Flertallet af boligejere kan slet ikke få de billigste prioritetslån
-
Indlæg -
Jeg kan godt blive lidt irriteret, når jeg ser, at standardforudsætningen bag sammenligningen på pengepriser.dk er, at billånet, kassekreditten og boliglånet lægges sammen og finansieres som et boligprioritetslån vel at mærke indenfor 80% af den af banken vurderede ejendomsværdi.
For det første, er bankens vurdering af ejendommen ofte lavere en de faktiske handelspriser og den offentlige vurdering.
For det næste viser Danske Banks regnskab, at en gennemsnitlig bolig i danmark er belånt op til 73% af vurderingen. Her taler vi om et gennemsnit, der strækker sig lige fra mormor og morfar, der har betalt boligen ud for længst, til det unge par der købte i 2007 og har en 140% af ejendomsværdien.
Men når gennemsnittet trods alt er kommet så højt op som det er, så er det udtryk for, at der må være rigtig mange boliger derude, som slet ikke er i zonen, hvor boligprioritetslånet kan komme i spil.
Der var en anonym debattør på boliga.dk (tror jeg det var) med insiderviden i branchen. Han sagde at mere 70% af boligerne i dag er belånt op over 80% af vurderingen. Jeg tror faktisk det er rigtigt, og det vil sige, at boligprioritetslånene efterhånden er blevet for de få og at den brede markedsføring af disse produkter i bund og grund er falsk varebetegnelse.
Enig.
Prioritetslån i dag er om man så må sige en fiktiv label på bankernes prisskilte
(men rente intervallet ser da godt ud på papiret)Citat:
————–
Der var en anonym debattør på boliga.dk (tror jeg det var) med insiderviden i branchen. Han sagde at mere 70% af boligerne i dag er belånt op over 80% af vurderingen. Jeg tror faktisk det er rigtigt, og det vil sige, at boligprioritetslånene efterhånden er blevet for de få og at den brede markedsføring af disse produkter i bund og grund er falsk varebetegnelse.
————–De sidste 30% som har forudsætningen til at komme i betragtning er som du selv nævner mormor og morfar der forlængst har betalt ud.
hvis du så ser på demografien i massen (altså placeringen af mormor og morfars ejendom) vil de typisk ligge i udkants danmark , dermed have så lave vurderinger (typisk mangle opgradering – “istandsættelse omkostninger" inden familien danmark vil købe/flytte ind) – i det hele taget svære at sælge (selvom de endda bliver omklasseficeret til fritidshuse uden bopælspligt)
Hvis mormor og morfar skulle forsøge sige med et prioritetslån – så ville stiftelsesomkostningerne og tinglysning ryge op i en størrelse der ikke står i forhold til belåningsgraden (og dem som fik lånet ville så klumpe sig sammen i toppen af rente spændet)
Resten som har forudsætningen optager da ikke med sine fulde fem prioritslån til de priser
når RK har helt andre konkurrence dygtige produkter(snæver dog ind efter galop i biddragssatserne) produkter
vbturbo:
Sikke noget vrøvl du skriver – “mormor og morfars ejendomme vil typisk ligge i udkantsdanmark". Men du mener måske at udkantsdanmark er alt udenfor hovedstadsområdet??
Jeg tror nu netop mange ældre har optaget boligprioritetslån (nedsparingslån) i deres store friværdi. De bruger da friværdien til at forsøde tilværelsen med (rejser, ny bil, pengegaver til børn og børnebørn).
Bertelsen
Ja jeg er da enig på det punkt at mange ældre tager nedsparingslån
Dit citat:
Jeg tror nu netop mange ældre har optaget boligprioritetslån (nedsparingslån) i deres store friværdi. De bruger da friværdien til at forsøde tilværelsen med (rejser, ny bil, pengegaver til børn og børnebørn).————–
men da ikke
Danske Prioritet Plus/Pantebrevslån (c) 2,95-4,90Hvor de typisk havner i 4,9% området (det er jo der de klumper sig sammen)
Det tager sig da et fastforrentet 10 ,15 ,20 årrigt RK lån til 2 %
Dit citat:
Sikke noget vrøvl du skriver – “mormor og morfars ejendomme vil typisk ligge i udkantsdanmark".
————–uden nogen større analyse til at underbygge min påstand (så ja – næsten alt udenfor hovedstads området)
Majoriteten i denne masse har jo vurderinger fra 300.000 kr – 1.000.000 kr. (60-70 type parceller) hvilket den overvejdende del af de ældre har kunnet betale (ved reelt arbejde – inden den spekulative udlånsgearing i bankerne satte ind i 00’erne)tag og se på huspriser i jylland feks. (udenfor trekantsområdet + Ålborg,Århus)- Fyn (minus Odense)
Det er der den overvejende del af de 30% af boligerne i dag findes hvor der ikke er belånt op over 80% af vurderingen
Som indledning, ja så kræver det jo 2 parter at indgå en låneaftale. En långiver og en låntager. Spørgsmålet er så hvem der er skyld i en “overbelånt" bolig. Långiver der tilbyder lånet pga. frigværdi og indtjening, eller låntager som glædeligt acceptere, så forbrugsfesten kan fortsætte. Det er lidt hønen og ægget. (Jeg ved godt at jeg skærer over én kam her).
