJeg er helt uenig i din og pppede kritik af General Prier’s
For hvornår er grænsen for griskhed nået? og hvis ikke en støbning af General Prier og andre siger fra! hvad bliver så det næste – at det skal have lov til at sætte samfundet skak mat ?Nu skal jeg ikke betale tinglysningsgebyrer og stiftelsesprovision af mælken i supermarkedet. Deri ligger der altså en så væsentlig forskel, at det bedre kan betale sig for mig at vente 1 år mere til jeg har betalt boliglånet helt ud før jeg skifter fra ågerrentebanken, Danske Bank, til et bedre pengeinstitut.
Som Vbturbo har det heller ikke forbigået min opmærksomhed at Arbejdernes Landsbank både agerer mere fair og har har bedre end Danske Bank.
Klakørernes vedblivende (mod bedrevidende) fremsatte cirkelslutninger om at jeg da bare kunne lade være mig at sætte mig så hårdt. Som jeg ganske tydeligt har redegjort for, har jeg netop ikke sat mig hårdt. Der er masser af luft i økonomien, gearingen i forhold til indkomsten er lav og jeg/vi er fortsatte solvente boligejere. Derfor vil et bankskifte være fuldkommen uproblematisk. Det eneste der står i vejen er omkostningerne.
Til pppede, så kan jeg oplyse, at stort set samtlige boligkøbere der køber en bolig i almindelig prisklasse vil uden de store anstrengelser kunne kvalificere sig til fordel plus status. Så det argument i forhold til manglende sammenlignelighed, er ikke gyldigt.
Til Vbturbo – i og med det er Danske Bank der ifølge Børsens informationer har ligget højest på Ciborrenten over 75% af dagene, så vil jeg nu nok mene, at det er Danske Bank der bør være mest nervøs i en kommende retssag om Ciborfusk!
Til Gert – så ud fra din henvisning til lånebetingelserne, så ville du i princippet mene det var okay, hvis Danske Bank dagen efter lånet var tinglyst hævdede aftalerenten fra 5% til 10% (altså for at sætte det lidt på spidsen) uden at fundingomkostningerne eller centralbankrenterne er steget. For det er jo det der sker – bare over en lidt længere tidshorisont.
For hvis bankerne frit kan ændre rentesatserne uafhængigt af nogen fast målestok som nationalbankens referencerentesatser, så kan de jo med henvisning til en forestående solformørkelse eller what ever hæve renten til lige det de vil. Juridisk er der intet i vejen for det, men er det en ordentlig måde at behandle kunderne på? Det mener jeg ikke! Jeg mener efterhånden lovgiverne må skride ind og lovgive om, at renterne på boliglån og billån skal følge faste referencer og kun kan sættes i vejret, hvis banken vitterligt kan dokumentere, at fundingomkostningerne er steget. Og det kan Danske Bank altså ikke!
Det vil tvinge bankerne til at sætte en realitisk pris fra dag et, og ikke tiltrække kunderne med kunstigt lave priser, for så at løbe fra det hele efter et stykke tid!Vbturbo, vi bliver nok aldrig helt enige 🙂
Fair nok staten har ydet bankerne hjælp hvor der var brug for det.
Det gjor de ikke kun for at være venlige, men så sandelig også for at begrænse skaden i samfundet. Det kan altid diskuteres om det var en god ide.Hvis vi så går ud fra at bankerne skylder samfundet noget og dermed skal holde en lav rente
Hvordan vil du så have at renterne i bankerne skal fastsættes hvis det ikke er bankerne selv der gør det ?
Skal det være statsejede banker?
Det scenarie er bare virkelig skræmmende.Desuden siger du Danske Bank snylter på samfundet for at øge sin indtjenning.
Jeg tror ikke jeg har fået et eneste afkast på mine Danske Bank aktier de sidste par år, så det er ikke der pengene bliver af.Jeg tror bare du bliver nød til at ændre din holdning til banker.
Hvis du ikke får det du vil have må du gå et andet sted hen og få det. Hvis andre ikke kan tilbyde det billigere har du en god pris.
Det triste er her selvfølgelig dem der ikke kan skifte fordi ingen andre vil tage dem.Vilkårene er bare meget anderledes for at låne penge for bankerne nu. Selvom national banken låner penge ud billigt så drejer det sig kun om ca 10% af den funding bankerne har brug for. Resten skal de skaffe via virksomheds obligationer og i udlandet.
Desuden er der krav fra EU om øged solvensgrad. Det koster mange penge for bankerne.Ergo renterne stiger.
General Prier
Ja mit sidste problem er Real Kredit Danmark – synes ikke jeg vil betale de 30-40.000 kr.
som det vil koste for at skifte – og til hvad alternativ(men det vil være en udsøgt fornøjelse bare for at straffe Danske Bank (farvel Tony arrogante fæ) og håbe på at mange flere ville følge efter)Overvejer jeg det ganske ofte! da jeg pricipielt ikke vil støtte virksomhedsprofiler der udøver magtmisbrug, løber fra sit samfundsansvar og bondefanger kunderne ved at indgå en aftale for derefter trække dem ind i rentekarrusselen – kender kun den mølle du sidder i lige nu alt for godt (tog skridet efter at have læst artiklen i Berlingske Tidene)
Kan også anbefale dig SparNord selv om de har en dårlig rating hos S&P og som du selv er inde på Arbejdernes Landsbank. Der er rente galoppen knap så udpræget og de ser på mere gammeldags parametre så som – lavt udlån , god indtægt , stor afdragsvillighed , stabillitet
de synes at være en hel del bedre til kreditgivning og mit indtryk er at de er til at forhandle med når man har orden i sine sagerMr R
Her omtaler jeg kun Danske Bank
—————–
Skal det være statsejede banker?
