-
Indlæg
-
10. november 2008 kl. 15:33 #130512thsvForfatter10-11-2008 15:33
Jeg mener, at eksisterende kunder betaler en halv procent mindre.
Men det er ihvertfald en del mere end de 0,65% Skandiabanken reklamerede med.
Kan se i min netbank, at renten er 6,85%, svarende til de 1,35% i tillæg i forhold til 5,5%.
Så nye kunder må slippe 0,75% mere end eksisterende kunder for en boligprioritet.
Bedre at optage BRF-lån og så have en lønkonto tilknyttet med ekstra høj rente på 5,85% (der nok nedsættes til 5,6%).10. november 2008 kl. 16:21 #130522AnonymForfatter10-11-2008 16:21Er bidraget indregnet i BRF-lån. Ofte er bidraget 0,5% point på realkredit lån. Folk glemmer tit at medregene det. (Der er ingen bidrag på boligprioritet) Endvidere svarer et bidrag på 0,5% til 0,75 % efter skat eftersom der ikke fradragsmuligheder på bidraget.
Der er så mange faktorer man skal være opmærksom på. Kan være lidt af en jungle 🙂
10. november 2008 kl. 20:48 #130532AnonymForfatter10-11-2008 20:48Det er rigtigt, at man skal huske administrationsbidraget – men det bliver mig bekendt trukket fra sammen med renteudgifterne.
http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=133157&chk=201952#pos10. november 2008 kl. 23:27 #130546thsvForfatter10-11-2008 23:27Når du udtaler dig om noget, så vid, hvad du snakker om!
Rente og bidrag på realkreditgæld er fradragsberettiget, da bidraget jo betales som en tillægsrente af din restgæld!
Ligeledes kan løbende provision jo fradrages på selvangivelsen.
Derimod er stiftelsesomkostninger og kurstab ikke fradragsberettiget, medmindre der er aftalt en løbetid på under 2 år.
Og bidraget kan være fra 0,3 til 0,9% på det lånte beløb, afhænger af det lånte beløbs sikkerhed i forhold til vurderingen.
I mit tilfælde er bidraget 0,375%, da lånet er indenfor 40% af ejd.vurdering.
Og da renten på et F1-lån pt. er ca. 5,0% er det faktisk en meget god rente Eik bank tilbyder, det er bare konverteringsomkostninger, der plager mig.19. marts 2009 kl. 14:48 #136624AnonymForfatter19-03-2009 14:48Hmmm, er ny i debatten, men vil trods de mange gode indlæg alligevel gerne bidrag med mit perspektiv på situationen. Undrede mig i øvrigt selv, da Eik Bank hævede det variable tillæg til Nationalbankens rente og reagerede telefonisk overfor banken.
1) Kundernes utilfredshed synes at bunde i, at de havde indstillet sig på et konstant tillæg til Nationalbankens rente. Det har alene været bankens ansvar at sørge for, at kundernes forventninger har været korrekte via enkelt, letforståelig kommunikation. Denne opgave har banken ikke løftet.
2) Banken har været i den situation, at de pengemarkedsbaserede renter, som man har finansieret sig i, har udviklet sig ugunstigt i forhold til de (Nationalbanks-bestemte) renter, som man har tilbudt kunderne produkter i. Omkostningsstrukturen har altså været “skæv" i forhold til prisstrukturen. For mig at se kan det alene været bankens ansvar, at man har indrettet sit tilbud, så der var risiko for, at man brændte sig ved en “uheldig" renteudvikling. Banken har kompentencerne til at kunne gennemskue dette modsat de forbrugere, som har disponeret i tillid til bankens markedsføring. En rimelig ordning/risikodeling ville være, at banken måtte fastholde vilkårene (rentetillæg) for eksisterende kunder og samtidig lave et nyt produkt til nye kunder, hvor rentetillægget ligeledes var fast men lagt oven på en pengemarkedsrente, der svinger sammen med bankens fundingomkostninger.
3) Finanstilsynet har i en lignende sag over for Basisbank (http://www.finanstilsynet.dk/sw41604.asp) afgjort, at banken ikke måtte pille ved et _fast_ rentetillæg. Ankenævnets afgørelse bygger måske på, at Eik Bank trods alt opererer med et _variabelt_ tillæg ? Bemærk i øvrigt, at Basisbank faktisk ikke pålægges at godtgøre kunderne den for meget betalte rente i perioden mellem klage og Finanstilsynets afgørelse. Tilsyneladende betaler det sig altså at snyde sine kunder, for man får lov til at beholde den for meget opkrævne rente.
