Hvem står som långiver på gælsbrev
-
Indlæg -
I forbindelse med køb af andelslejlighed, er jeg ved at udstede et gældsbrev til min datter. Lånet er yder som et anfdordringslån og er rente- og afdragsfrit.
Jeg er gift. Spørgsmålet er så, hvorvidt jeg eller både min kone og jeg skal stå som långiver.Hvis jeg står alene som långiver, og vi skulle blive skilt, skylder min datter så pengene til mig alene, selvom aftalen blev indgået mens vi var gift?
Hvis vi begge står som långivere, og vi skulle blive skilt, hvem skylder min datter så pengene? Er det automatisk 50% hver?
Afhænger af om det så indgår i dut særeje eller ikke, har du særeje og hvordan er det oprettet?
Jeg ønske at mit barn skal skylde min og min kone pengene, som et familielån. Hvis vi begge står som långivere på gælsbrevet – hvem skylder min datter så pengene, hvis vi bliver skilt?
Hvis i ikke har særeje vil værdien af gældbrevet indgå i boet. En bil kun indregistreret i dit navn indgåe også i boet med mindre den er købt af midler fra dit særeje.
Så det er derfor jeg spørg om du hat særeje eller ej. Det har betydning for at kunne svare på det du spørg om
Jeg har ikke særeje. Som jeg forstår det, så har det faktisk ingen betydning om begge ægtefæller står på eller ej – korrekt?
Hvis man låner penge ud, er det selvfølgelig den/de faktiske långivere som skal være kreditor på det gældsbrev der oprettes.
Så hvis du låner penge ud, skal du være kreditor. Hvis både dig og din kone låner pengene ud, skal I begge være kreditorer på gældsbrevet. I begge situationer, skal din datter naturligvis være låntager/skyldner/debitor på gældsbrevet.
Låntager (din datter) vil skylde pengene til den/de kreditorer der fremgår af det oprettede gældsbrev.
Om der er særeje i ægteskabet er uden nogen som helst betydning for hvem der skal være kreditor på gældsbrevet og har kun betydning for om aktivet i form af de udlånte penge skal skiftes/deles eller ikke ved en eventuel skilsmisse. Din datter vil altid skylde pengene til den/de kreditorer der fremgår af selve gældsbrevet, og det ændrer din og din ægtefælles eventuelle senere skilsmisse ikke på.
Du skal du være opmærksom på, at du i stedet for et gældsbrev kan få oprettet et pantebrev i din datters andelsbolig som udover også at være et gældsbrev giver dig/jer pant i andelsboligen. Men det må du hellere få en advokat til at hjælpe dig med som så også kan fortælle dig nærmere om hvordan jeres fællesbo skal deles ved en eventuel skilsmisse.
Mange tak – meget værdifuldt
Så hvis der ikke er særege vil et gældbrev ikke skulle deles med ægtefælden ved skilsmisse som en del af fælleseget når kun den ene har underskrevet?
Hvis der ikke er særeje vil jeg mene at det er ligegyldigt om begge ægtefælder står på gældbrevet. Det vil indgåe i fælleseget og skulle deles.
Jeg antager at spørgere har en grund jeg ikke kan gennemskue til ikke at ville ha konen til at skrive under.
Nu kender jeg intet til jeres indbyrdes økonomi mellem dig og din kone.
Men blot for at præcisere – så fælleseje ofte misfortolkes som man juridiske hat fælles eje af alt under ægteskabet.
Udgangspunktet for forståelsen af fælleseje er: at man under ægteskabet har særråde og særhæften for egen formue – for ved ægteskabets ophævelse er der “ligedeling ved skifte". Vel og mærke kun ligedeling af netto formue – ikke netto gæld.
Så skulle din kone være så uheldig at have en nagativ formue ved skilsmisse eller endnu værre ved død – så ville det være en fordel at kun du stod på hældsbrevet.
Men har i begge positiv nettoformue og fælleseje ved skifte – så har det i praksis ikke den store betydning.
Du kan i princippet kun udlåne dine egne penge – ikke din kones med mindre hun er indforstået hermed – men i praksis er det nok også mere teori. Da men under ægteskabet ved ægtepagt kan give gaver til hinanden.
Men lav dog en konstruktion der svarer til realia !
Tror baggrunden ligger i at der ikke er tale om fællesbørn – og i såfald vil jeg anbefale at kun faderen skrives på gældsbrevet – så undgås eventuelle udfordringer hvis det skulle komme til en skilsmisse.
Lad os holde fast i hvad det er trådstarter faktisk spurgte om.
Hvorvidt jeg eller både min kone og jeg skal stå som långiver.
