Andelsboliglån….

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 39 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #86856
    AnonymForfatter

    Hej Allesammen – håber i kan være mig behjælpelig.

    Jeg går i overvejelser om at skifte bank, da jeg mener at jeg betaler for meget i rente, dårlig service osv osv.

    Jeg optog et lån på 150,000 for 2½ år siden, som jeg afdrager med 2000 månedligt over 10 år. Renten er 6,25. Jeg skylder nu 133.000 på lånet!

    Jeg er blevet tilbudt følgende fra et andet pengeinstitut, og vil høre om I mener det er et ok tilbud.

    Jeg låner 145.000 – hvoraf de 138.000 af dem går til lånet (og renter) og de reterende ryger ind på min lønkonto. (Jeg kan godt forsøde min tilværelse med lidt ekstra penge)
    Renten er nede på 5% og det er gratis at flytte lånet over. Netbank og dankort er gratis.

    Hva’ synes om det tilbud – skal jeg hugge til eller er der noget jeg skal være opmærksom på?

    /Christian

    #104014
    MichaelForfatter

    Det lyder da OK, men er det variabel rente?? I såfald kan renten jo stige. Er dit nuværende lån med fast eller variabel rente?

    #104016
    AnonymForfatter

    Mit nuværende lån er med variabel rente, og det er det nye også????

    #104018
    MichaelForfatter

    I såfald kan du jo fint flytte bank+lån. Er du helt sikker på, at der ingen omkostninger er forbundet med at flytte lånet? Det kan være at banken gør det gratis, men der er måske noget stempelafgift osv. til staten? Spørg evt. banken for at være 100% sikker

    #104020
    AnonymForfatter

    Du kan gøre det billigere i Skandiabanken, nemlig til 3,95 % i rente – og nul kroner i oprettelse. Der er omkostninger til Anders Fogh på 1.400 i tinglysning og 1,5 % i tinglysning af det beløb du låner (kaldet hovedstol)

    Du kan faktisk låne billigere end de personer der finansierer en ejerbolig ved et realkreditlån, da en ejendomsmægler “vrider" sine “kunder" til at optage 5 % obl. lån. ( de får jo 1500 kr for en lånehenvisning, de fuskere :-))

    Du kan dog ikke låne mere end 80 % af værdien i din bolig, og det vil jeg heller ikke råde dig til. Det er ikke fornuftigt at låne, bare for at låne – det er en genvej til RKI.

    #104022
    robin (2)Forfatter

    Læs først lige Skandiabankens kreditpolitik. Du skal have et rådighedsbeløb på 6.100 kroner, hvis du bor alene.
    I samme kreditpolitik kalder banken sig gebyrfri, og det er jo løgn, da de i prislisten har 20 forskellige gebyrer. Vil du have en bank som lyver dig lige op i hovedet????

    #104024
    AnonymForfatter
    #104026
    MichaelForfatter

    Det er jo noget vås at banken “vrider" folk til at optage 5%-lån. Hvis du har lyst, kan du da bare tage et F1-lån til omkring 2,5% i rente, som jo er billigere end andelsbolig-lånet. Forskellen er den variable kontra den faste rente.

    #104030
    AnonymForfatter

    Det er rigtigt, at det er misvisende at kalde Skandiabanken for gebyrfri, når der fx er et VisaDankort-gebyr.

    Men kan du finde et ret meget billigere tilbud på et andelsboliglån efter de nye regler, der træder i kraft 1.1.2005?

    Og hvad hvis nu man har et rådighedsbeløb efter faste omkostninger, der er mere end det dobbelte af, hvad Skandiabanken kræver – mon så ikke man godt kan få et lån?

    Mulige konkurrenter til Skandiabanken er dog Sparekassen Vestsalling, Lån & Spar Bank og Sparekassen Lolland. Men så vidt jeg kan se, er de alle dyrere end Skandiabanken, når det gælder andelsboliglån efter den nye lovgivning.

    #104032
    AnonymForfatter

    Tilføjelse:

    Efter som loven træder i kraft 1.1.2005, er det nok en idé at vente lidt.

    Det kunne jo være, at der kommer andre billige banker på banen.

    Justitsministeren og Økonomi- og Erhvervsministeren har netop i sidste uge fastsat ikrafttrædelsen til 1.1.2005 – og det er jo lige om hjørnet.

    #104034
    AnonymForfatter

    For at undgå eventuelle misforståelser:

    Det er KUN banker og sparekasser, der kan give andelsboliglån med pant i andelen efter de nye regler, der træder i kraft 1.1.2005.

    Realkreditinstitutter kan ikke give sådanne lån – heller ikke efter 1.1.2005.

    #104038
    AnonymForfatter

    Igen nogen der ikke kan lide—– Skandiabanken—–, og for mig ikke uventet “bankmanden", (sikkert ansat i en af de store banker), der talte nedsættende om den, da de sikkert dagligt ser mange kunder vandre til denne bank.

    Det er da rigtigt nok, at den ikke er billige med alt, men så drejer det sig jo om som forbruger at udvælge de produkter som er fordelagtige. Jeg har selv flere banker at vælge imellem, herunder også Skandiabanken, og den er jeg absolut yderst tilfreds med, da den f.eks. ikke tager depotgebyrer samt er relativ billig med kurtager ved værdipapirhandel, ligesom den da give “lidt" i rente på lønkontoen (1,65%). Det er dog ikke det jeg går efter, da jeg mange penge stående på almindeligt indlån i længere tid af gangen. Endvidere har jeg også Danske bank, da den er yderst konkurrencedygtig med andre ting.

    Så alt ialt tager alle banker – uden undtagelse – gebyrer, hvorfor det drejer sig om at se sig om. Du kan ikke finde en bank som er billigst på samtlige produkter, hvilket jo også gælder telefoni samt almindelig daligvarehandel.

    #104044
    robin (2)Forfatter

    Det eneste problem jeg har med Skandiabanken (de får ikke kunder herfra) er at deres markedsføring er dybt usympatisk. Det er utroligt at de kan slippe afsted med deres løgnagtige markedsføring (gebyrfri bank og boligfinansiering til 2,3%). Jeg har ondt af alle renteshopperne, som ikke kan gennemskue, at banken blot skal nå deres balance/kundemål og herefter begynder af malke kunderne systematisk.

    #104046
    AnonymForfatter

    Kan du uddybe din påstand om, at Skandiabanken skulle “malke deres kunder systematisk"?

    Hvad betyder det?

    Får man ikke de rente- og gebyrvilkår, som man har aftalt?

    #104048
    AnonymForfatter

    Kan “bankmandens" bank tilbyde en andelsboligfinansiering, der er økonomisk mere fordelagtig for kunden end Skandiabanken?

    I så fald: Hvilken bank, skal man henvende sig til?

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 39 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.