4) For nye læsere opsamler jeg lige et par relevante links:
Afgørelse fra Pengeinstitutankenævnte vedr. Eik Bank og Boligprioritet
http://www.pengeinstitutkendelser.dk/danish/menu/1/2/kendelser/r/rente/udlaan/2008212.htmAfgørelse fra Pengeinstitutankenævnte vedr. Eik Bank og Boligprioritet
http://www.pengeinstitutkendelser.dk/danish/menu/1/2/kendelser/r/rente/udlaan/2008308.htmEn anden lignende tråd fra samme forum
http://www.mybanker.dk/bank/debat/vis_indlaeg.html?t=Eikbank+h%E6ver+renten.&id=276622. marts 2009 kl. 9:34 #136706AnonymForfatter22-03-2009 9:34Til Nissemand:
Det er ikke korrekt at ‘at de pengemarkedsbaserede renter, som man har finansieret sig i, har udviklet sig ugunstigt i forhold til de (Nationalbanks-bestemte) renter, som man har tilbudt kunderne produkter i’. Eik Bank har faktisk et indlåns overskud, altså BoligPrioritets kunderne er fuld dækkede af andre privatkunders indlån. Eik Bank har behov for ekstra funding pga yderst spekulative og fejlslagne investeringer i danske ejendomsselskaber og islandske pengeinstitutter. Vores ulovligt hævede rentetillæg går altså til at dække tab deraf, hvilket mest relaterer sig til en inkompetent investerinsstrategi/ledelse og IKKE som direkte følge at ændringer i pengemarkederne. Hvis blot Eik Bank havde holdt sig til at drive en god og billig bank (Skandiabanken koncept) så havde det ikke været nødvendigt at hæve rente tillægget.22. marts 2009 kl. 10:10 #136710thsvForfatter22-03-2009 10:10Du fik ikke 2/3, men derimod 2/5 ret!
Havde 2 af 3 givet dig medhod, havde du jo vundet sagen!
For øvrigt har Eik bank nu sænket renten på Boligprioriteten til de forventede 3,6% med tilbagevirkende kraft til seneste sænkning i Indskudsrenten.
Derved er renten jo ca. den samme som et nyoptaget F1-lån på 3,3% + 0,3% i bidrag.
Derimod er BRFs tilbud dyrere, da deres bidrag jo er minimum 0,375%, så denne påstand i kendelsen er ikke korrekt.
Nu er vores lån ikke så stort, så omkostningerne ved omlæggelse er for store i mine øjne.
Og man kan jo håbe, at rentetillægget ndsættes til det oprindelige (0,65%) igen!?
Dette vil give en rente på 2,9% incl. bidrag. Det er 0,7% i ekstrarente, Eik bank har pålagt os i 28 år! Det er dog en merydelse på næsten 1.000 kr hvert kvartal i 28 år, bliver det til over 100.000 kr før skattefordelen.
22. marts 2009 kl. 19:35 #136740Ivan SForfatter22-03-2009 19:35Til foregående indlæg skal jeg vedgå at det naturligvis er rigtigt med de 2/5. Dette ændrer dog ikke ved substansen i mit indlæg, som går på at nævnet underkendte min klage med det absolut mindste flertal, nemlig 3 mod 2.
Med hensyn til om vi kan forvente at Banken vil nedsætte tillæget på et givent tidspunkt. Ja så er det da absolut være klædeligt, men nok ikke ret realistisk.23. marts 2009 kl. 12:41 #136776AnonymForfatter23-03-2009 12:41@peterfc:
I de senere år har adskillige pengeinstiutter ønsket at konkurrere med realkreditselskaberne ved at udbyd boligkassekreditter. Ofte har man – som følge af rigelig og billig likviditet – fundet sig i pengemarkedet, og undertiden har man så baseret produkterne på Nationalbankens satser. Pengeinstitutterne er kommet i klemme, idet de 2 former for rente ikke har udvist samme udvikling.Hvorvidt dette præcist er tilfældet i Eik bank skal jeg ikke kunne sige – begrundelsen for at hæve rentetillægget over for kunderne har som bekendt været “markedsmæssige forhold", hvilket kunne tyde på forklaringen herover. Men man havde nok heller ikke hævet rentetillægget med en åbenlys begrundelse om, at man havde tabt penge andetsteds 😉
Du har helt ret i, at Eik bank har indlånsoverskud. I hvert fald havde banken det ved seneste årsskifte (se bankens årsrapport side 9 – http://www.eikbank.dk/SiteCollectionDocuments/PDF-dokumenter/Regnskab/Eik%20Bank%20DK%20-%20Arsrapport%202008.pdf), men her fremgår det også, at banken i årene før havde indlånsunderskud og derfor behov for funding i markedet.
