Tonny T. Andersen og John Norden på TV2/NEWS

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 21 i alt)
  • HalliHalloForfatter
    Indlæg
  • #93503
    HalliHalloForfatter

    I går aftes så jeg ovennænvte 2 mænd, som i øvrigt virkede meget glade, fortælle om Danske Banks nye gebyrer.

    Førstnævnte fortalte at det koster 3-500 kr. i omkostninger at have en konto i banken, hvorfor det nu var nødvendigt at pålægge kunderne et nyt kontogebyr.

    Sidstnævnte oplyste, at danskerne skulle være meget glade for at dette gebyr ikke var indført for længst, da det var normalt i andre lande. Er der forresten nogen der ved hvilke lande, det drejer sig om, måske John Norden selv kan kaste lidt lys over sin udtalelse. Det sker jo tit at han giver sit besyv med.

    I vores nabolande som Sverige og Tyskland er det, mig bekendt, meget få banker, der kører med løbende kontogebyrer, medmindre kunden f.eks. ønsker et mastercard med specielle forsikringer koblet til. Selv Danske Bank i Sverige tager ikke gebyr for deres grundkonto med netbank og VisaElectron kort,
    ligesom der er “gratis" rådgivning. Deutsche Bank har vist altid taget kontogebyr for deres få privatkunder, men til gengæld har den opkøbt andre banker, hvor der ikke tages gebyr.

    Nu om dage er den gennemsnitlige danske forbruger umådelig bevidst om priser m.v., så banken må vel påregne at miste temmelig mange kunder, da jeg forstår at stort set alle skal til lommerne, og især kunden med få penge.

    Som aktionær ved jeg dog ikke om jeg skal være ligeså glad som de 2 herrer på NEWS var. Som aktionær bør jeg selvfølgelig være særdeles glad, hvis ikke kundemassen svinder voldsomt ind, men jeg tænker ligeså meget på den ressourcesvage kunde, der ikke har andre steder at gå hen og nu må betale omkring 480 kr. for stort set ingenting. Samtidig ser man at Danske Banks direktører evindeligt får nye lønforhøjelser i millionklassen, men de må jo mene at deres prispolitik er rigtig. Personligt syntes jeg det er usmageligt.

    John Norden forventer at andre banker følger med, men han glemmer at oplyse, at der altid vil være rigeligt, jeg skriver rigeligt med banker, der ikke ønsker at belaste deres kunder et sådant gebyr.

    Så kære bankkunde: Fortvivl ikke, der vil altid være et godt alternativ til dyre banker.

    #194134
    AnonymForfatter

    Danske bank ønsker sig jo af med nogle kunder det er da helt tydeligt.

    #194148
    AnonymForfatter

    Det skal blive interessant og følge kunde destillationen
    hvis 800.000 kunder smutter , så er der på sigt ikke nogle til at betale fordelene for
    “de gode kunder" ergo må priserne jo på sigt stige yderligere i den landsskadelige Danske Bank

    #194150
    Mr RForfatter

    Misforståelse vbturbo.

    Det er de “gode kunder" der betaler for de andre.

    #194152
    AnonymForfatter

    MR

    Når udskillelsesløbet i Danske Banke er overstået så er der jo kun “gode kunder tilbage"
    Så hvem er der så tilbage at betale for rabatterne ?

    Du tror da ikke selv ved dine fulde fem at mange forbliver i banken ud over de i forvejen
    indlåste / udpinte insolvente.

    500 kr. i årlig abonnement for at få lov til at kigge på varerne på hylderne er nok lige i overkanten for selv den mest inkarnerede danske banke kunde.

    Studenten , lærlingen og andre potentielle fremtidige “gode kunder" holder sig da væk
    Man abonnerer da ikke på noget som man ikke bruger

    ————————————

    Misforståelse vbturbo.
    Det er de “gode kunder" der betaler for de andre.

    ————————————

    Du har desværre og som sædvanligt misforstået at alle bankens kunder har betalt og betaler stadigvæk. Det gælder for så vidt også resten af samfundet (deraf Landsskadelig Bank)

    Bankens Irske lokum koster jo stadigvæk , og langt mere end “infant horribilis’s" nye abonnementstrip nogensinde kommer til at kradse ind!

