Udtryk for indignation over bankvæseset stilet til Danske Bank

Artikel fra Information der bedre belyser virkelighedens Danmark. Kan danske banker være sig selv bekendt.

“Grådighedens kollaps Efter IT Factory’s kollaps blev der kø ved håndvasken, og mange fik travlt med at forvandle Stein Bagger til en afviger, selv om han var selve symbolet på en tidsånd
Natten til den 28. november 2008 – sådan noget foregår om natten, med champagne og canapeer – udnævnte Ernst & Young IT Factory til årets Danmarksmester i vækst. Direktøren for IT Factory, Stein Bagger, kunne ganske vist ikke være til stede. Men det var blot et yderligere bevis på succes’en: Den travle mand er ude at tegne nye kontrakter.

En uge efter kollapsede succes’en, og i stedet blev der kø ved håndvasken:

Stein Bagger selv blev af en fremtrædende psykolog erklæret for psykopat. Det revisionsfirma, som havde godkendt regnskab efter regnskab, klappede i under henvisning til “tavshedspligt". Danske Bank, som havde lånt Stein Bagger 350 mio. kr., gik i gang med at revurdere deres interne procedurer. Rådgivere og bestyrelse følte sig bedraget. Ja, selv rockermiljøet, hvorfra Stein Bagger havde hyret en vagtmand, tog afstand.

Hvad kalder man en sådan kollektiv proces? Eksklusion! Med det tempo, som præger pengedrengene, fik man forvandlet Stein Bagger fra at være én af vore til at være afviger.

Men heri tager håndvasker-koret fejl. IT Factory var ikke en afvigelse. De var selve symbolet på et miljø af grådighed og vækst.

Næsegrus beundring
Skru blot tiden en uge tilbage – tilbage til hin nat mellem den 27. og 28. november, hvor Ernst & Youngs manende ord rungede:

“Årets danmarksmester i vækst er en virksomhed, der har opnået helt usædvanlige resultater i en vanskelig branche. Entrepreneuren og hans medarbejdere har udviklet en forretningsmodel næsten helt uden for konkurrence, og siden starten for få år siden er virksomheden bare vokset og vokset med mangedoblinger på næsten alle parametre."

For tørre tal lyver ikke, vel? Fra 12 mio. kr. i omsætning i 2003 til 846 mio. kr. i 2007. Skaber sådanne tal mistro? Nej, de fremkalder næsegrus beundring.

Alle havde ikke alene tillid til, men var forblændet af IT Factory og af direktøren for tidens ånd, Stein Bagger.. Hvorfor? Fordi han inkarnerede den ubegrænsede grådighed. Hans samarbejde med rockere og med svenske finansfolk, der havde tilbragt en stor del af karrieren bag tremmer, var med til at øge forblændelsen. En omsætning og en omsætningsfremgang hinsides de finansielle tyngdelove satte blot lysstyrken yderligere i vejret. Ekstravagance, boliger rundt om i verden, falske eksamensbeviser, leasingaftaler, jetset-attituder – alt dette trak ham ikke ned, men løftede ham op i den himmel, hvor grådighed er Gud, og hvor fart, hensynsløshed og egoisme er Fader, Søn og Helligånd.

Danske Bank gav lån, bestyrelsen gav lov, revisorvirksomheden gav los, og Bjarne Riis klistrede uden at betænke sig IT Factory på klubtrøjerne og hævede sponsor-millionerne ved kasse ét. Alle var som sagt forblændet af den inkarnerede grådighed, som de selv var for små til at turde udleve.

Der har allerede været talt meget om, hvor fejlen er begået. Har kontrollen været for slap? Skal revisionen skærpes? Og hvad med Danske Banks interne procedurer?

Hensynet tilbage
Svaret er, at fejlen ligger et helt andet sted. Den ligger i det årti, som har dyrket grådigheden som Gud. Hvor hensynsfuldhed har været et udtryk for slaphed. Hvor tolerance skal udvises af den, der piskes, ikke af den der pisker. Hvor markedet er blevet hyldet som stedet, hvor sandheden kommer for en dag. Sandheden om hvem der er stærk, og hvem der er svag.

Når man før i tiden talte om friværdier, tænkte man på det, som det enkelte menneske bragte med til fællesskabet:

Pædagogiske friværdier betød, at man kunne bidrage til skoleklassen. Sociale friværdier betød, at man kunne bidrage med et personligt overskud til dem, der havde et mindre socialt overskud.

Men for nogle år siden ændrede betydningen af ‘friværdi’ sig. Det blev til en kunstigt ophobet kapital, som straks skulle belånes, så indkørslen kunne gøres bredere end naboens, og det glaserede tegltag skinne stærkere end resten af kvarteret. Hvor firhjulstrækkere ikke var en miljøtrussel, men et bevis på chaufførens succes i livet. Hvor fartbøder var noget. man samlede på, ikke noget man skammede sig over.

Det er den tid, der nu er forbi. I det lys må man glæde sig over finanskrisen, der nu har fået sit definitive symbol i Stein Baggers fald fra tinderne.

Jo, den begrænser væksten og gør julegaverne mindre. Den truer luksusforbruget og får friværdierne til at fordampe. Den reducerer forbruget af krom og lip-gloss. Men hvis den til gengæld styrker den almindelige hensynsfuldhed og demonstrerer, at super-egoerne ikke har skabt resultater af egen kraft, men har surfet på en bølge af vækst og grådighed, så er det prisen værd.

Det forudsætter blot, at vandet ved håndvasken slukkes, så anstændighed og hensynsfuldhed igen bliver dyder, der tør hyldes. For Stein Bagger var ikke undtagelsen, han var selve symbolet på en tidsånd.

Lars Qvortrup er dekan for DPU, Aarhus Universitet

Danske Banks presseafdeiing har ikke travlt med at forsvare sig.

Illiterater eller det der er værre bare fortegne løgnhalse?