Northern Rock går nu op på 5 % på opsparing

Viser 15 indlæg - 16 til 30 (af 50 i alt)
  • Indlæg
  • #112670
    fk2001Forfatter

    Vi er nogle stykker i dette forum der gør os meget umage i at vejlede mennesker der står i forskellige økonomiske situationer, og vi bruger en masse af vores fritid til det. Hvad vi ikke ønsker er folk som kritisere mennesker personligt. Disse mennesker som har handlet økonomisk uansvarlig skal selvfølgelig have kritik derfor, men det skal være konstruktivt, ellers bliver det som i så mange andre fora, hvor det blot plattenslagere der styre debatten. Dette er der ingen der kan bruge til noget. Så dine “gode råd" vil jeg foreslå at du tænker lidt nærmere over så du kan bidrage konstruktivt til emnerne.

    #112672
    AnonymForfatter

    Nu er det jo sådan at man ikke kan generalisere en investering – der er bl.a. risiko, løbetid, skat, forventninger, beløbets størrelse, erfaringer osv. der skal tages med i betragtningen når der investeres.

    Ser man historisk på det har aktier og obligationer givet meget mere end kontante opsparinger.

    Jeg kan udemærket forstå at man har penge stående kontant hvis man skal bruge dem indenfor kort tid, men drejer det sig om længere tid vil det kunne betale sig at investere.

    Det jeg bliver “mærkelig" over og grunden til at jeg har valgt at oprette mig som bruger på dette forum er at “rådene" I giver er ALTID de samme.
    Drejer det sig om indlån så er det NR og udlån er det basis eller skandia. Det er ikke et råd at gå ind og se hvor man får mest eller betaler mindst i rente….. Nu er det rent faktisk sådan at jeg er kunde i en filial bank og det er jeg MEGET tilfreds med, det eneste I kan fortælle om de banker er hvor store og stygge de er – men der er jo en grund til at de er så store…..

    Man får 5% på sin opsparing i NR, men hvad er den egentlige rente efter skat – og efter inflation? Skatten skal jo trækkes inden man “betaler" inflation…….

    Derfor – tag kontakt til din bank – eller din uvildige rådgiver og få et andet råd…..

    #112674
    fk2001Forfatter

    Først vil jeg lige sige at mit indlæg ikke kun var et svar på hvad du skrev i dette emne, men et generelt svar til nogle af de andre indlæg du har skrevet de sidste par dage.

    Nok om det, du har ganske ret i at svarene er noget ensformet. Det hænger nok sammen med at spørgsmålene ligeledes er de samme der stilles gang på gang. Mange glemmer eller gider ikke at se blot et par emner igennem før de angriber tastaturet. Mybanker.dk mangler en søgefunktion, men jeg synes bestemt ikke det er en umulig opgave at se overskrifterne igennem.

    At der er andre investeringsmuligheder end cool cash i en bank er der ingen tvivl om, men dette fora fokusere nu engang på banker og lån. Det er de eneste hovedemner man kan vælge at skrive under. Jeg investerer også i andre aktiver, men de er ikke omtalt her netop fordi jeg ikke synes det høre til i dette forum.

    Grunden til at bankerne er så store er ikke deres egne dygtighed i at rådgive eller give fornuftige tilbud til kunderne, men en mere generel holdning i den danske befolkning der desværre går på at man betragter forholdet som et ægteskab frem for business. Det er vi mange her der har erfaret, eller set bevist i undersøgelser og nyhedskanaler. Denne holdning er vi nogle der gerne vil flytte. Og det er typisk disse mennesker du finder her. At nogle har fået en god rådgivning i deres bank vil jeg ikke benægte, men det er rådgivning der tangerer et niveau hvor der ikke skal megen indsigt til at forstå at man kan få bedre hjælp med sin egen sunde fornuft eller ved at spørge her.