    Hele Bankens “new standard" er latterlig!

    Jo hurtigere bank monopolet ophæves jo hurtigere en kundeejet bank kunne se dagens lys
    og DES bedre. Så er der et alternativ til at hjælpe sig selv og ikke AP møller (hoved aktionær)

    #194154
    AnonymForfatter

    For snart mange år siden blev arbejdsgivere og arbejdstagere sammen med staten enige om, at det var en god ide at udbetale løn ved overførsel til en bankkonto. Både af hensyn til risikoen for røverier og af hensyn til kontrol af regnskaber. Det var gratis at oprette en bankkonto og med banker på ethvert gadehjørne var det nemt at hæve pengene i mindre portioner.
    For knap så mange år siden besluttede staten, at alle virksomheder og myndige personer skulle have en Nemkonto, som kunne anvendes til ind- og udbetalinger af mellemværender med det offentlige. En bankkonto var jo gratis at oprette, og under normale omstændigheder ville det være muligt for borgerne gratis at hæve pengene på kontoen.
    Nu synes Danske Bank, at vi skal betale løbende gebyrer for at have en konto. Filialer bliver lukket, og Dankort koster også penge. Danske Bank er formodentlig ikke ene om disse planer, og de andre banker og sparekasser følger snart op, præcis som det skete med realkreditten.
    Problemet er bare, at dette udspil fra Danske Bank vil skyde bestræbelserne på effektiviseringer i det offentliges betalingshåndtering i sænk – og Danske Bank fungerer oven i købet som statens bank i øjeblikket. Jeg håber virkelig, regeringen griber ind og lovgiver om, at alle banker har pligt til at tilbyde en gratis bankkonto, hvor der uden omkostninger kan hæves fra.

    #194156
    Mr RForfatter

    Tove

    Danske Bank kopiere da netop Nordea.

    De gør præcis det som Nordea har gjort i lang tid i Danmark. Der er ikke meget nyt i det her.

    Vbturbo

    Banker tjener altså ikke penge på kunder der bare har en lønkonto. Her misforstår du altså noget.
    De tjener penge på “De Gode Kunder" så de betaler altså selv for rabatten gennem deres engagement.

    Det er trist, men forholder sig sådan at Danske Bank faktisk ikke taber penge hvis alle de kunder der “bare" har en lønkonto forlader banken.

    #194158
    AnonymForfatter

    MR

    Det du siger er når man kun har “gode kunder" tilbage , så fodrer man hunden med sin egen hale!
    De tilbage blevne betaler så selv deres egen rabatter.

    Det banken siger kan jo også udlægges sådan

    1) ingen adgang for fattige
    2) ingen adgang for ikke etniske danskere
    3) kun adgang for mænd

    altså diskrimination!

    Nu bruger staten jo banken som penge institut (igen vores intelligensbefriede idiot politikere)
    som banken får en forretning ud af

    Låner lige 246 Mia kr. af ATP fordi man lige gik fallit
    Undgik Upside modellen (man skulle have socialhjælpen gratis)

    Manipulerer med RKD
    Manipulerer med Cibor

    Hvem er det lige der taber penge ? Det danske samfund

    Lad os bare skille os af med dette kriminelle og samfundsskadelige selskab.
    Nationaliser biksen.

    #194160
    AnonymForfatter

    Tove, at forpligte private virksomheder, altså pengeinstitutter, til at tilbyde gratisprodukter til kunderne er en kommunistisk urimelighed, som vi til rigelighed at set demonstreret i økonomisk tilbagestående socialistiske stater.

    Nu har jeg haft lejlighed til at nærlæse hvad det er Danske Bank egentlig gør med pakkerne, og jeg er ikke helt så skeptisk nu, som jeg var i starten. Faktisk vil jeg gå så vidt som til at sige, at denne prispolitik er langt mere ærlig og rimelig end den hidtidige, hvor man, trods et stort engagement på enten indlåssiden eller udlånssiden kunne blive diskvalificeret fra at få en god rente alene af den grund, at man ikke ville have bankens pensions- og forsikringsydelser.

