-
Indlæg
-
Hej Jyden
Jeg lægger det i det, at “bankrådgiveren" KUN er rådgiver for banken og vildleder kunderne til at vælge bankens ofte helt overflødige produkter.
En “kunderådgiver", finder du ikke i bankerne MERE, det var kun i de gode gamle dage.
Får man et råd i banken i dag – bør man tjekke det med sin advokat, revisor, psykiater og præst.
Hvad får dig til at tro, at bankrådgiverne i højere grad varetog kundernes interesser i gamle dage end i dag?
Fordi bankerne “dengang" ikke havde ejendomsmæglerkæder, kreditforeninger og tilknyttede forsikringsselskaber. Herunder sundhedsforsikringer.
De havde ikke alle disse tabsgivende (for kunderne, altså) indekserede aktie/obligationsprodukter, som bankens sælgere, gør alt for at prakke os på.
Da jeg for 10 år siden overflyttede “en stor pose penge" til den bank (som jeg bruger mest), startede en heksejagt fra banken for at investere “posen". En del accepterede jeg, og tro mig – jeg har kun haft tabt på bankens investeringer.
Mine egne investeringer går ret godt.
Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvad du mener med ‘i gamle dage’, men jeg går ud fra at vi ikke taler før krigen. Der var i mange år en tendens til at kunden også lige skulle have en pensionsopsparing når de skulle ind og låne penge, og lignende salgsfremmende påfund. At tro at salg af bankprodukter er et nyt koncept, blot fordi bankerne i dag har flere samarbejdspartnere, er forkert. Der er snarere tale om at der er kommet mere opmærksomhed på området.
Hej Krisser
Når jeg taler om de gode gamle dage med hensyn til aggressionen fra bankens personales side, går jeg kun 5 år tilbage. Inden da blev jeg ikke bombarderet med breve om bankens produkter – og hvis jeg gjorde, blev det arkiveret lodret og tænkte ikke mere over det. Nu bliver jeg dagen efter ringet op af en bankperson, som mener at være tilknyttet mig – som rådgiver. Føj for den lede hankat.
Og hvorfor jeg ikke skifter bank – jeg bor i en så lille by, at den kun er fremme, når det er lavvande og mulighederne er ualmindelig små.
Hej Hannibal
Helt enig med dig. Jeg har det på samme måde – det er ca. 10 år siden jeg tog “sagen" igen hånd. Havde jeg ikke gjort det havde jeg ikke været hvor jeg er nu.
I så fald en bankrådgiver ER en sælger, hvor får man så fat i en rigtig rådgiver til ens økonomiske sager og investeringer?
Nå sukkerfar, det var vist dig med de 3 mill. og en ejendom i Grækenland til 2 mill., som du skulle have investeret.
Som svar på dit spørgsmål kan jeg oplyse, at der ikke findes mange uafhængige finansrådgivere i DK. Jeg kender kun finanshuset i Fredensborg, men der findes jo nok et par mere, hvis du søger på nettet eller kikker i tlf.bogen/krak.
Ellers må du tage til takke med en revisor eller advokat eller det allerbedste er selv at sætte sig godt og grundigt ind i tingene, for så behøver du slet ingen rådgiver overhovedet. Så er du pludselig på bølgelængde med “bankrådgiveren", og kan sige nej, hvis han vil prakke dig noget på, som virker uforståeligt.
Og husk – selv en uafhængig rådgiver er måske – når det kommer til stykket – heller ikke helt uvildig, da han jo også skal tjene til dagen og vejen.
Der er idag den 17.12.2008 to artikler i Jyllands Posten
“Fortsat bonusordninger i banker" og
“Banker beskyldes for skønmaleri" – “Bankernes brancheforening Finansrådet maler et alt for rosenrødt billede af bankernes praksis omkring rådgivning og salg af produkter, mener Forbrugerrådets formand, Camilla Hersom."
Alt er åbenbart ved det gamle – bankerne har ikke lært en dyt af den kritik de har været udsat for.
Finansrådet har jeg ved ikke hvormange gange skrejet – en bankrådgiver er en rådgiver jf. ovenstående fra 2008.
