PAL- skat

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 18 i alt)
  • økonomiamatørenForfatter
    Indlæg
  • #95560
    økonomiamatørenForfatter

    Har jeg forstået det rigtigt, at jeg på min ratepension hvert år betaler 15,3 % af afkastet i PAL- skat for ved udbetalingen igen at betale min skatteprocent ( 40 %) af samme afkast. Vil det ikke give en meget højere beskatning end af frie midler ?

    På forhånd tak.

    #223954
    Sandbæk FinansForfatter

    Hejsa

    Nej, det er der mange der tror. Men prøv at lave regnestykket. Hvis du har 100 kr. før skat (på pensionskontoen), så har du kun ca. 48 kr. efter skat – prøv at regne med at begge beløb giver 5% i rente – så skal der trækkes PAL/skat af afkastet, og resultatet ligges til de 100/48 kr. Fremfør det i f.eks. 10 år og “udbetal" derefter pensionsordningen – bare træk 52% fra. Så vil du se, at ratepensionen vinder med længder over de frie midler.

    /Brian

    #223958
    økonomiamatørenForfatter

    Tak for et hurtigt svar.
    Jeg tror desværre ikke, at jeg har forklaret mig godt nok.
    Det drejer sig ikke om, hvorvidt jeg skal vælge en ratepension eller ej.
    Jeg er 67 år og skal vælge, om jeg vil have en mindre arbejdsmarkedspension i Industriens Pension udbetalt som en løbende udbetaling eller på een gang.
    Min nuværende skatteprocent er 38 %
    Grænsen er på 10.200 kr. årligt for ratepensionen og den livsvarige pension tilsammen.
    Min udbetaling er pr. dags dato 9.900 kr. årligt, og jeg kan selv vælge hvad jeg vil.
    Ved en eengangsudbetaling skal jeg betale 40 % i skat af både ratepensionen og den livsvarige pension.
    Hvis den forbliver i Industriens Pension og udbetales løbende, betaler jeg så ikke 15,3 % + min skatteprocent ved udbetalingen af afkastet ?
    Derimod vil jeg så ikke,ved en eengangsudbetaling som jeg investerer som frie midler, slippe billigere i skat af afkastet ?
    Jeg skal beslutte mig i dag, for ikke at et godt afkast i næste måned skal indvirke på udbetalingen og måske nå over grænsen på de 10.200 kr.

    Jeg ved det lyder lidt indviklet, men det er også grunden til, at jeg prøver i dette forum.

    #223960
    Sandbæk FinansForfatter

    Jeg tror ikke konverteringsgrænsen overskrides på grund af en måneds afkast – men man har jo lov til at håbe.

    Hvis du ophæver en ratepension(incl. livrente) på 100.000 kr. så får du 60.000 kr. i hånden.
    Hvis du får 5% i afkast af 100.000 kr. + 5% i afkast – 15,3% i PAL, så har du 104.235 kr., som (for overskuelighedens skyld) udbetales til 38% = 64.625,70 kr.
    Hvis dine 60.000 kr. får 5% i afkast, som du så betaler 27% af i skat af aktieindkomst, så har du 62.190 kr.
    Denne forskel opstår på 1 år – og kun med 100.000 kr. – jeg regner med at der står mere sammenlagt på dine ordninger.
    Hvis afkastet af dine investeringer er større, så bliver forskellen også større.

    Der kan dog være indflydelse på dine offentlige ydelser i begge tilfælde, som du skal være opmærksom på. Her tænker jeg diverse tillæg der enten reguleres af formue eller løbende udbetalinger.

    #223968
    økonomiamatørenForfatter

    Alt andet lige vil det , efter det du viser,være en fordel at få dem udbetalt løbende.
    Industriens Pension vil også, med stor sandsynlighed, være bedre end mig til at investere.
    Den livslange pension vil også være der hele min levetid, men kan ikke arves.
    Samtidigt vil en større formue, i mit tilfælde, tælle som indkomst med 20% årligt ved en eventuel senere boligydelse ( Det giver ca. 30.000 kr. ekstra. 20 % af omkring 150.000)
    Derimod fratrækker det i min folkepension ved en løbende udbetaling
    Jeg har endnu en lille ratepension i min bank (80.000) så den vil på et tidspunkt skulle lægges oveni.
    Jeg har ikke i øjeblikket, og så langt jeg kan se frem, hverken brug for en lille løbende udbetaling eller en udbetalt sum.
    Ingen beklagelse over det, men jeg ønsker kun at gøre det på den bedste måde set med dagens regler.
    Afslutningsvis vil jeg rose dig for en god gennemgang.