    Hvorfor er prispolitikken mere rimelig?

    For det første så er det jo altså ikke rimeligt at boligejere via højere marginer og gebyrer skal betale for at gruppen af lejere (hvorimellem en del af ganske godt kørende) kan have gratis konti. Boligejerne betaler i forvejen mere i skat (boligskatter) end lejerne, der for en stor dels vedkommende får tilskud til huslejen (boligstøtte og boligsikring)

    For mig at se er der ikke noget galt i, at:

    1. Boligejere med et engagement over 750.000 kr. betaler for deres konti og transaktionsbenyttelse via renter og gebyrer på boliglån / realkreditlån, som det er tilfældet i dag.

    mens

    2. Lejere og folk uden stor opsparing eller gæld betaler for deres konti og transaktionsbenyttelse via et fast kvartårligt gebyr/abonnement.

    75 kr. pr kvartal for en nemkonto med et Visa Dankort (som er det billigste abonnement) er ikke nogen herregård, og det er ikke væsentligt dyrere end tiden før finanskrisen, hvor man betalte 200 kr. pr år for sit Visa/Dankort.

    Hvis jeg havde vidst det vi ved i dag, nemlig, at vi kunne have opnået Eksklusiv+ status, så er det ikke sikkert, at vi havde flyttet væk fra Danske Bank.

    Men anyway, den omfordeling der skal ske mellem rige og fattige familier bør ske via skatte- og afgiftssystemet samt de offentlige velfærdsydelser. Omfordeling skal IKKE ske via pengeinstitutsystemet. Det bør ikke være sådan at rige kunder skal betale højere priser for at finansiere fattige kunder.

    Og med al respekt. Hvis man i gennemsnit har 20.000 kr. stående på din bankkonto, så taber pengeinstituttet penge på kunden.

    Når det så er sagt, så skal pengeinstitutterne jo tænke på, at det der er en god kunde i dag ikke nødvendigvis er en god kunde i morgen, lige som den kunde der er en dårlig kunde i dag måske kan være en god kunde i fremtiden. Derfor er Danske Banks strategi ikke uden risici. De kunder der flytter i dag (og måske med tiden bliver gode) kan vise sig svære at trække tilbage til banken om 5 og 10 år. Det er den chance Danske Bank tager, og det skal de som privat virksomhed have lov til.

    #194164
    AnonymForfatter

    GP

    …og det skal de som privat virksomhed have lov til.

    Det er altså fejlagtigt at kalde det en privat virksomhed! private virksomheder går fallit
    når kassen er tom efter man har spillet hasard på rouletten og tabt!

    private virksomheder får IKKE socialhjælp mod tilbage betaling!
    private virksomheder får ikke lov at krænke landets finansielle stabilitet uden konsekvenser!
    private virksomheder får bagmandspolitiet på nakken når de manipulerer med reference renten!

    private virksomheder straffer ledelsen når der er gået storhedsvanvid i forretningsmodellen og væksten er på klods!

    DANSKE BANK er ikke noget selskab eller privat virksomhed – BANKEN er en tabsgivende samfundssnylter

    ——————————————————

    Grundlæggende er jeg enig i at rente/priser skal være = risiko! (altså dyrere at være fattig)
    Grundlæggende er jeg enig i at du som kunde skal betale for en ydelse / service du gør brug af!

    Jeg er kapitalist med et samfundssind der rækker lidt længere end den sidste promille

    #194178
    Mr RForfatter

    shit du er langt ud vbturbo.

    #194188
    AnonymForfatter

    Danske Bank forlanger hjælp fra staten når deres fejlslagne verdenserobring slår fejl. Men viser de taknemmelighed overfor det samfund som redder dem, nej, på trods af et milliardoverskud lukker de afdelinger, outsourcer opgaver til Østlande og forlanger besynderlige gebyrer af deres mindste kunder, som på trods af at de er stillet værre end før, nu opkræves gebyrer uden at få en modydelse.

