-
Indlæg -
Ovenstående blev igår præsenteret som en Nyhed på http://www.finansforbundet.dk
i Nyhedsbrevet Finans nr. 18.I oplægget står “Dansk Aktionærforening og Forbrugerrådet går jævnligt i pressen med et budskab om, at bankrådgiveren er sælger. Det aviser underdirektør Susanne Dolberg fra Finansrådet. En bankrådgiver er en rådgiver, og i Finansrådet kender vi ikke til incitamentsprogrammer, der kun går på, at man skal sælge egne aktier, fastslår hun."
Det ville nu nok heller ikke være særlig smart at lave sådan et incitamentsprogram med et ene punkt, vil jeg så sige.
Men så kommer 5 spørgsmål i artiklen
1. Hvornår dokumenterer Finansrådet, at rådgivere ikke er sælgere ?
Vi behøver ikke lave nogen ny undersøgelse……………
2. Hvordan sikrer branchen, at medarbejderne altid yder uvildig rådgivning ?
Pengeinstitutterne lever af de langvarige kundeforhold………..
3. Hvis banken har incitamentsprogrammer, kan det så ikke fremme salget af egne aktier ?
4. Er der fordele til kunder, hvis de køber bankens egne aktier ?
5. Er der ansatte i banken med titel af salgschef.
Men læs selv på nettet, og gør dine egne tanker. Det tog mig lige ca. et døgn og få denne “Nyhed" til at glide ned.
Ja det kan vel ikke undre nogen. Finans"rådet" flot repræsenteret af Don Horwitz har ikke nogen som helst interesse i at den almindelige kundes forhold til deres bank ændres. Det er jo desværre sådan, at langt de fleste bankkunder føler en vis ydmyghed i forhold til deres bank hvilken banken lever rigtig godt af. Alt for mange føler at de skal være loyale over for banken, fordi “Jytte dernede gav dem jo et lån til bilen for 4 år siden". Jo tak – men det tjente Jytte og co. rigtig godt på.
Bankrådgivere er ikke en prut rådgivere, men udelukkende sælgere. At de så er forpligtet til at yde kunden det bedste tilbud inden for bankens egen produktpalette ændret ikke en tøddel på den sag. Banken sælger penge præcis som Føtex sælger kartofler, hakkede tomater og køkkenruller.
Jeg tror desværre det tager rigtig mange år inden manden på gaden ændrer sit syn på banken fra at være et livslangt ægteskab til at være en midlertidig forelskelse man skifter ud efter forgodtbefindende. Jeg har nævnt det før i andre tråde, men gør det gerne igen: Jeg skiftede bank sidst for at få den billigste byggekredit hvilket sparer mig for 60.000 kr. i byggeperioden i forhold til min gamle bank og op mod 80-100.000 i forhold til de store aktører (Danske Bank, Nordea, Jyske). Det er jo helt vildt mange penge og alt hvad det krævede var nogle timers arbejde med lidt mails, budgetter, lønsedler/årsopgørelser osv. Jeg vil tro, at 4 ud af 5 idag blindt tager imod det første det bedste tilbud deres bank tilbyder. Herved bruger de tusindvis af kroner unødvendigt og forsøger istedet at hente det hjem ved at handle ind 38 forskellige steder for at spare 30 kr. – det er simpelthen for åndssvagt.
Ja, bankrådgivere ER sælgere, profitmagere, ikke rådgivere.
Eksempel:
Fandt ud af, at min datter og hendes fyr havde fået en bankkredit i Nordea på 80.000 til 12% rente – og samtidig havde etableret en boligopsparing til 4% rente.
Altså … lån x antal kr. og betal 12% og sæt dem ind og få 4%.
Pinpointet: Lån 1.000 kr. og betal 120 kr. – de 40 kr. du får i rente af indsættelsen trækkes fra.
Resultat: Betal 80 kr. for ingenting.
(Og gang det så med fx 10.000 i stedet for 1.000.)Bankrådgiveren var ret fornærmet, da jeg hånede hende (Nordea) for denne smarte fidus. Hun – og Nordea – burde rødme i skam over denne grove udnyttelse af unge mennesker naivitet/uvidenhed om renter.
Er vel overflødigt at fortælle, at jeg hjalp min datter ud af denne bank.
Artiklen findes på http://www.finansforbundet.dk/default.asp?ArtId=122206
Ad 1: Forbrugerrådet prøver at overbevise folk om at de skal være kritiske overfor deres bank. Finansrådet baserer deres dokumentation at kunderne ikke er (ret) utilfredse. Tja, hvis kunderne er kritiske (og KUN så) er finansrådets dokumentation på plads. Er kunderne kritiske?
Ad 2: Vås. Mifid sikrer ikke uvildighed. Ét stingende rigt svin kan man bare råde til at lege med strukturerede produkter. Banken tjener givetvis kæmpe, men kunden kan efter Mifid reglerne tåle det.
Ad 3: Enig. Jeg har heller aldrig mødt ‘Kun egne aktier’, så det er ikke problemet, men jeg møder som hovedregel ‘kun egne eller samarbejds-investeringsforeninger/strukturerede produkter’. DET er et problem.
Ad 4: Enig. Jeg møder ingen problemer her. På dette lille område har jeg altid fornemmet ‘åbent spil’.
Ad 5: Titler er vel ligegyldige. Det ville da være lidt drilleri hvis man internt fandt ‘sælger’, men hvad forskel gør det.
