Overførelse til forkert kontonummer

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • frk. JensenForfatter
    Indlæg
  • #88853
    frk. JensenForfatter

    Ved en fejl har jeg overført et større beløb til en forkert konto. Den pågældende kontohaver vil ikke føre beløbet tilbage. Har jeg et jurisk/økonomisk krav gældende overfor den pågældende, og kan jeg på nogen måde “tvinge" ham til at tilbageføre beløbet?

    #127258
    AnonymForfatter

    Hverken din bank, eller modtagers bank har noget ansvar at du har udvist uansvarlighed, og ikke har sørget for at dobbelttjekke kontonummeret du har overført til.

    Derimod kan den person, der uberettiget har modtaget beløbet, såfremt du anlægger sag i byretten, blive tilpligtet at tilbagebetale beløbet til dig.

    Der hvor du kan få problemer, er hvis han/hun bare har hævet pengene, og ikke har nogen ejendele af værdi fogedretten kan gøre udlæg i. Så har du reelt ikke nogen mulighed for at få pengene igen.

    #127260
    KrisserForfatter

    Som Generalen skriver: Hvis ikke den forkerte modtager kan sandsynliggøre at han skulle have modtaget pengene, kan han blive dømt til at betale dem tilbage. Dog bør du på forhånd opveje beløbets størrelse mod de retsomkostninger du må forvente.

    #127276
    AnonymForfatter

    Det kan da godt være at man skal se på at der er omkostninger med retten osv., men der er i dette tilfælde også tale om et princip. Drejer det sig om 100kr. eller en million spiller efter min mening ingen rolle overfor om man skal søge at kræve pengene tilbage.

    Blot min mening

    #127278
    KrisserForfatter

    Så du ville altså betale 5000 kroner eller mere for at få 100 kroner igen?

    #127280
    AnonymForfatter

    Nu er det jo desværre et større beløb frk. Jensen har ude “at svømme", men når jeg engang indimellem skal overføre et stort beløb, så checker jeg altid kontonummeret flere gange for at være på den sikre side.

    I øvrigt har jeg selv med småbeløb endnu aldrig prøvet at sende et beløb til en forkert person.

    Er der nogen der ved hvordan man i givet fald skal gribe sådan noget an? Ordner banken det for en, for den må da ikke oplyse navn eller adresse m.v. Og hvad tager banken for det, det er vel ikke gratis. Timebetaling eller hvad?

    Det er i hvert fald meget synd for frøken Jensen, for et større beløb er efter mine begreber jo over mindst 10.000 kr., så jeg håber hun kan få sine penge retur uden en dyr retssag, der jo let kan løbe op i 20.OOO kr., men hvis hun har en retshjælpsforsikring eller evt. kan opnå fri proces, så er det da værd at forsøge.

    #127286
    AnonymForfatter

    Nu er det vel sådan at hvis man vinder sagen pålægges sagsomkostningerne til taberen…. Hvis man ikke aner hvem manden er som har modtaget pengene, vil jeg da vurdere pænt store chancer for at vinde…

    #127290
    AnonymForfatter

    Typisk bliver sagsforløbet således:

    1) Beløbsafsender kontakter sin egen bank og oplyser om betalingen, beløb – dato – kontonummer mv.
    2) Beløbsafsenders bank kontakter modtagerbanken og beder denne om at kontakte deres kunde med henblik på at få lov til at tilbageføre beløbet.
    3) I laaaangt de fleste tilfælde bliver pengene tilbageført, ellers er det bare civilt søgsmål tilbage (hvis dette kan betale sig).

    Gebyr, tjaaa. Det afhænger af afsenderbanken (og for den sags skyld også modtagerbanken) om de ønsker at få betaling for deres arbejde. Oftes bliver dette dog gjort uden beregning. Dog vil jeg tilføje at både afsender- og modtagerbank er i deres gode ret til at kræve et passende gebyr for dette. Der skal hurtigt være noget der ligner 30 minutters arbejde for begge banker, så en samlet pris på 500 kr. for denne service er vel ganske rimeligt!

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.