    Mange her stiller spørgsmål fordi de ikke er tilfredse med hvad deres bank præsenterede dem for. Derfor hjælper det ikke noget at skrive at man skal tage kontakt til sin bank. Det er næsten det værste du kan skrive i den forstand.

    #112676
    AnonymForfatter

    FK

    Jeg er FULDSTÆNDIGT enig i dig – men anbefalingen fra ALLE herinde er netbanker grundet priserne – men alt er ikke kun priser….. Det ved ALLE vel også…

    Hvis man er gift med sin bank hvordan kan det så være at der er nogle der skifter til de store banker?

    Alle mine andre indlæg på denne debat – hvad mener du? Hvilke andre indlæg giver jeg ikke saglige råd? udover anonym der synes at det var fedt at hans lån var slettet…. “de må have mistet håbet"

    #112680
    AnonymForfatter

    Til “Gode Råd"

    Jeg skal bede dig om at ikke pådutte mig ting, jeg ikke har sagt, og jeg skal opfordre dig til at holde inde med din påbegyndende personhetz. Vær venlig at svare på hvornår jeg har givet udtryk for at jeg synes det var “fedt" at min gæld var “slettet".

    Det er utroligt at man ikke kan stille et simpelt, reelt spørgsmål uden at få smidt usagligheder i hovedet. Dit navn er “Gode Råd", og dit gode råd til mig var: “FLOT AT VÆRE STOLT AF SÅDAN NOGET….. Betal din gæld…."

    Hold da op et godt råd, og tilmed med Caps Lock. Og jeg havde ikke engang bedt om gode råd, jeg havde stillet et skatteteknisk spørgsmål, hvortil der kom nogle rigtigt gode svar. Godt at nogle folk kan komme med saglige råd, bare ærgerligt at andre, uden forstand på emnet, skal blande sig med mavesure opstød.

    #112682
    AnonymForfatter

    Hej ANONYM

    Du skriver tilmed at de må have mistet håbet og at du nu er slettet af RKI – så har de altså prøvet at drive gælden ud af dig i 6 ÅR!

    I stedet for at skrive på MYBANKER så kontakt banken for at høre om hvorfor der “pludselig" ingen gæld er.

    #112688
    AnonymForfatter

    Gode Råd: Jeg synes du opfører dig uacceptabelt.

    At du opforder mig til at kontakte banken er de første saglige ord jeg har hørt fra din mund, og det er da flot.

    Men når det så er sagt skal du overhovedet ikke fortælle mig hvorvidt jeg skal skrive på Mybanker eller ej.

    Du skal heller ikke gøre dig klog på min økonomi. Dels ved du ikke hvor stor gælden er, eller noget som helst andet om mig for den sags skyld. Men først og fremmest har jeg overhovedet ikke bedt om dine gode råd. Hvad bliver det næste? At du belærer mig om at det er vigtigt at spise sundt? Hold dig til emnet.

    Det er fandme ærgerligt at man ikke kan stille spørgsmål herinde uden at Gode Råd og andre “bedrevidende" skal komme med deres tåbelige kommentarer. “Betal din gæld", “Bliv klippet", “få dig et job" osv.

    #112690
    AnonymForfatter

    Du sammenligner en fast (5-årig) rente pr 1.1. med en variabel rente pr 7.6. Det kan du ikke. NR’s rente pr 1.1 – var den ikke 4,5%? Hvad nu hvis renten falder til 2%

    #112692
    AnonymForfatter

    Ja, du har da ret i, at kr. 20,83 pr. md. (en kvart procent af 100.000) ikke er så meget, og det endda før skat.

    Men man siger da ikke nej til en ‘lønforhøjelse’, selv om skatten tager sit.

    Og jeg foretrækker et afkast – selv beskattet – af 100.000 på 5.000 kr. om året i Rock’en end de sølle 500 kr. Danske bank tilbyder mig på min kassekredit.

