Jeg kunne godt tænke mig en rimelig kortfattet forklaring omkring hvor og hvordan muslimske pengeinstitutter adskiller sig fra andre banker. Jeg læste forleden en artikel i kristligt dagblad om dem. Efter artiklens udsagn er ikke en eneste af disse pengeinstitutter gået konkurs under finanskrisen. Det er jo en ganske interessant oplysning. Samtidigt blev det oplyst at de Britiske virksomheder i større og større grad samarbejder med dem. De må jo havde nogle forretnings-principper der spiller en væsentlig rolle. Siden de tilsyneladende rider det økonomiske uvejr af så flot?