Når man så idag læser artiklen i f,eks Børsen “Finansråder: Folk kan godt gennemskue bankansattes motiver" må man vel sige de dog har ændret udtalelserne en anelse, men det tager godt nok tid i den organisation.Det er jo ikke anderledes i en bank end i enhver anden butik.
En privatkunde rådgiver i en given bank er ansat af banken, som betaler hans løn. Derfor skal rådgiveren selvfølge sørge for at det går hans/hendes arbejdsgiver bedst muligt. Dette sker ved at rådgive og sælge de produkter banken selv har på hylden.
Dette er der efter min mening INTET i vejen for såfremt rådgiverne udelukkende rådgiver om/sælger produktenr som kunden har brug for. Altså ikke kanonsalg, men behovsorienteret salg.
Rådgiveren skal selvfølgelig kun rådgive om sine egne produkter, andet kan man umuligt forlange.
Dernæst er det jo op til kunden selv at vurdere om dette har hans/hendes interesse.Hvis vi ændrer ordet bankmand, til f.eks slagter.
Hvis der kommer en kunden ind i en gammeldags slagterforretning og skal købe kød ind til en stor middag, er der vel ingen der forventer at slagteren skal rådgiver om andet end sine egne produkter?
Hvis I virkelig mener at bankfolk skail være uvildige, så skal slagterne også fortæller at du kan få tilsvarende kød billige ovre i netto. Ford værkstedet skal fortælle kunden at en andet værksted også kan lave hans bil bare til 15% lavere pris. Tøjeksperten skal fortælle at du kan få et billigere jakkesæt nede hos bertoni osv.
Er der bankfolk der har proppet ting ned i halsen på deres kunde for at sælge noget mere. selvfølgelig er der det, men det er et klart mindretal af dem, idet de rent faktisk laver behovsorienteret salg. Det er så muligt at de stiller en masse trænede spørgsmål for at afdække ethovet, eller gøre kunden opmærksom på et behov de måske ikke var klar over er nogetmt andet. Men det betyder ikke at det ikke kan være god rådgivning alligevel.
Det er jo altså altid op til kunden selv at bestemme om han vil købe eller ej.
På samme måde er det din egen skylde hvis det kom til at købe underbukser og 3 slips med til det jakkesæt fordi sælgerne sagde det så smart ud.
Man skal altid vare sig for sælgere. Der er dog stor forskel på at sige ja til et avisabonnement man ikke har brug for og et bankprodukt. Man risikerer at få ødelagt tilværelsen hvis man accepterer en “rådgivers" salg af et bankprodukt.
Ja, man skal tænke sig om. Sådan har det jo altid været.
Hvis man får knækket tilværelsen på baggrund af en rådgivers salg af et bankprodukt, så har man en god sag, hvis man ikke har fået risikoen belyst. Problemet er nok bare, at folk ofte negligerer de risici bankrådgivere omtaler og kaster sig ud i risikable eventyr alligevel.
Der findes sorte får overalt – og de lukkede banker har jo vist sig at have en del lig i lasten rådgivningsmæssigt.
Til Jyden:
Du skal ikke være så negativ overfor de bankansatte, lad dem dog bare kalde sig bankrådgivere.
Og for min skyld kan de da også kalde sig bankdirektører allesammen.
Til HalliHallo
Det er ikke de bankansatte jeg klatrer for titlerne, det er ledelsen i bankerne der har tildelt de ansatte det de hedder, så det er i ledelserne problemet ligger, og så den – i mine øjne – fuldstændig klodsede måde Finansrådet gang på gang prøver at forklare dette på.Man kan jo ikke være negativ og generalisere en helt gruppe ansatte. Jeg har da også tro det eller ej, skriftligt inden for de sidste par uger rost en bankansat i Sønderjylland – og endog i Danske Bank – da jeg sendte nogle papirer tilbage for nogle jeg har hjulpet med en lille “banksag". Hendes betjening var helt i top, hun havde en indlevelsesevne og måde at ordne tingene på som jeg ikke har oplevet ved en medarbejder i Danske Bank i ca. 15 år, så mange af hendes kolleger kunne lære en masse af hendes optræden og måde at agere på – så der skal roses når det er berettiget.
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.