    Og, ja, jeg véd godt, at DB forrenter med 4% (eller nu 4 1/4?) på en låst konto, som nu er lukket for indskud. Hvor Rock’en uden betingelser tilbyder hævning uden omkostninger.

    Mvh

    #112696
    AnonymForfatter

    Hovsa, mit indlæg var svar på Gode råds:

    “Men jeg går ud fra at når man har stort indlån så har man ingen gæld? Derfor kan man “risikere" at betale HELT OP TIL 63,2% i skat af renterne, og så er forskellen ikke så stor….. Faktisk kun 20 kroner om måneden pr. 100.000."

    Ville have citeret. Men noget gik åbenbart galt. Er ny på debatten.

    ‘Man skal lære så længe man lever. Hvis man lever længe nok, lærer man det hele.’ – måske!

    #112698
    AnonymForfatter

    6% Danske Stat St.Lan 2009 har d.d. en effektiv rente på 4,55%

    2% DLR 01 st.1. INK 2009 har d.d. en effektiv rente på 4,29%. Kurs = 96,6 så af de 4,29 er (100-96,6)%/2 år = 1,7% skattefri. Det har samme værdi som 3% beskattet ~ 4,55 + (3-1,7) = 5,85% sammenligningsrente

    Købes de med 0,15% kurtage og beholdes til udløb skal fratrækkes ca 0,1% pa i omkostninger, og så er vi nede på 4,45% på 6-procenteren og 5,75% på den lavtforrentede. Hvis jeg ikke har regnet galt.

    En to-årig lavtforrentet beholdt til udløb kan altså godt konkurrere, men meget kortere kan du heller ikke gå før NR kan være med. Forskellen på 5 og 5,75% af 20.000 pr år er iøvrigt formidable 150 kr, så alt i alt kan jeg godt forstå at folk ikke gider obligationer.

    #112700
    AnonymForfatter

    hej Jerrt

    hehe – har selv prøvet det med citater – det er ikke lykkedes ;o)

    Men ja, bedre at få lidt mere af sine penge (min pointe er bare at man kan komme langt med at investere i aktier og obligationer
    til hhv 28% eller 43% eller måske endda skattefrit.)

    #112710
    AnonymForfatter

    En hurtig hovedregning fortæller mig at de penge, jeg har haft investeret i aktier i Danske Bank i 1 år gav mindre end tilsvarende beløb hos NR gør.
    Derfor har jeg opsagt alle aktier/obligationer og slipper nu også for de 2 årlige depotgebyrer. Det har faktisk irriteret mig at skulle betale dem, når jeg i forvejen syntes at investeringerne gav for lidt.

    Det passer mig fint at de nu står hos NR. Jeg slipper for at følge aktieop- og nedture, jeg slipper for de omtalte depotomkostninger – og jeg tjener mere end før.

    Og skatten – må vel være den samme uanset om det er aktier eller opsparingskonto? Måske tager jeg fejl, men det er ikke noget jeg jævnligt gider gå at regne på.

    #112714
    AnonymForfatter

    Når man inveterer i Danske aktier betaler man 28% op til 45.500 og 43% over dette beløb, og det gælder både udbytte og afkast…. Grænserne er dobbelt for ægtefæller…..

    Der er forskel på om du investerer i Danske eller udenlandske aktier/obligationer mht. skatten

    Skatten for renter kan være helt op i topskatten.

    #112716
    AnonymForfatter

    Fornuftig beslutning for lige netop dig Mette. At du vurderer en aktieinvestering efter 1 år er et tydeligt tegn på, at du mere er NR-typen end OMX-typen.

    Du betaler ikke depotgebyr af aktier i depot – kun obligationer. Og beskatningen er helt helt anderledes end af en alm. kontorente.

    Men følg bare med alligevel og hop på igen når du selv synes det. Ikke før. Godt vi har NR

Viser 15 indlæg - 16 til 30 (af 50 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.