-
Indlæg
-
Jeg tænker at moral er individuel. For jer der er medlem for moralens skyld.
Vi andre er ikke medlem. Vores moral er ok.
Jeg undlader også at tale med jehovedes vidner, når de banker på – min moral er go.
Så kære pampere – drop venligst at lege moralens vogtere .
Godt fundet på Peter – men uden hold i virkelighedenKære Hammeren,
Nej moral er jo netop ikke kun individuelt.
Moralsk opførsel er indbegrebet af, hvad en given person eller en gruppe af personer anser for sømmeligt og rigtigt for menneskelig handlen, og definerer, hvad der anses for gode og hensigtsmæssige mål i livet generelt.
Men moral har intet med om man er medlem af en fagforening eller ej. Det var jo heller ikke det mit indlæg gik på. Jeg ser intet amoralsk i ikke at være medlem af en fagforening – det er naturligvis den enkeltes frie valg – 100 %!!!
Men moral kan aldrig være blot at overholde landet lovgivning! – moral er jo netop den del der ligger udover lovgivningen!
Det debatten gik på var begrebet “man skal yde for man kan nyde" – herunder om man skulle kunne melde sig ud af en a-kasse eller fagforening, og så kun lige melde sig ind i de korte perioder hvor man har brug for den, og så nyde goderne, for herefter at melde sig ud igen – indforstået.
Tanken dækker jo netop forsikringstanken, at man løbende betaler en ydelse i en gruppe, som alle bidrager til solidarisk. Hvis man kun melder sig ind for at nyde goderne i den korte perioden man netop har behov for ydelsen, er tanken jo, at man ønsker at opnå et større output (nydelse) end man yder (betaler for). Og det er jo netop der ikke er tanken med en forsikring.
Det var sætningen i indlægget “kan man ikke bare melde sig ind når lokummet brænder??? " der fik Morsdreng til at tale om moral.
…og ikke som du tænker man helt melder sig ud – for det er helt fair!
Krifa hjælper dig ikke når lokummet brænder.
De har ingen overenskomster på de store områder, og har derfor heller ingen forhandlingsret.
Du betaler dyrt for varm luft.
Sikke noget sludder Bertelsen. Man kan da sagtens få juridisk hjælp selvom Krifa ikke har overenskomsten på den pågældende virksomhed. At de ikke forhandler en overenskomst hjem har intet med sagen at gøre.
Det giver da god mening at vurdere om man mener et produkt er pengene værd for en selv. Personligt har jeg fulgt en overenskomst i 2 år – resten af mit løn-arbejdsliv har jeg selv forhandlet mine ansættelsesvilkår. Da jeg meldte mig ud fandt de en opsigelsesfrist frem som jeg aldrig var blevet orienteret om, så vi tog afsked med hinanden i Lyngby ret. Men der er andre der vil have god glæde af fagforeningen. Min opfordring lyder derfor ikke hverken for eller imod. Men den lyder: Husk at overveje evt. medlemskab og lad dig ikke forlede af religiøse fundamentalister der siger “Det SKAL man da".
Regnfrakkeproducenterne ville sikkert helst sælge regnfrakker hele året, men hvis jeg har brug for en ny er det mest sandsynligt at jeg køber den om efteråret. Er det umoralsk?
Samme rationelle synspunkt kan anlægges vid forsikringer. I udgangspunktet giver forsikringen jo kun en del af præmien tilbage som erstatninger så man skal ikke forsikre sig for at få betalt sine skader. Man skal forsikre sig for at fjerne risikoen for ubærlige hændelser. Lidt anderledes forholder det sig med arbejdsløshedsforsikring (A-kasse) da den er så statsreguleret og statssubsidieret. Dér kan der være god fornuft i at forsikre sig selvom man godt kan leve med risikoen for nogle måneders arbejdsløshed.
Spørger er ansat i en kommune – og her kan Krifa altså ikke være til megen hjælp i forbindelse med en tvist med arbejdsgiver.
Nå, hjælper Krifa ikke en ergoterapeut, jeg troede da at de hjalp alle grupper på arbejdsmarkedet og uanset om det er for privat- eller offentligt ansatte.
Jeg forstår ikke helt diskussionen, jeg mener det må være op til den enkelte at vurdere om at han har behov for en fagforening eller ej, så der vil altid være for og imod. Hvis der skulle være en enkelt eller 2 snyltere, så går det jo nok også, kan man ikke gøre så meget ved medmindre fagforeninger indførte en slags karenstid før hjælp kan forventes.
Herinde var der iøvrigt en meget flittigt skribent ved navn General Prier, der altid opfordrede til at snyde med licencensbetalingen for at se radio og fjernsyn. Jeg ved ikke hvad der er blevet af ham, måske han er røget i spjældent, men at opfordre til sådan noget er jo af en hel anden kaliber end at prøve først at tilmelde sig en fagforening, når man får behov for det.
Hej Henrikkrebs,
Med hensyn til din regnfrakke historie forstår jeg godt hvad du hentyder til – men er forskel på at købe en vare og købe en forsikring – og håber du kan se forskelle. For naturligvis er der ikke noget umoralsk ikke at købe en regnfrakke – lige som der heller ikkke er noget umoralsk ved ikke at købe en forsikring.
Vi tager på vej på ferie. Lige inden vi tager afsted, spørger jeg dig, om du vil låne min ene regnfrakke, da det ser ud til at skulle regne på vej til lufthavnen. Du ved at jeg er rigtig øm om mine 2 regnfrakker og takker respektfuld “nej tak" – da det jo ikke regner ret meget. Jeg ved du også synes det er 2 rigtig lækre regnfrakker og svarer, at du altid er velkommen til at låne den ene af min regnfrakker, da jeg jo har to.
Vi tager afsted, du uden regnfrakke og jeg med regnfrakken i kuffeteren, ifald det skulle regne. Jeg har iøvrigt måtte lade solcremen blive hjemme, da der ikke var plads til både solcreme og regnfrakke i min kuffert.
Da vi kommer frem til Palma de Mallorca, skinner solen flot. Jeg må sidde i skyggen for her ikke fået solcreme med – og butikkerne butikkerne åbner først i morgen. Du ligger istedet dejligt i solen – og tilbyder ikke at jeg kan låne mig din solcreme. Du havde jo netop sagt flere gange inden afrejsen, at det var dumt, at tage regnfrakke med i stedet for solcreme. Som nu ligger jeg som jeg har redt.
Men næste morgen er vejret ændret – regnen står ned – det er rent uvejr. Der er ingen mulighed for at ligge ved stranden. Der er kun at gå ned i byen og kigge på butikker og købe solcreme og handle dejligt ind og nyde en skøn middag på restauranten nede i byen.
Jeg gør mig klar, tager mit pæne tøj på for at nyde dagen i byen nu det ikke er strandvejr. Lige på vej ud af døren rækker jeg ud efter min regnfrakke – men den mangler. Og i samme øjeblik, ser jeg at du også er klædt pænt på og har taget min regnfrakke på.
Inden jeg får sagt et ord, siger du “Jeg smutter nu – jeg har lånt din ene regnfrakke – den kunne jeg jo altid låne".
Der går det op for mig, at min forsikring til dig om, at du altid kunne låne min ene regnfrakke – var givet til en person….
og så må du afslutte sætningen: og vælge mellem:
“Givet til en person uden moral" eller “Givet til en person med moral"!
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.