Ubetalelig gæld – fogedretten

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Larsen1234Forfatter
    Indlæg
  • #95989
    Larsen1234Forfatter

    Hej

    Jeg står i en lidt træls situation. Jeg kautionerer for et kreditforeningslån på ca. 2.200.000,. Min mand døde for ca. 2 år siden og hans firma, som også ejede vores hus (deraf kreditforeningslånet), er lukket og erklæret konkurs. Huset er nu endelig solgt, men der er en restgæld på ca. 800.000 som jeg så hæfter for. Den gæld kommer jeg aldrig til at betale tilbage.
    Jeg bor til leje nu og det eneste jeg har af værdi er min bil til ca. 90.000 som er betalt. Hvis/når jeg kommer i fogedretten bør jeg så inden have omregistreret min min til i en andens navn – her tænker jeg om de kan finde på at tage bilen??? Jeg skal brug den i forbindelse med mit arbejde…..

    #228552
    morsdrengForfatter

    Larsen1234 dine planer om at indregistrere din gældfrie bil til en værdi af 90.000 kr. i en anden persons navn løser IKKE dit problem, da det IKKE er tale om en reel handel og bilen blot bringes i “kreditorly" hos en såkaldt “stråmand". Da konstellation ikke er reel fordi du fortsat er den faktiske ejer af bilen, vil den IKKE afholde fogedretten fra at foretage udlæg i din bil.

    I fogedretten bliver du under strafansvar pålagt at tale sandt. “Glemmer" du at oplyse om bilen og evt. andre udlægsegnene aktiver eller oplyser du i strid med sandheden, at bilen er solgt kan du i værste fald risikere fængsel i 1-2 uger.

    En offentlig gældssanering ville kunne bringe en løsning på din gæld, men er næppe mulig, når friværdien i bilen er på hele 90.000 kr. Kontakt en advokat for at få drøftet dine muligheder, det kunne være at dine kreditorer vil medvirke til en akkordmæssig løsning hvor du til fuld og endelig afgørelse betaler et engangsbeløb som finansieres ved optagelse af lån i din gældfrie bil. Kan det lade sig gøre, er det en mere reel løsning end den du har planer om.

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.