Provision til banker ved køb af investeringsbeviser
-
Indlæg
-
Vi er helt enige i, at hvis det står til troende, at f.ex. Sparinvest Value betaler over halvdelen af deres adm.omkostninger til bankerne, så er det helt hen i vejret. Det bør laves om. I det mindste burde det være lovpligtigt for banker at oplyse til den enkelte kunde, hvor meget de har modtaget under bordet.
Til dine tanker om “filosofi" vil jeg sige. at jeg nok er en smule anderledes. Jeg kunne ikke drømme om at investere i noget, fordi jeg troede på deres “filosofi", det være sig value eller andet. Jeg investerer udelukkende efter perfomance og der kommer Sparinvest Value klart ud foran Sparindex (ligegyldigt hvilken af deres afdelinger du vælger).Der da en vis forskel på at modtage penge under bordet, og på ikke at skulle oplyse hvor store provisionerne er?
Hvorfor er det så vigtigt for dig at få oplyst, hvilke omkostninger foreningerne har? Står du også og jamrer nede i Brugsen, og siger at de bruger alt for meget på markedsføring og husleje?
Hvis ikke investeringsforeningerne havde bankerne til at lave salgsarbejdet, skulle de i stedet bruge en masse penge på at reklamere på TV2 osv.
Kære Repo
Hvis du læste de tidligere indlæg ville du se, at jeg finder en form for salgsprovision lad os sige omkring 0,5% rimelig. Det er den løbende betaling jeg finder ude af proportioner, hvis den er på hele 1%, som det oplyses på Skandiabankens hjemmeside. Du får jo ikke noget for de penge. Det svarer til, at du køber en vare i Irma, og de så hvert år derefter sender et girokort, fordi du har handlet i Irma.
Det er ikke jammer, men et spørgsmål om ærlig handel og konkurrence. Åbenhed er det bedste middel mod dårlige produkter.Jeg mener ikke at man kan sige at en sats er mere rimelig end en anden. I Irma får du ikke et girokort hvert år, men betaler kontant ved kassen hver gang du handler.
En omkostning er en omkostning, uanset hvordan man betaler den.Selv aktieselskaberne bruger marketingkroner på at sælge aktier. IR – Investor relations. Men det er småpenge i forhold til investeringsforeningerne.
Problemet ligger i at det foregår fordækt (under bordet skjult for bankkunderne) trods krav om at oplyse om ‘art og omfang’.
Hvorfor sælges der overhovedet investeringsforeningsbeviser baseret på ‘korte danske’. Investor har ingen – gentager ingen – fordel af dette produkt frem for at købe obligationerne direkte. Tilsvarende skævhed ligger der i andre investerinsforeninger.
Trist at et iøvrigt godt produkt ødelægges af denne opførsel.
Tja Henrik, der er kun et svar. Det er umoralsk at lade et fjols beholde sine penge…
Investeringsforeninger har især berettigelse ved udenlandske aktier. Jeg har tjent godt på investeringsforeninger baseret på fjernøsten, det kunne jeg ikke selv gøre.
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.