Inkasso regler?
-
Indlæg -
Hej
Jeg har et spørgsmål angående inkasso regler og god skik.
Kort opsummeret er sagen den at jeg har fået et inkasso varsel vedrørende en ydelse jeg ikke kan vedkende mig. Jeg har derfor bedt om dokumentation på kravet hvilket de her efter en måned stadig ikke har formået at sende til mig selvom jeg har rykket for det et par gange og fået at vide at det skulle blive sendt for længe siden efterhånden.
Findes der nogen regler for hvor længe de kan trække det ud?
Jeg kan se jeg fik formuleret mig dårligt. Den er sendt til inkasso og det er altså inkasso selskabet jeg har kontakten med og ikke firmaet direkte.
Tja de skal vel senest kunne dokumentere de i foderetten ? Men at de ikke gør det før det mener jeg ikke gør at kravet forsvinder. Men der sr jo ogps muligt at kravet slet ikke er berigtiget
Du skal først og fremmest sørge for at kunne bevise at du har gjort indsigelse mod gælden. Derfor bør du kommunikere med inkassofirmaet pr. skrift (brev eller mail) og ikke kun pr. telefon.
Hvor lang tid der skal gå findes der ingen konkrete regler om, men inkassoloven stiller krab om god inkassoskik. Til orientering et notat som kan være brugbart for dig:
“Det følger af betænkningen om inkassovirksomhed, at det er i strid med god inkassoskik at tage en fordring til inkasso, såfremt der er berettiget tvivl om fordringens eksistens. Det er modsætningsvis ikke i strid med god inkassoskik at tage en fordring til inkasso eller at fortsætte inkassationen, selvom fordringen bestrides af skyldneren, såfremt inkassator har forvisset sig om, at der ikke er rimelig tvivl om, at fordringen består.
Det er dog ikke tilstrækkeligt, at inkassator overbeviser sig selv om fordringens berettigelse. God inkassoskik stiller betydelige krav til inkassators formidling af denne overbevisning over for debitor."Da du har protesteret mod kravet/gjort indsigelser mod dette, skal inkassofirmaet undersøge forholdet, og kan fortsætte inkassationen hvis undersøgelsen fører til, at der ikke er rimelig tvivl om at du skylder pengene. Men man skal også meddele dig hvorfor og på hvilket grundlag man mener at du skylder pengene. Modsætningsvis betyder det også, at din påstand om ikke at skylde beløbet IKKE er nok. Der skal være berettiget tvivl om din gæld, hvorfor du bør fremføre væsentlige argumenter for og grunde til at du ikke mener at skylde beløbet.
Tak for svarene.
Jeg tænker jeg skal vente med at fremføre argumenter før jeg har modtaget dokumentationen på forholdet.
Har i nogen bud på hvad der tæller som væsentlige beviser i sådan en sag?
Sagen drejer sig om at jeg angiveligt skulle have lejet et sommerhus igennem et udlejningsfirma hvor der så var et forfaldent beløb for noget rengøring eller lignende
Nu ved jeg af erfaring at det kun kræver navn og adresse for at leje et hus, og derfor kan enhver i teorien finde en tilfældig persons navn at leje hus i.
Da jeg aldrig har befundet mig i sommerhuset eller betalt for det ved jeg at de altså ingen dokumentation har angående betaling eller afhentning/aflevering af nøgler.
Vil det være nok bevis at nogen har brugt mit navn og adresse?
Der skal jo nok være en eller anden aftale på lejemål med navn og adresse ville jeg tænke.
Men jef tænker du da bare skla holder dig til sandheden og f.eks. Skriver til virksomheden ar du aldig har lejet det sommer hus eller måske ikke i pågældende periode. Hvis der er er seriøst firma er de vel også interesseret at få afklaret fejlen.
Med sandheden kommer man ofte ret langt i sådan nogle misforståelser.
