Må banken sende mig til inkasso, når jeg har indgivet en klage

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • BeritForfatter
    Indlæg
  • #403313
    BeritForfatter

    Hej

    Jeg er havnet i en voldsom dum situation, og jeg kan slet ikke gennemskue hvordan jeg kommer ud af den, så jeg håber der er nogen herinde der har et godt råd. Eller evt. kender til en advokat eller lign. der kan rådgive mig

    Jeg har en mellemfinansiering hos Nykredit, lånet dækker en køb af en andelslejlighed, mens jeg forsøger at sælge et hus.

    når huset er solgt, kan mellemfinansieringen indfries 100% (alt efter hvad huset bliver solgt til)

    mellemfinansieringen udløber d. 31/12 og min rådgiver har tilbudt flere forskellige nye låneformer, men ender med at trække tilbuddet tilbage, efter et par dage. Samt sagt flere gange at vi ikke har travlt, vi skal nok finde en løsning.  Jeg har IKKE sagt nej til noget tilbud endnu. Efter knap 3 uger på denne måde, blev jeg træt og klagede over rådgiveren, da jeg ikke kunne få et svar på om og i så fald hvordan jeg kunne beholde lejligheden.

    Da hans chef havde set på det, var meldingen at huset skulle sættes ned med yderligere 1/2 mill og så ville de overveje om de ville være med. Stadig ikke et svar jeg kunne forholde mig til. 
    Den oprindelige aftale da jeg lavede mellemfinansieringen, var at hvis huset ikke var solgt, så skulle vi enten finde en finansiering eller lejligheden sælges.

    Ud fra nykredits, i mine øjne useriøse svar, har jeg valgt at sætte lejligheden til salg. Men det kan ikke nåes inden d. 31/12, da vedtægterne forskriver hvordan andelen skal sælges. Hvilket er helt normalt for andelslejligheder.

    jeg vil tro at lejligheden kan sælges hurtigt, men med dokumenter, og udbud på ventelister går der hurtigt 1 måned eller mere. Så det er tidligst til februar eller marts, jeg kan få pengene udbetalt så jeg kan indfri mellemfinansieringen.

    I morgen eller mandag indgiver jeg en klage til deres klageafdeling, da forkøbet har være helt hul i hovedet, og uden ordentlig kommunikation. Her er det bare hurtigt gennemgået

    Banken truer nu med, at hvis jeg ikke sætter huset ned, som de vil have, eller indbetaler mellemfinansieringen inden d. 31/12, ellers sætter de rykkerproceduren igang, og så sendes jeg til inkasso primo februar

    Må de gør det?

    Også hvis der er indgivet et klage?

    Mvh Berit

     

    #403325
    BecoolForfatter

    Hej Berit

    Det korte svar er ja.

    Det lidt lange svar er, at du kan klage til Det Finansielle Ankenævn hvis banken gør alvor at sende dig til inkasso og der igennem kræve at de ophæver det igen. Jeg ved jo ikke hvor lang tid mellemfinansieringen har stået på og det afhænger lidt af om du vinder sagen i Det Finansielle Ankenævn. Hvis det er år vi snakker om, ja så er dine chancer små, men en god regel er at kigge på husmarket og se den gennemsnitlige liggetid for hushandler i dit område, og det kan du bruge i din klage.

    Ydermere kan banken ikke bestemme hvad du skal sælge dit hus (eller lejlighed) for, de kender risici de på tog sig da de lavede aftalen med mellemfinansieringen. 

    Et sidste god råd; Der findes andre banker :-)

    #403361
    morsdrengForfatter

    Du oplyser ikke hvornår huset blev sat til salg,, men man må have regnet med at det ville være sket senest 31.12.2024. Desværre er mæglernes forslag til udbudspriser ikke nødvendigvis udtryk for en realistisk salgspris, da mæglerne konkurrerer indbyrdes om at få flest huse til salg, og her er en høj pris desværre et konkurrence-parameter. At ejendomsmæglernes opgaver er at sælge huse bedst muligt kan desværre også føre til urealistiske vurderinger og udbudspriser. Jeg har kendskab til sager hvor salgsprisen efter 3 år lå 25% under mæglers oprindelige prisfastsættelse. Selv om du sælger andelsboligen kan du meget vel ende med en fremtidig salgspris som ligger væsentligt under den nuværende udbudspris. Det er derfor en mere indlysende løsning, at få fastsat en realistisk pris for huset ved hurtigt salg indenfor f.eks. 3 måneder end at sælge lejligheden over hals og hoved.

    At klage til bankens Klageansvarlige og derefter til Ankenævnet er næppe vejen frem. Ankenævnet kan IKKE pålægge banken at yde lån, frigive sikkerheder m.m. og kan derfor næppe stoppe en allerede igangsat inkassosag om end en sådan IKKE må startes under sagens forløb ved Ankenævnet..

    Mit råd er, find en lokal advokat gerne med kendskab til finansieringsret og drøft sagen med ham, men henblik på et efterfølgende møde med banken, som evt. også kan indebære skift af mægler, hvis dette er muligt. Banken HAR ydet dig mellem finansieringen og har derfor pengene ”ude at svømme” hvilket må tale for, at man kan finde en mindelig løsning. Til gengæld bør du være indstillet på at nedsætte udbudsprisen, hvis advokaten og en eventuel ny/anden mægler også finder det nødvendigt. At fastholde den nuværende – muligvis urealistiske udbudspris – er IKKE vejen frem. Det forudsætter at du beholder lejligheden og satser på salg af huset på grundlag af en revideret udbudspris.

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.