    #223970
    Sandbæk FinansForfatter

    Du skal passe på med at vente med din ratepension fra banken. Den kan du i stedet begynde udbetaling fra nu og så fordele den over flest muligt antal år – så vil du – alt andet lige – få de færreste begrænsninger i din folkepension/pensionstillæg.
    Hvis du har “for mange" penge, så opret en aldersopsparing, hvor du månedligt sparer op på. Det er det billigste skattemiljø at have pengene stående på. Hvis ikke du har én, så kan du stadig nå at oprette den i banken.

    #223972
    økonomiamatørenForfatter

    Det lyder ikke godt med “for mange penge", men jeg forstår hvad du mener.
    Jeg har forestillet mig, at det ville være et godt tidspunkt at starte udbetalingen fra min ratepension i banken og få den udbetalt over 15 år, når jeg bliver 70 år.
    Dette tidspunkt vil nok falde sammen med en højere husleje i en seniorbolig. Jeg bor for nuværende billigt til leje og får ikke boligtilskud.
    Jeg har en aldersopsparing og indbetaler det maksimale beløb hvert år.
    Spørgsmålet er om det kan betale sig for mig at få udbetalt min pension fra Industriens Pension på een gang eller over en årrække.
    Jeg giver dig ret i, at de må have fundet investeringens hellige gral, hvis oktober skulle ændre meget ved deres prognose 😉

    Seriøs rådgivning som giver god mening. Tak for det.

    #223998
    thsvForfatter

    Pal-skatten er jo langt lavere end skat på renteindtægter og lignende.
    Og pensionsopsparingen er jo ubeskattede midler, så der er jo flere penge at forrente.

    Eksempel med 100.000 kr brutto og samlet renteindtægt på 50% undervejs

    1) Pension 150.000 kr minus PAL-skat på ca. 7.500 142.500, der svares 40% af = netto 85.500 kr
    2) Frie midler 60.000 kr efter 40% skat, rente på 30.000 kr, der beskattes ca. 33%, altså 80.000 kr netto.

    de 2.500 kr er den direkte forskel i skat, mens de 3.000 kr er de 40% skat af 7.500, vupti 5.500 kr mere…

    Og er man topskattet ved indbetalingen er de 100.000 kr kun 45.000 kr efter skat, 22.500 kr i renter og netto kun 60.000 kr i alt.

    PS: ved høje opsparinger kan beskatningen i frie midler let overstige de 33%.

    #224034
    økonomiamatørenForfatter

    Tak til thsv for en god gennemgang af beskatning af frie midler og pension.
    Jeg har så godt som besluttet mig for at lade dem stå i Industriens Pension og starte udbetalingen fra 1/1- 2017

    #224142
    BrisForfatter

    Husk at være opmærksom på reglerne for modregning af boligtilskud for pensionister. Det er ret mange penge du kan gå glip af hvis du får startet dine udbetalinger forkert.
    Se blandt andet “Sociale ydelser 2016"

    #224146
    økonomiamatørenForfatter

    Tak for dit indlæg.
    Jeg har i dag været på biblioteket for at låne bogen men uden resultat.
    Kan du nærmere forklare, hvad du mener, jeg især skal være opmærksom på ?
    Den livslange pension og ratepensionen udbetalt over så lang tid som muligt ?

    #224148
    Sandbæk FinansForfatter

    Bare brug google 🙂
    Skriv sociale ydelser 2016, og så kommer den som første hit – hvor hele bogen hentes som PDF-fil fra Jyske Bank.

    Du skal lige være opmærksom på at beregningen fra thsv længere oppe i tråden har fokuseret på renteindtægt (rente af kontantsaldo eller obligationsrente).

    #224156
    thsvForfatter

    Ja, mit eksempel var yderst simpelt for at vise effekten af et betale PAL-skat af renteindtægter, fremfor at de skal beskattes som almindelig indkomst. Og mange tror jo fejlagtigt at når man betaler et højere beløb i PAL-skat af de ubeskattede penge, så betaler man mere end ved beskatning af frie midler.
    begge disse 2 ting belyser mit lille eksempel yderst tydeligt.

    #224160
    Sandbæk FinansForfatter

    Det er jeg helt med på – 4. indlæg i denne tråd lavede samme eksempel – dog med aktieindkomst, da renteindtægter ikke er så typiske på pensionsmidler i øjeblikket.

    #224164
    økonomiamatørenForfatter

    Svar til Bris.
    Jeg har nu læst “Sociale ydelser 2016" i omtalte PDF- fil fra Jyske Bank.
    Det jeg får ud af gennemlæsningen er, at holde den årlige udbetaling fra pensionen så lav som mulig.
    Derfor gælder det om at vælge så lang en udbetalingsperiode, som jeg kan. Altså starte straks (1/1- 2017) med udbetalingen fra Industriens Pension.
    Er der noget, jeg har overset ?

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 18 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.