I al stilfærdighed er min pointe blot, at det udelukkende er bankens ansvar at udforme vilkårene for sit produkt. Hvis verden så udvikler sig ugunstigt (så produktøkonomien i BoligPrioritet bliver dårlig), så bør det ikke komme eksisterende kunder til ulempe. Banken har haft kompentencerne til at kunne gennemskue risikoen for udviklingen (eller burde have haft det). Markedsføringen har uden tvivl efterladt kunderne med det indtryk, at de havde lån i et produkt, hvor rente alene varierede med Nationalbankens rentesats.
Det undrer mig, at Ankenævnet lader banken slippe afsted med at henvise til “markedsmæssige forhold" i sine vilkår. Forståelsen burde være “… markedsmæssige forhold, som man ikke med rimelighed kunne forvente, at banken kunne forudse". For mig er det åbenlyst, at hvis man udbyder et produkt baseret på een rentesats og funder sig i en anden rentesats, så er der en tydelig risiko for, at man kan komme i problemer. Dette burde banken have indset, og derfor bør den bære risikoen. I øvrigt lader det jo til, at 2 af nævnets 5 medlemmer også ser sådan på tingene.
For mig at se er nogle af de øvrige bemærkninger i denne tråd ikke så relevante. Det er underordnet, hvilke vilkår låntagerne kunne have opnået andetsteds og at de måske blot skulle være taknemmelige for at have et godt produkt. Sagens kerne er, hvorvidt banken med rimelighed kan justere rentetillægget med den givne begrundelse givet at den burde være tilstrækkelig kompetent til at kunne gennemskue konsekvenserne af sin produktsammmensætning og sin markedsføring. Banken kunne velsagtens (måsek er der nogen læsere, der kan belyse dette) blot have udbudt sit produkt som forbundet til samme pengemarkesrente, som man havde fundet sig i – og dermed opnået “synkronisering" mellem sin udlånsside og indlånsside ? Dette fejltrin bør ikke komme forbrugerne til skade.
23. marts 2009 kl. 16:31 #136790AnonymForfatter23-03-2009 16:31Jeg er meget enig med dig. Skandiabanken valgte jo (se længere oppe i tråden) i 2005 ligefrem at ændre Boligprioritet produktet, så de baserede sig på indskudsbeviser i stedet for Cibor. De må have troet, at det var en fordel – og må selv bære konsekvenserne.
22. december 2009 kl. 23:49 #149538AnonymForfatter22-12-2009 23:49Hej lisegerd,
du naevner korrespondance fra eik bank vedr. overgang til prioritetslaan.
kan du sende dette til mig – er mget interesseret?
mvh.
Hansen
22. december 2009 kl. 23:56 #149540AnonymForfatter22-12-2009 23:56til alle gamle skandiabanken kunder:
maaske er der endnu mulighed for at faa skovlen under eik bank.
skandiabanken lovede i sin oprindelige markedsfoering, at laanet ville vaere billigere end rentetilpasningslaan. Det er nu entydig forket, idet laanet er mrkant dyrere end flekslaan.
Det er falsk markedsfoering og derfor i strid med “god skik" bestemmelserne.
Det kan man sagtens brugesom grundlag for en ny klage til ankenaevnet, idet det er noget nyt der klages over.
Hansen
23. december 2009 kl. 7:58 #149542testForfatter23-12-2009 7:58finas tilsynet har jo udtalt kritik af EIK bank i forbindelse med disse lån, men jeg tror desvære ikke vi kan bruge det til noget. Personligt har skiftet bank og lån. EIK bank kan r… mig i r…
og ja dermed vandt de.
Det er helt klart sådan at jeg blev ledt til at forstå rente tillægget som noget fast og renten på indskudbeviser som noget variabelt. Havde jeg vist at rente tillægget kunne ændres for forgodt befindende havde jeg aldrig taget lånet. Men når jeg læser finans tilsynets afgørelse og angiknævnets er min konklusion at vi ikke kan gøre noget.
23. december 2009 kl. 9:54 #149544AnonymForfatter23-12-2009 9:54Ja, skriv din mailadresse eller send mig en mail på lise (snabel a) lisegerd.dk
23. december 2009 kl. 10:02 #149546testForfatter23-12-2009 10:02ps. der er forskel på produkterne hos skandiabank. jeg havde en boligprioritet hvor lise så vidt jeg husker har et produkt der heder boligkredit eller noget i den dur. Der er ved det skift netop tilføjet de pasuser som EIK idag bruger som begrundelser for at løbe fra det som jeg som sagt med flere betragter som en aftale om et lån hvor den variable faktor er låne rente i nationalbanken og ikke det tillæg som eik finder det legitimt at opkræve
mon nogen af hos havde lavet et lån der blev markedsført under slogannet " vi bestemmer din ydelse de næste 30 år"
-
ForfatterIndlæg
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.