Det scenarie er bare virkelig skræmmende.
—————–Hvorfor dog det ? ATP kunne da være et glimrende alternativ – men det er banker vist ikke lune på (det kunne jo gå ud over deres rente karrusseler)
—————–
Desuden siger du Danske Bank snylter på samfundet for at øge sin indtjenning.
Jeg tror ikke jeg har fået et eneste afkast på mine Danske Bank aktier de sidste par år, så det er ikke der pengene bliver af.
—————–Havde Danske Bank haft en lidt mere ansvarlig pengepolitik frem til 2007 og valgt en lavere risiko profil når de var på opkøb i ude verdenen samt haft en lavere gearing på deres ejendomspekulation så havde aktionærenes afkast nok ikke været så store (mens bankes økonomer troede at træerne ville gro ind i himmelen) men så ville du nok selv i dag have haft et mindre men stabilt aktionær udbytte.
Det er min opfattelse at mange aktionærer heller vil have et lavere men stabilt udbytte og ikke se kurserne på deres aktier styrtbløde (men det har de typisk ingen indflydelse på da det jo er direktion og bestyrrelsen der som oftest er de grådigste).
De eneste der tror de kan lave hurtige penge er spekulanterne (er af typen Gordon Geko)
som tømmer selskaber pumper kurser op , denne type er meget destruktive (afvikler arbejdspladser , spiller harsard på manges bekostninger, skaber en masse meneskelig tragedie)Du har måske svært ved at anerkende at banker er til for os “samfundet" og ikke omvendt
Banker skal låne os penge til at udvikle vores samfund , skabe arbejdspladser ,etc..Du og jeg er ikke til for bankerne (selv om de har den opfattelse)
Havde Danske Bank opført sig ansvarligt havde vi nok ikke haft den her dialog og undertegnede og måske også General Priers være glade Danske Bank kunder og støtte dens indtjening – gensidigt være til for hinandenRente karusseller og beskidte tricks for at stavnsbinde sin indtjening virker ikke på nogen som os – og der er kontant afregning i form af dårlig offentlig omtale
Danske Bank har valgt en strategi “ansvars forflygtigelse" og vil ikke tage ansvar for deres Hasard frem til 2007 , og nu er det lige pludselig kunders skyld – så derfor lader de dem betale dyrt for at være kunde med alle mulige undskyldninger , Cibor manipulation , etc…
Dansk Bank – How patetic
Ok vbturbo
Ok det begynder godt nok lidt at lyde som en vendetta mod Danske Bank uden hold i en virkelig hed jeg kan nikke genkendende til.
Jeg stopper diskussionen her eftersom jeg synes vi taler totalt forbi hinanden.
Mr R
Fint nok – Jeg ser nok en anden virkelighed end du gør.
Indsigten skal nok komme til dig den dag det også bliver dyrt nok for dig og
du pludselig føler dig uretfærdigt behandlet i BankenNej nu afslører du da, at du er komplet uvidende ud i selv de simpleste bankbegreber Mr. R.
Det er jo altså ikke solvensprocenten, der er det primære problem for Danske Bank og andre banker. Nej, det der presser bankerne er øgede krav til kernekapital og restriktioner på hvad og hvor meget hybridkapital, der ifølge CRD IV direktivet kan indregnes i kernekapitalen.
Men når det så er sagt, så er Danske Banks fundingomkostninger jo kun steget marginalt. Hvor banken før betalte 3 mdr. Euribor + et tillæg på omkring 0,2% så betaler de Euribor + 0,8%. Så fundingomkostningerne er ikke steget særligt meget.
Prisen på hybrid kernekapital er steget noget mere, men vægter dog trods alt heller ikke det store i Danske Banks funding. Så alt i alt kan Danske Bank maksimalt hæve marginalen 1% med grund i stigende omkostninger.
Den reelle begrundelse for prisstigningerne, hvis vi skal kalde en skovl for en skovl og en spade for en spade, det er, at Danske Banks dømmekraft fra 2000-2008 svigtede lige så meget som Landmandsbanken gjorde det under Glückstadt fra 1918-1922.
Købet af National Irisk Bank og Northern bank var en katastrofe, som ind til nu har kostet Danske Bank 18 mia. kr. i nedskrivninger og som formentlig vil koste mindst 12 mia. yderligere.
Den komplet uansvarlige udlånsgearing og “tyndslidning af kernekapitalen" fra 2005-2007 var en anden katastrofal disposition i Danske Bank. Uden statens tiltræden i både 2008 og 2009 vil Danske Bank ikke have overlevet.
Det er disse fatale dispositioner, som er årsagen til, at Danske Bank i dag hæver renterne voldsomt og kræver de risikotillæg som de retteligt burde have pålagt kunderne i de gode år ind hos gode og sikre kunder i de dårlige år.
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.