Rådgivningsproblem
-
AnonymForfatter23-06-2007 16:23
Indlæg
-
23. juni 2007 kl. 16:23 #87763AnonymForfatter23-06-2007 16:23
For ikke at forstyrre tråden http://www.mybanker.dk/bank/debat/vis_indlaeg.html?id=1083 vil jeg starte om en småsuspekt forretningsmetode som de fleste banker er fælles om.
Det drejer sig om følgende regel i bekendtgørelsen om god skik:
“§ 9. Har den finansielle virksomhed eller dens medarbejder/rådgiver i rådgivningssituationen en særlig interesse i rådgivningens resultat udover den almindelige indtjening, skal virksomheden inden rådgivningen informere kunden om arten og omfanget af den særlige interesse.Stk. 2. Modtager den finansielle virksomhed provision eller andet vederlag som følge af formidlingen af produkter eller ydelser, skal kunden gøres opmærksom herpå. Det samme gælder, hvis den ekspederende medarbejder/rådgiver modtager provision eller andet vederlag, og der er en direkte sammenhæng mellem konkrete salg af ydelser eller produkter og vedkommendes aflønning."
Stort set ingen banker følger disse regler som jeg tolker dem i forbindelse med kundens køb af fx investeringsforeningsbeviser. Stort set alle banker har “en særlig interesse" i at man køber disse, idet der falder ekstra penge af til banken udover den kurtage der fremgår af afregningsnotaen. At der overhovedet findes investeringsforeninger i ‘korte danske’ er et resultat af denne umoralske opførsel. Skandiabanken synes at være lidt bedre end andre, idet de på hjemmesiden oplyser ikke alene arten (‘provision’) men også omfanget (procentsatsen) af deres særlige interesse. De fleste banker nøjes med at fortælle ‘vi samarbejder med ..’. Men er noget af det nok? Jeg har ALDRIG forud for en handel fået nogen oplysning i denne retning.
Jeg har talt banker – de siger at de da informerer.
Jeg har talt med investeringsforeninger – de synes det er OK at betale bankerne for at yde rådgivning.
Jeg har forespurgt finanstilsynet – de opfattede min ellers klart formulerede henvendelse som at jeg ville forbyde provision (jeg vil kun forbyde hemmelig provision) og svarede at de ikke ville forhindre bankerne i at tjene penge.Bankerne ER opmærksomme på det betændte i den nuværende situation (hvorfor skulle de ellers tale udenom eller lyve om den, hvilket jeg har flere eksempler på). Men det fortsætter fordi der er mange penge i det. Penge betalt af investorerne. Kig på din egen investeringsforenings regnskab. Det der kaldes ‘Administration og markedsføring’ (eller for at gennemføre løgnen endnu mere bare ‘administration’) ligger typisk på 0,5 – 1,5 % af den samlede formue. Op til det ene procentpoint (typisk ½ procentpoint) heraf er bestikkelse til bankerne.
Der er meget fokus på dette sted på, hvordan man får ½% mere på bankkontoen. Hvad med 1% mere af værdipapirerne.23. juni 2007 kl. 19:32 #113332JydenForfatter23-06-2007 19:32Du har fuldstændig ret i dette gode velskrevne indlæg. Og det samme forhold gælder i en række pensionsinvesteringer hvor der skaltes og valtes med kundernes penge. Jeg fik fornylig nærmest et chok, da jeg fik gravet mig frem til de gebyrer og provisioner der var i forbindelse med en mig påtvungen kapitalpension i Lån og Spar.
23. juni 2007 kl. 23:36 #113346AnonymForfatter23-06-2007 23:36Fra den ene nørd til den anden, undskyld min formulering, men i mine øjne er nørd positivt!
I forbindelse med tamil-sagerne findes der følgende afgørelse af ombudsmanden, og interne kontor meddelelse (fortolkning) fra Justitsministeriet. Det er aldrig lykkes mig at finde denne afgørelse i nogen af ombudsmandens beretninger, nogle har udlagt teksten således for mig, at ombudsmandsinstitutionen ikke 100% vil vedkende sig sin egen afgørelse / fortolkning af forvaltningsloven.
Afgørelsen handler om offentlige forvaltningers begrundelsespligt jf. forvaltningsloven § 22 – 24.
Brev fra Folketingets ombudsmand til Justitsministeriet d. 17. januar 1991, (J.nr. 1990-1674-613 mn/ah)
……
Det tilføjes dog, at jeg ikke finder, at Justitsministeriets afgørelse af 30. oktober 1990 opfylder kravene i forvaltningslovens § 24, jf. § 22, idet afgørelsen ikke indeholder bemærkninger til de konkrete forhold, som klageren har gjort gældende
……Intern Kontormeddelelse fra Justitsministeriet 2. Kontor d. 5. februar 1991 (hvj/jf-897)
På given foranledning, jf. vedhæftede kopi af skrivelse af 17. januar 1991 fra Folketingets Ombudsmand, henledes opmærksomheden på, at i tilfælde, hvor der i en ansøgning eller i en klageskrivelse henvises til konkrete, faktiske omstændigheder eller anføres konkrete synspunkter af betydning for sagens afgørelse, skal de – kort – refereres i afgørelsen, og der skal udtrykkeligt tages stilling hertil ved afgørelsen af sagen. I sådanne tilfælde må de sædvanlige standardbegrundelser således suppleres med en individuel tekst, f.eks. ”De har navnlig henvist til, at ….” og ”Det, de har anført om …, kan efter Justitsministeriets opfattelse ikke føre til et andet resultat.”.Forvaltningslovens begrundelsespligt er gældende for alle sager, hvori der træffes afgørelser.
Min pointe er, at det også er en afgørelse når Finanstilsynet ikke vil forholde sig til din anke over at bankerne ikke følger lovgivningen, Finanstilsynet er hermed underlagt forvaltningslovens begrundelsespligt, herunder reglerne om at De ikke må ignorere dine argumenter, men skal forholdes sig til de konkrete forhold Du har gjort gældende!
24. juni 2007 kl. 9:47 #113350AnonymForfatter24-06-2007 9:47Påtvungen?????
Det forstår jeg ikke – kan du uddybe hvorfor den er påtvungen???
24. juni 2007 kl. 10:55 #113352AnonymForfatter24-06-2007 10:55Min kone har (opdagede vi ved en tilfældighed) en påtvungen kapitalpension i Skandiabanken. Det er efter det oplyste en aftale mellem arbejdsgiveren (kommunen) og en eller anden arbejdsmarkedspart.
I dette tilfælde er der dog endnu ikke indbetalt på den og det har naturligvis ikke kostet os gebyrer til Skandiabanken.24. juni 2007 kl. 14:07 #113356JydenForfatter24-06-2007 14:07Ja, en aftale mellem min fagforening og det firma jeg var ansat i og Lån og Spar om noget BankLink. Aldrig har jeg fået så ringe et udbytte af mine penge. Heldigvis var det et mindre beløb så det ikke havde nogen særlig betydning. Men nogen har indgået en aftale der nok var mest fordelagtig for Lån og Spar.
-
ForfatterIndlæg
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.