    #194196
    AnonymForfatter

    Mr R, jeg kan ikke følge din henvisning til Nordea. Det er rigtigt, at Nordea deler sine kunder op i grupper, men så vidt jeg ved kan enhver få en konto i Nordea uden at blive afkrævet et abonnementsgebyr. Men vis gerne, hvor der står noget om en anden praksis.

    General Prier, der er vel ingen grund til at bringe kommunistforskrækkelse på banen. Staten stiller så mange forskellige krav til virksomheder, fx opkrævning af moms og kildeskat, betaling at atp og barselsbidrag og alt muligt andet, som bidrager til et velfungerende samfund. Men det er måske et udtryk for tidsånden, at du er mere optaget af din egen position i forhold til Danske Banks tiltag end af hvilken indvirkning tiltaget vil have for andre danskere?

    #194350
    HalliHalloForfatter

    Jeg syntes nu nok at I afsporer min tråd i en lidt kuriøs retning.

    Jeg oprettede faktisk kun tråden i et forsøg på at få oplyst hvilke banker
    i udlandet, der generelt pålægger deres kunder højere abonnementsgebyrer
    end Danske Bank nu agter at gøre i Danmark, idet John Norden på fjernsynet
    forleden fortalte at andre lande netop havde meget højere gebyrer, og at
    at vi danskere skulle være glade for at det ikke var sket for længst.

    Desværre er der ikke kommet bare en eneste relevant kommentar til
    spørgsmålet udover den evindelige og ligegyldige snak om bankpakker og tab
    på kunder i Irland m.v. Det skal dog siges, at jeg heller ikke forventede
    det.

    Min dokumentation for at John Nordens udtalelse ikke er rigtig, hvis man
    taler om nabolande og f.eks Irland syntes jeg fremgår klart og tydeligt
    her: http://www.danskebank.se samt http://www.danskebank.ie

    Der betales ikke løbende gebyr for en grundkonto i Sverige, og man kan
    hæve omkostningsfrit i samtlige automater i Sverige med et Visa-Kort.

    Af den irske homepage fremgår det at en normal konto blot koster 5 Euro i
    kvartalet, hvilket svarer til de 150 kr. Danske Bank p.t. tager
    i Danmark for et VISA-DAN-Kort, hvis ikke man er 24/7-kunde. Gebyr for at
    benytte pengeautomater koster i Irland sølle 24 cent eller under 2 kr.

    Danske Bank i Danmark har nu indført et årligt løbende gebyr på 65 Euro
    for den ubemidlede kunde og den vil tilsyneladende fortsætte med at
    opkræve et ikke uvæsentligt himmelråbende gebyr på 10 kr. for at hæve i
    fremmede automater med dens betalingskort (MasterDirect).

    Skal danskerne ud fra dette så være så glade for at gebyrerne først kommer
    nu? Personlig har jeg meget svært ved at se det, men måske jeg tager fejl?

    Hvis ingen kan modbevise min påstand, så anser jeg John Nordens udtalelse
    for at være direkte usand samt en kærkommen tiltrængt stor hjælp til
    Danske Bank.

    #194986
    HalliHalloForfatter

    Jeg prøver igen:

    Er der nogen der kender til lande, der har kontogebyrer, der er højere end Danske Banks netop nyindførte?

    Grunden til at jeg spørger er den, at jeg selv har arbejdet flere år i forskellige lande og har bibeholdt en løn- og betalingskonto med vilkår jeg ikke kan finde ligeså gode i Danmark:

    Ingen kontogebyrer
    Intet gebyr, hvis der ikke er dækning på kontoen til betaling af en regning (Tager man ikke de fleste steder i DK 200 – 250 kr. for at tilbageføre en PBS-betaling?).
    Kreditrente godt 1%
    Debetrente 7%
    CachBack ved brug af Visa-Kortet, 15% ved at bruge det på restauranter og hele 5% rabat på benzin (Også ved tankning i DK).

    samt sidst men ikke mindst: Kan hæve gebyrfrit i enhver bank overalt i verden (Er der overhovedet nogen banker i Danmark der tilbyder dette?).

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 21 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.