Jeg går og pønser på at omlægge mit nuværende 4% obligationslån med en restløbetid på 27 år til et 5% 20 års obligationslån og samtidig indskyde 250.000 kr.
Min bankrådgiver har fortalt mig, at de normalt ikke råder til, at der optages lån til under kurs 95 (5% lånet ligger pr. i 90,524) pga. stort kurstab, og at man bør opkonvertere mindst 2 procentpoint op.
Alternativet er så et 6% 20 års obligationslån til omkring kurs 95.
Er det et dårligt tidspunkt at omlægge på – vil det være bedre at vente til kursen på 5% lånet evt. stiger, eller vil kursen på mit 4% lån da bare stige tilsvarende?
Gode råd og kommentarer modtages gerne.