Den som påstår at have penge til gode skal bevise dette. Det er ikke dig som skal bevise, at du ikke skylder pengene f.eks. fordi andre har lejet huset i dit navn, men din afvisningen af at skylde beløbet bør ikke stå alene, men bør bakkes op af argumenter og andre forhold som støtter din påstand.
Du oplyser, at kravet som er sendt til inkasso vedrørende rengøring af et sommerhus, at enhver kan leje sommerhus i andres navne, at du aldrig har befundet dig i huset, at du ikke har betalt for det og at man ikke kan dokumentere din betaling for leje eller afhentning af nøgler. MEN det altafgørende er, om DU har lejet sommerhuset eller ikke.
I dit sted ville jeg allerede i starten have meldt ud, at jeg aldrig har lejet huset – hvis dette er tilfældet. Men da du allerede har været i kontakt med inkassofirmaet og bedt om dokumentation for gælden, vil det være nærliggende at afvente at man sender dig det lovede.
Når dette er sket eller hvis du får yderligere rykkere skal du melde ud, hvorfor du ikke mener at skylde pengene.
Som det fremgår af mit forrige indlæg, må inkassofirmaet ikke gå videre med sagen før end man har undersøgt dine indsigelser og man må heller ikke indberette en gæld som du bestrider at skylde til RKI. Derfor er det vigtigt at du kan skabe en berettiget tvivl om at du skylder beløbet..
Når der ikke foreligger en dom eller en underskrevet en skylderklæring (frivilligt forlig) hvori du erkender at skylde pengene, kan sagen IKKE sendes i Fogedretten. I sidste ende, er det derfor Domstolene/den lokale Byret som skal tage stilling til om udlejningsfirmaet har penge til gode hos dig og IKKE Fogedretten.
Så hvis jeg bestiller et tag og arbejder bliver udført kan jeg efter følgende blokerer at gælden inddrives via fodgeretten ved at nægte at underskrive noget. Interessant,
Ja netop.
Din uvidenhed på området er grænseløs.
tja nu har jeg jo aldrig påstået at jeg ved alt. Eller er uddannet som noget jeg ikke er.
Den eneste gang for jeg rent faktisk kom i problemer med et udestående i tyrkiet, fandt vi en løsning via en partner i østrig, således at alene den uudtalte risiko for, at det ville påvirke vores tyrkiske kundes afsætning, at de ikke betalt os var nok. I handel har løstnet for mig altid været sikkerheden for betalingen frem for en tro på senere indrivelse.
men det kommer bag på mig ja at f.eks. en tømmer mester eller f.eks. mit autoværksted kan være så ladt i stikken af det overdrevne hensyn til den dårligebetaler i den danske retssystem at de skal en tur forbi byretten almindelige afdeling før de kan gå til til den afdeling der er Fogedretten
faktisk var det min opfattelse at det ville være et betalingspåkrav som jeg da troede også ville blive behandlet i Fogedretten, men hvad ved jeg?
For mig virker det ulogisk at en skyldner kan blokere et forløb i fodretten bare ved at nægte en underskrift.
at der naturligvis er et dokumentation krav er klart og at denne dokumention skal forlægges skyldner er klart.
der finde to typer af mennesker med viden, dem der gerne vil forklare andre der har interesse for at vide mere og det der helst bare vil hævet sig selv.
Ja – og du tilhører tydeligvis type nr. 2, for med manglende viden kan man ikke forklare andre noget som helst.
Dine erfaringer med udestående i udlandet kan du slet IKKE overføre til danske forhold og er derfor sagen uvedkommende.
Finder du det betrykkende, at enhver med et påstået tilgodehavende hos dig kan indbringe dette for fogedretten, som derefter kan foretage udlæg i dine eventuelle udlægsegnede aktiver, dvs. hus, bil, båd, campingvogn, opsparing m.m., alene på baggrund af en faktura, som enhver kan udfærdige i op til flere farver ved hjælp af de skabeloner hertil som findes på enhver PC?
