Det er svært at svare på.
For 20 år siden kunne du måske finde et pengeinstitut som ville bruge tid og kræfter på at gennemgå jeres økonomi og måske medvirke til at samle gælden hos dem. I mellemtiden har der været en finanskrise og forgældede personer er ikke noget som et pengeinstitut står i kø for at få som kunder eller låne penge ud til.
Men der er kun en måde at finde ud af det på, kontakt jeres nuværende bank og hør hvad de har at sige til spørgsmålet.
Ellers er alternativet at stoppe med at optage forbrugslån og få nedbragt jeres gæld, så I måske med tiden kan få en bedre og mere overskuelig økonomi og dermed blive attraktive kunder for et pengeinstitut. I øvrigt må det også være i jeres egen interesse at få styr på økonomien og for at det kan lade sig gøre, skal I starte med jer selv.