Banken gør hvad det passer dem, eller??

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #93228
    AnonymForfatter

    Hej allesammen.

    Jeg har et lille spørgsmål, som jeg håber I kan hjælpe mig med :-).

    Det er en ufattelig lang historie, jeg skal gøre det så kort som overhovedet muligt :-).

    Min kæreste har søgt gældssanering, vi er ikke gift, men bor sammen på 13. år.

    Jeg har aldrig haft noget med den nu konkursramte forretning at gøre.

    Vi har fået ny bank, derfor har jeg fået slettet alle overførsler til min kærestes lån. Efter gældssaneringen blev indledt, skulle vi stoppe alle afbetalinger på lånet – det blev han fortalt i skifteretten.

    Trods det har banken selv trukket x antal kr på MIN budgetkonto, for at afdrage på min kærestes lån (som også er med i gældssaneringen). Banken ER informeret om gældssaneringen.

    Vi er som sagt i en ny bank, hvor alt er overflyttet til, pånær hans lån.

    Må banken selv tage penge fra MIG til at afdrage på HANS lån? Det mener jeg jo bestemt ikke de må.
    Har uden held prøvet at få fat på vores bank-“rådgiver" i dag.

    Hav en super aften.

    MVH
    Henrik K.

    #188338
    MichaelForfatter

    Nej, det må de bestemt ikke! Forudsat altså at du står som eneejer af budgetkontoen.

    #188348
    AnonymForfatter

    Nej, det er en uautoriseret transaktion som du må anmelde i din bank og etv. anmelde til politiet for økonomisk kriminalitet, hvis banken ikke giver dig de penge tilbage som de uretmæssige har hævet.

    Enhver hævning på din konto kræver dit samtykke, har du ingen gæld og har du ikke en delkonto, så har du ingen del i gælden , så hæfter du heller ikke og så kræver det dit særskilte samtykke at overføre fra din konto.

    #188350
    AnonymForfatter

    Nej, det er ulovligt!!!

    Jeg vil anbefale dig både at skrive en email og ringe til bankrådgiveren med det samme. Email for at dokumentere, at du påberåber dig ulovligheden. Du kan evt. også kontakte afdelingslederen af banken i samme omgang også pr. mail og telefon.

    #188484
    AnonymForfatter

    Tak for jeres hjælp… Og ja, jeg er eneejer af kontoen. Jeg var også ret sikker i min sag – at det var ulovligt!

    Jeg fik så endelig fat på ham…. Han var godt klar over at de havde lavet noget de bestemt ikke måtte. Jeg talte med meget store ord, og han fik nærmest ikke taletid. Jeg sluttede med igen at sige, at mine penge blev ført tilbage med det SAMMME, da de havde gjort noget de ikke måtte – at de tog penge på MIN konto – ført ind på min kærestes lån, som jeg ikke hæfter for, som samtidig er under gældsssanering (som der IKKE må betales af på pt).

    I dag har de så valgt at hæve og indsætte af flere omgange på min konto. Kort fortalt så har de IKKE ført beløbet tilbage fra min kærestes lån til min konto. Nej nej… Efter jeg har tjekket alle deres mærkelige transaktioner, er MIT lån nu forhøjet med det beløb de tog fra MIG og indsatte på min kærestes lån…. Min kærestes lån er uændret.

    JEg er SÅ tosset!!!!!! Tror de regner med de kan tage røven på mig. Jeg bliver ikke sjov at tale med i morgen. Jeg synes vi er ved at nærme os grænsen for svindel. Tror helt sikkert ordet “politianmeldelse" bliver nævnt i morgen. Og han burde overveje et rentestop/rentenedsættelse på MIT forbrugslån, hvis jeg ikke skal melde dem til politiet og Pengeinstitutankenævnet (for at råde bod på alle deres svinestreger gennem tiden – ved godt det er voldsomt af mig, men kunne godt finde på det. Er jeg lidt for voldsom???). Vores bank har bestemt ikke brug for den slags omtale lige nu :-). De har været meget i medierne den sidste tid… Så har jeg ikke sagt for meget :-).

    God aften til jer 🙂

    #188506
    AnonymForfatter

    Hej Henrik,

    Du er bestemt ikke for voldsom. Jeg ville reagere på samme måde. Og jeg ville også true med at politianmelde dem. Det de gør, svarer jo til at stikke snablen ned i din pung.

    Held og lykke med det og lad os andre høre, hvad slut resultatet bliver.

    #188508
    AnonymForfatter

    Det lidt rystende at høre, må man høre hvad det er for en bank du er kunde i?

    #188514
    AnonymForfatter

    Jeg håber at du fortsat holder os opdateret omkring hvad der sker i denne sag. Det mest rystende er de tilsyneladende erkender, at de har begået en fejl – og så begår de endnu en i forsøget på at rette op på fejlen. Et eller andet siger mig, at banken ikke helt har forstået hvad det drejede sig om da de erkendte deres fejl. Måske opfattede de det som at fejlen bestod i at der var taget penge fra en bestemt af dine konti – og for at dække at de penge var til rådighed igen lagde de så beløbet på dit lån.

    Under alle omstædigheder så skal banken jo have fortalt klart og tydeligt hvad det er der er gået galt – og hvis de tilsyneladende misforstår hvad det er du siger, bevidst eller ej, ja så må du gå videre med det. Det kan være at der skal en officiel skrivelse til før de forstår det. Og ja, det er vist helt berettiget at tale med store bogstaver til dem nu således at de forstår at der er noget de skal have kigget på igen.

    #391663
    Michell33Forfatter

    Er du blevet snydt? vil du gendanne den? prøv Global Funds Recovery Experts på (w w w. gfrexperts.com)
    De hjalp mig med at inddrive 48.000 dollars, som jeg tabte til svindlere. Prøv dem og få dine penge inddrevet

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.