At et pengeinstitutet, som formentlig bruger vurderingsfolk fra realkredit institut eller måske endda ejendomsmæglere, sætter vurderingerne lavere end handelspriserne, er nok meget bevist. De nye SDO baseret obligationer kræver netop at der stilles supplerende sikkerhed, overfor obligationsejerne, hvis boligens værdi forringes og belåningen ikke kan holde 80 % længere. Dertil så er der en kreditmæssig “buffer", hvis låntager vælger at sælge fx. ved skilsmisse eller andet. Så er bankens risiko reduceret.
Vbturbo –> Som jeg nævnte kort i en anden tråd. Findes der også andre prioritetslån, som er billigere en DB’s og som jeg lige ved første øjekast anser som bedre alternativer til den gamle dags “nedsparing". – fx. et spænd på 1,13-1,33.
Men grundlæggende er jeg enig i antagelsen, at lånet ikke kan tilbydes til den brede masse. Uanset om det er som tillægslån eller som erstatning for realkreditten generelt. Dertil er belåningsprocenterne vist for høje i mange ejerboligere, som også er nævnt tidligere i tråden.
Gp sku du i grunde ikke skrive det til pengepriser dk? Eller mener du det er mybanker eller og danske banks skyld eller ansvar?
At man reklamere med de produkter man har er da ikke så mystisk, må spis så heller ikke skrive Mexico fra 5300 kr mere?
Den hemmelige
Endelig lidt seriøst input her på sitet!
Jeg har nogle svigerforældre sidst i 70’erne som har betalt ud for mange år siden.
Han går og pønser lidt på nedsparingslån (selv om de godt ved muffen i form af rede likvider) – men han er rigtig kritisk , da han (tidligere aktionær og kunde i Fionia) satte en del hundrede tusinde til og overgik til Nordea.Han er af den konservative type og stoler overhovedet ikke længere på bankrådgivere!
Så et enkelt spørgsmål til dig
Dit citat:
Som jeg nævnte kort i en anden tråd. Findes der også andre prioritetslån, som er billigere en DB’s og som jeg lige ved første øjekast anser som bedre alternativer til den gamle dags “nedsparing". – fx. et spænd på 1,13-1,33Hvilken type prioritetslån kunne du så anbefale ? og hos hvem ?
(må ikke være noget kompliceret at kunne gennemskue , det er til en “ældre mand")
Nu når du nævner : fx. et spænd på 1,13-1,33
Takker på forhånd
Vbturbo
Det rentespænd jeg oplyste fandt jeg hos Handelsbanken på et Prioritetslån med 1 års fast rente.
Det kan så godt være at jeg skal stikke piben lidt ind igen desværre, da jeg kan læse mig til at det er mere et “rent" lån og dermed ikke giver tilsvarende rente på indlånskontoen. – Pengene kan jo selvfølgelig forrentes på anden vis, men alligevel.
De tilbyder også Prioritetskredit, som er en kassekredit i huset. Denne er måske mere velegnet til nedsparing. Dog i et højere rentespænd end først nævnte.Generelt synes jeg dog at deres varianter af prioritetslån er lidt spændende, da man kan få samme “profiler" som realkreditten tilbyder. fx fast rente i “x" år eller renteloft.
Men netop disse mange muligheder gør det måske “nødvendigt" at stole på bankrådgiveren, når der oplyses om fordele og ulemper ved hver låneform.Om det lige er noget for dine svigerforældre ved jeg så ikke. Hvis de har penge på kistebunden er det måske bedre at spare omkostningerne til etableringen af et nyt lån også selvom de måske har et ubelånt ejerpantebrev som kan bruges ved tinglysningen.
Men prøv at kig på dem og se om du synes det er værd at orientere svigerforældrene omkring. Du kender dem trods alt bedre end jeg. 😉
Den hemmelige
Well , Tror uden og vide det helt præcist (ved kun konen og søsteren) at de så småt går og overvejer i forskudsarv/gaver for at spare noget i arveafgift. Det forlyder på svigerfar at politikerne snakker om at den skal hæves (voldsomt i hans optik)
Takker for dine foreslag (så kan jeg da gi konen et råd , i tilfælde, at hun skulle spørge)
Ja tror bankrådgivere har lidt et tillidsknæk hos ham så at, bede ham om at stole på nogen rådgiver i en stor bank ville vist være en provokation -;)
men endnu en gang tak.
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.