Men når finansforbundet spør finansrådet, så stilles næppe de rigtige spørgsmål.
Se osse 2’eren i http://www.prisas.dk/html/medieklip.html
Enig i at titler i princippet er ligegyldige, men til orientering for Finansrådet kan jeg oplyse at jeg lige har set at en sparekasse i det syd- og sønderjyske hvor jeg bor, netop har offenliggjort at de hae ansat xxxxxx som salgschef, og som jeg ser det ikke på erhverv men pensionsrådgivning.
Finansrådet vil ved at kikke lidt på indlæg på mybanker, se lidt om hvad der foregår ude i samfundet – udenfor osteklokken.
Så er det ikke kun “rådgiverne" der er i søgelyset.
To professorer anklager bankernes økonomer for bare at sige, hvad der tjener dem og banken bedst. Derfor har de et medansvar for den nuværende økonomiske nedtur.
Se professor-angreb på bankøkonomer på
http://epn.dk/finans/pengeinstitutter/article1344217.ece
Hvornår begynder danske banker og opføre sig anstændigt ??
En pudsig udtalelse fra Finansrådet, når man i en af deres egne publikationer – Finansanalyse 2007 kan se at kun 7 % mener at rådgiverne udelukkende er rådgiver og 20 % at de overvejende er rådgiver. Set på http://www.finansrådet.dk/danish/menu/publikationer/finansanalyser/
Finansanalyse+2007se på side 67.
Ifølge Børsen 2.juni
“En bankrådgiver er ikke en rådgiver,men en sælger. Så klar i mælet er det britiske finanstilsyn i en ny rapport om privates vilkår i bank og finanssektoren.Tilsynet anbefaler, at man lovgiver på området, så man kun må kalde sig for rådgiver, hvis man er uafhængi og anbefaler produkter fra hele markedet og ikke kun fra en enkelt bank".Men det var altså i Storbritanien.
Prøv og læs papirudgaven af Børsen idag, hvor der igen er en fra Finansrådet der udtaler sig med en gang “pølsesnak" – på den ene side og på den andenside om “rådgivere" – de har svært ved at finde en linie i hvad de skal sige når de får spørgsmålet.
Men se iøvrigt “Banker i klapjagt på ældres penge" på
http://borsen.dk/privatokonomi/nyhed/133480
Det kunne være interessant og se hvad Finansrådet ville få ud af at undersøge tilfredsheden med rådgivningen i Roskilde Bank. Når man ser den debat der er på http://www.business.dk om den rådgivning folk af fået her af bankens sælgere må man korse sig.
Men det er nok ikke lige tidspunktet Finansrådet laver nye undersøgelser på.
Gad vide hvornår de banker deres medlemmer på plads og selv holder op med deres rosenrøde udtalelser.
Så kom de første indrømmelser i Børsen idag i artiklen “Bankrådgivere føler sig presset til kanonsalg".
Heraf fremgår det bl.a. at 28 % af “banrådgiverne" har oplevet et minsforhold mellem de produkter som banken ønsker solgt, og de som stiller kunden bedst. Næsten af disse en femtedel indrømmer, at de tager bankens parti, selvom det stiller kunden dårligere.
Gad vide om det ikke kun er begyndelsen af indrømmelserne.
Uddrag af artiklen kan ses på borsen.dk
Og jeg har fra pålidelig kilde, at BANKrådgiverne (ikke at forveksle med kunderådgiverne) kommer på kursus i bl.a. spørgeteknik, så den stakkels kunde bliver totalt overrumplet og formentlig siger ja af bare overraskelse til et kreditforeningsskift eller forsikringsskift eller få en sundhedsforsikring eller sågar til deres pilrådne indekserede obligations/aktiefiduser – som efter flere år ikke giver en krone i udbytte. Brochurematerialet var bare så flot og når man så beder om et regnskab for at se, at man ikke får en sk.. – så mangler de her helt talelysten.
Dropper de det sælgerhalløj – ender det med at de får tilfredse kunder.
Vi lever i an verden af politisk korrekt newspeak allerede, hvor ting ikke svarer til deres benævnelser, men omlyves til det retorisk formålstjenlige. Så jeg kan ikke se det helt store problem netop her, hvor det ligger i sagen selv at banken har et legitimt behov for at navngive ting med baggrund i egne interesser. Enhver bør vide at man ikke kan stole på en bank; det er ligesom givet med ordet “bank". Mon ikke det netop er derfor at de ynder at kalde sig selv noget så fornemt og akademisk som et “pengeinstitut"? Never mind. Hvad der virkelig kan hidse mig op er når folk taler om “en belastet bydel, skole, familie," osv., hvor de jo burde sige “belastende" idet den jo er en belastning for det omgivende samfund. Forbryderen omlyves til et offer så systematisk at ingen tager notits af det. Christian Nissen tog som bekendt ansvaret for DR budgetoverskridelsen. Men sender man milliardregningen til ham? Nej. Hvorfor? Fordi end ikke det ellers så løfterige og forpligtende ord “ansvar" betyder noget som helst mere. Således er al samfundsmoral i dag undergravet. Så er det da ligegyldigt om det hedder en rådgiver eller en sælger indenfor rammerne af en virksomhedstype hvis dagsorden er enhver bekendt.
Mvh
AHK
Hvad lægger du i forskellen på bankrådgivere og kunderådgivere ?
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.