Kautionist
-
AnonymForfatter21-03-2016 17:30
Indlæg
-
21. marts 2016 kl. 17:30 #95282AnonymForfatter21-03-2016 17:30
For 6 år siden købte jeg og 2 gode venner en lejlighed i Tyrkiet – det gik bestemt ikke som vi eller banken havde håbet på. Efter salget har jeg en gæld på 250.000 kr som jeg på ingen måde kan indfri lige nu og banken vil have små 5000 kr om måneden – det synes jeg er alt for meget… Og det kan jeg faktisk ikke betale. Banken hvor gælden er – er ikke min private bank altså der hvor jeg har min og min families private økonomi. De 2 venner er blevet stillet som kautionist på mit lån – og til mit spørgsmål: hvis det kommer der til hvor jeg ikke kan betale lånet hvordan stiller det mig og mine 2 gode venner… Bliver de stillet til at betale gælden og kan banken tage min bil eller hvordan foregår der.. Håber det er nogle der kan hjælpe.
22. marts 2016 kl. 11:55 #220680morsdrengForfatter22-03-2016 11:55En kaution går ud på, at kautionisten skal betale, hvis hovedmanden (dig) ikke kan eller vil betale. Ved kaution overfor et pengeinstitut vil der næsten altid være tale om en såkaldt selvskyldnerkaution, hvor banken ikke behøver at forsøge at inkassere pengene hos dig før end man beder kautionisten om at betale – der er nok at du har misligholdt lånet. Dette er i modsætning til simpel kaution, hvor kautionisten først skal betale, når det via forgæves fogedforretning eller på anden vis er konstateret at hovedmanden ikke kan betale og til tabskaution, hvor kautionisten skal betale det tab som PI/kreditor må konstatere, når der er foretaget udtømmende retsforfølgning mod hovedmanden og alle dennes aktiver er realiseret.
Hvis du ikke betaler ydelserne på lånet, vil banken ikke bruge megen tid på en inkasso-procedure imod dig, men straks bede selvskyldner-kautionisterne om at betale. De beløb som kautionisterne har betalt iht. deres kautioner, kan de selvfølgelig kræve at du betaler.
Der vil være forskellige scenarier afhængig af, om kautionisterne kan indfri dit banklån fuldt ud eller kun delvist. Kan kautionisterne fuldt ud indfri dit kautionssikrede lån, overtager de bankens plads og du vil skylde pengene til dine 2 venner i stedet for til banken. Kan kautionisterne slet ikke eller kun delvis indfri det kautionssikrede lån, vil banken kunne kræve sit tilgodehavende betalt af dig og dine 2 kautionister/venner lige indtil den sidste krone på lånet er betalt.
Har man penge til gode, og det gælder både banken og dine 2 venner, kan man tage udlæg (tvangspant) i de værdier som den pågældende måtte eje. Det vil typisk kunne dreje sig om fast ejendom, bil, MC, campingvogn, opsparing i banken, boligindskud m.m. Er de pågældende aktiver allerede pantsat, bliver udlægget naturligvis med respekt af den allerede stiftede panteret.
24. marts 2016 kl. 11:03 #220686AnonymForfatter24-03-2016 11:03Hvem vurderer for Jyske Bank. Er det en lokal ejendomsmægler ?
25. marts 2016 kl. 23:30 #220710peter holm larsenForfatter25-03-2016 23:30Rigtig fin beskrivelse fra Morsdreng som fint forklarer hvordan forløber og lovgivningen er. 🙂
Dejligt at læse gode faglige og saglige indlæg – mange kunne få inspiration heraf.
25. marts 2016 kl. 23:32 #220712peter holm larsenForfatter25-03-2016 23:32Kære knerch,
Det er vel helt lige meget hvem banken har som vurderingsmand. Banken vælger i princippet selv hvem de vil bruge.
15. april 2016 kl. 14:15 #221094Lykke Tilly (1)Forfatter15-04-2016 14:15Mit barnebarn er 20 år og ved at tage en HF. Han får SU og har et fritidsarbejde. Han har 25000kr, som han gerne vil placere i en eller anden opsparing, hvilken bank giver den bedste rente, han er villig til at skifte bank
-
ForfatterIndlæg
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.