For at kunne en sag kan indbringes for fogedretten skal der være et grundlag der IKKE efterlader nogen tvivl om at kravet består. De mulige grundlag for tvangsfuldbyrdelse fremgår af Retsplejelovens § 478 – en faktura, er alene er udstederens påstand om at have penge til gode, indgår naturligvis IKKE som en mulighed.
Fortsæt du blot dine indlæg, som kun graver dig dybere ned i det hul af uvidenhed, som du allerede befinder dig i.
Hej morsdreng
Så foderetten behandle ikke påstanden om det legitime i kravet ? De behandler kun sager hvor skyldneren har anderkendt kravet med underskrift på kravet ? Så skyldneren nægter at anderkende kravet og dermed forhindre at de behandles i foderetten uanset om der forelæger f.eks. En skrifttlige kontrakt og dokumentation på arbejdets udførsel ?
Tillykke – du graver sig dybere og dybere ned.
Jeg har repræsenteret kreditor i mindst 500 sager for fogedretten og ved i modsætning til dig hvad jeg taler om. Læs retsplejelovens § 478, hvorefter:.
Tvangsfuldbyrdelse kan ske på grundlag af
1) domme og kendelser afsagt af domstole eller af andre myndigheder, hvis afgørelser efter lovgivningen kan tvangsfuldbyrdes, betalingspåkrav med påtegning efter § 477 e, stk. 2, samt beslutninger om sagsomkostninger truffet af de nævnte myndigheder,
2) forlig indgået for de under nr. 1 nævnte myndigheder, samt forlig indgået under vilkårsforhandling i henhold til lov om ægteskabs indgåelse og opløsning,
3) aftaler om forældremyndighed, der er anmeldt til eller godkendt af statsforvaltningen eller retten, afgørelser om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær, der er truffet af statsforvaltningen, aftaler om barnets bopæl eller samvær, der er indgået over for statsforvaltningen, samt aftaler om barnets bopæl eller samvær, når det udtrykkeligt i aftalen er bestemt, at den kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse.
4) udenretlige skriftlige forlig om forfalden gæld, når det udtrykkeligt er bestemt i forliget, at det kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse,
5) gældsbreve, der ikke er omfattet af nr. 4, når det udtrykkeligt er bestemt i dokumentet, at det kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse,
6) pantebreve; for så vidt angår ejerpantebreve og skadesløsbreve, dog kun når gældens størrelse og forfaldstidens indtræden er erkendt af skyldneren eller klart fremgår af omstændighederne,
7) veksler for så vidt angår vekselretlige krav og checks for så vidt angår regreskrav, og
8) afgørelser omfattet af forbrugerklagelovens § 34, som er truffet af Forbrugerklagenævnet eller godkendte private tvistløsningsorganer.Der er INGEN grund til at fortsætte diskussionen, for du er tydeligvis udenfor pædagogisk rækkevidde og søger en bekræftelse på din påstand som slet ikke findes.
Så at stille spørgsmål for at forstå noget er at grave sig dybere og dybere ned? Tja men tak for noget af forklaringen da.
Og foderetten er så ikke en domstol eller hvordan?
Hej test,
Jeg er i tvivl om du er uvidende om emnet eller bevidst spiller uvidende,Hvis man har en gæld man ikke betaler og bestrider, skal skyldsforholdet fastslås ved domstolen og anke fristen været udløbet og betalingsfristen indtruffet, før kravet kan overgives til fogedretten til indrivelse.
Domstolenes kompetence er alene at fastslå om gældsforholdet består og fastsætte størrelsen af gælden. Fogedrettens kompetence er alene at forestå inddrivelsen af gælden fastsat af domstolene.
Fogeden kan således beslaglægge dine ejendele og tvangssælge disse, men henblik på st skaffe de nødvendige midler til at indfri din gæld. Fogeden kan men undtagelse af visse aktiver beslaglægge alle aktiver der tilhører dig.
Håber det giver mening.
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.