Gode råd angående eventuelt huskøb.

Tusind tak for hurtigt svar, test og thsv.

Det kniber med at opstille et budget for fremtiden, da hele vores situation jo bliver ændret, og vi skal ind i det danske skattesystem igen. Så jeg kan kun sige, at vi de første ca. 2 år vil have en samlet bruttoindtægt på knap 400000 kr. årligt (2 livsvarige pensioner til min mand, den ene en tjenestemandspension, samt en lille livsvarig pension til mig).

Efter de 2 år stiger bruttoindtægten så, fordi vi da som 65-årige også får folkepensionens grundbeløb og ATP, så da har vi godt 500000 kr. i bruttoindtægt.

Ellers har vi yderligere lidt kontanter stående, men der skal jo også altid være lidt til uforudsete udgifter. Vi har også en arv i vente (mindst 600000), da den ene af os har den ene forældre tilbage, som sidder i uskiftet bo, men det er overhovedet ikke noget, vi vil kalkulere med, da det forhåbentlig varer mange år, før vi får den arv.

Er det mon helt forkert at regne med, at vi kommer til at betale ca. 40% af bruttoindtægten i skat, hvis vi forestiller os, at vi køber en bolig kontant for de 1,7 millioner, som vi har opsparet? Eller hvis vi lejer en bolig?

For måske er det alligevel det klogeste at finde en bolig, som vi kan betale kontant. I hvert fald er vi nok lidt for gammeldags indstillede til at tage et fastforrentet, afdragsfrit lån på 50% af boligens værdi, for det medfører jo så renteudgifter på ca. 30000 kr. pr. år, og det er jo penge lige ud af vinduet. Og hvad skulle fordelen være?

Så hvis vi i forbindelse med boligkøbet skulle mangle et beløb, fordi vi finder den helt rigtige bolig til en lidt højere pris, end vi kan betale kontant, så ville vi helt klart foretrække at tage et så lille lån som muligt (til så lav rente som muligt) og afdrage det så hurtigt som muligt. Men som nævnt vil økonomien måske være lidt stram de første par år. Derfor tænkte jeg på en kortvarig afdragsfrihed.

Angående salgsopstillinger går jeg ud fra, at nettoudgift 1. år under “kontant" er det beløb, som det koster at bo i boligen, hvis den er betalt kontant. Derudover kommer selvfølgelig forbrug af varme, vand og el. (Og vedligeholdelse).

Nå, men vi skal nok snakke med banken om det, eller er det egentlig nødvendigt? Kan man ikke bare gå direkte til et realkreditinstitut, hvis man ønsker et realkreditlån? Vi har ikke rigtig en bank, som kender os, fordi vi jo de sidste mange år har haft vores primære bankforbindelse i udlandet. Vi har dog hver vores bank med tilknyttet NemKonto og Visa/dankort, og vi har så selv overført penge til disse konti til at dække vores udgifter i Danmark. Derudover har vi opsparingskonti i andre banker.

Eller et prioritetslån, som du nævner, thsv, ville måske være en mulighed, hvis beløbet ikke er så stort. Men det er jo, så vidt jeg har forstået ved at læse om det her på Mybanker, med variable renter og derfor lidt usikkert. Hvad mon vi ville skulle betale i rente (hvis vi skulle låne f.eks 2-300000)? Har nogen et bud på det? Og hvor store er oprettelsesomkostningerne? Og ville vi kunne få det i vores alder, som du nævner, test.

Ja, der er mange ting at overveje, når situationen ændrer sig så drastisk som vores om et års tid. Det er også bl.a. derfor, jeg er begyndt at følge med i debatten her på Mybanker, da vores viden om boligkøb, lån o.s.v. er ret begrænset.

Men endnu engang, tak for svar og gode råd.

Hej Svend.
Det lyder da ret billigt, kan jeg godt se. Men jeg troede faktisk, at ideen med et prioritetslån var, at man lod sine indtægter gå ind for at nedbringe gælden hurtigst muligt. Og hvis man så pludselig har brug for et beløb til ny bil, forbedringer på huset eller en rejse, så kan man frit låne fra kontoen uden nye oprettelsesgebyrer. Så når du nævner afdragsfrihed i 30 år, så lyder det for mig som om, det er en anden type lån.

Men måske er det mig, der tager fejl, jeg har som nævnt ikke meget forstand på det.

Vil du fortælle, hvad I gav for huset i 2006, og hvor stor en del af huset, der er belånt.

Jeg ved godt, at man ikke behøver at være helt gældfri, når man dør, men jeg forstår alligevel ikke helt, hvorfor det skulle være bedre at have et lån i huset på eksempelvis 1 million og så et opsparet beløb på 1 million, frem for at bruge det opsparede beløb til at blive gældfri i huset. Det forudsætter selvfølgelig, at man har tilstrækkelige løbende indtægter at leve for, for ellers har man måske brug for at tære på formuen.

Tak for oplysningerne Svend og pppede. Du har ret i pppede, at vi skal have snakket vores situation igennem med et (eller måske flere) pengeinstitutter, men det skader jo ikke at få gode råd af andre inden da.

Svend, nu forstår jeg forskellen mellem prioritetslån og prioritetskredit. Men så er jeg blevet i tvivl om, hvad der adskiller et prioritetslån og et realkreditlån. Er der anden forskel end at det ene får man i en bank, og det andet får man i et realkreditinstitut?

Måske skulle vi snakke med Handelsbanken 🙂
Prioritetsrenterne der ser da ret lave ud i forhold til, hvad du, pppede, nævner om renterne i Danske Bank. Men Danske Bank går da vist også på alle områder i spidsen med hensyn til renter. Jeg har lige set “Pengemagasinet" på DR1, som handlede om bankernes (ikke mindst Danske Banks) stigende udlånsrenter.