Hvis jeg står alene som långiver, og vi skulle blive skilt, skylder min datter så pengene til mig alene, selvom aftalen blev indgået mens vi var gift?
Hvis vi begge står som långivere, og vi skulle blive skilt, hvem skylder min datter så pengene? Er det automatisk 50% hver?Det er der allerede svaret på, nemlig
At det er den/de faktiske långivere der skal være kreditor på gælds- eller pantebrevet
At datteren naturligvis skylder de lånte penge til den/de kreditorer der fremgår af gælds- eller pantebrevetHvorvidt de udlånte penge kommer fra långivers særeje eller fra midler der er omfattet af ægtefællernes formuefællesskab er UDEN nogen som helst betydning for hvem der skal stå som kreditor på gælds- eller pantebrevet, for det skal naturligvis altid være den/de der har ydet lånet/de faktiske långivere.
Som allerede oplyst, har spørgsmålet om særeje contra ikke særeje kun betydning for, om aktivet/de udlånte penge skal skiftes/ deles i tilfælde af skilsmisse. Stammer udlånet fra långivers/långivernes særeje, skal aktivet i form af udlånet IKKE deles/skiftes ved skilsmisse, kun ved långivers død. Kommer udlånet derimod fra långivers/långivernes respektive bodele indgår udlånet i bodelingen i tilfælde af skilsmisse. Er der kun en kreditor, indgår aktivet i den pågældendes bodel, er det begge ægtefællerne der er kreditorer indgår gælds- eller pantebrevet med ½- delen i hver af ægtefællernes bodele. MEN det er kun opgørelsesmæssigt, og det betyder IKKE, at det gælds- eller pantebrevet fysisk deles mellem ægtefællerne. I den aktuelle situation harægtefællerne alm. formuefællesskab.
PHL – hvis ægtefællen har negativ formue ved skilsmisse eller ved død hjælper det ikke, at det er den anden ægtefælle der er kreditor på gældsbrevet, for når der er formuefællesskab i ægteskabet, er det ikke kun den afdødes formue der skal skiftes/ deles, men også den længstlevendes. I en sådan situation vil gældsbrevet kun blive holdt udenfor skiftet, hvis det er fuldstændigt særeje for den længstlevende.
Jeg beklager hvis jeg ikke var præcis med forudsætningerne. Vi har fælles børn og vi har ikke særeje. Jeg udstedte et gælsbrev til vores datter og skrev indledningsvist kun mig selv på som kreditor, da jeg tænkte at det var underordnet om både min kone og jeg stod på som långivere. Min kone mente også at hun skulle stå på og det gør hun så nu. Men det ændrer ikke ved min nysgerrighed – om vi begge skulle stå på eller ej. Som jeg forstår svarene, så gør det ingen praktisk forskel, men det vil være mest retvisende at vi begge står på.
Der er vist meget få mennesker, der har ægtepagt, så unødvendigt at tage det i betragtning.
Havde man sådan en, så havde man nok også haft en dygtig advokat til at udfærdige den.
Men jeg kan ikke huske om Holm Larsen og Morsdreng er advokater eller jurister, men måske de selv kan oplyse dette. For det er altid godt at have dygtige folk her på sitet.
Kære morsdreng,
Blot til orientering så har ægtepar med det du kalder formuefællesskab, særråden og særhæften under ægteskabet!
Ved skilsmisse eller bodeling er det kun positive bodele der skal skiftes.
Har ægtemanden en en netto formue på -200.000 kr og hans kone en netto formue på 400.000 kr. vil bodelingen medføre at kvinden formue skal deles mens manden netto gæld ikke skal deles.
Resultat vil derfor blive at manden efter skilsmissen vil stå med en forume på -200.000 kr. plus de 200.000 kr. Han modtager fra konen ialt vil han ende med 0 kr.
Konen derimod vil gå ud med en formue på 200.000 kr. !
Så de ender ikke begge med 100.000 kr. hver.
Til alles oplysninger er jeg hverken advokat eller jurist – men har lyst jura !
Men som det kan ses kan det godt have betydning hvem der står på gældsbrevet.
Til Michael – det betyder nok ikke det store i praksis i den situation hvem der står på gældsbrevet. Men det mest retvisende vil være at hvis det er dine egne penge du låner ud – så er det dig der stå alene på gældsbrevet. Hvis det er jeres fælles penge i udlåner – så bør i begge stå på gældsbrevet.
Er det din kones penge – kan du naturligvis ikke udlåne dem uden din kones accept.
Men husk at man under ægteskabet har hver ægtefælde særråden og særhæften over egen formue hhv gæld. Det er først ved ægteskabets opløsning at de opstår “ligedeling ved skifte" vel om mærke kun positiv netto formue.
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.