Skifte bank til Skandia Bank

Viser 15 indlæg - 16 til 30 (af 37 i alt)
  • Indlæg
  • #111276
    MichaelForfatter

    Tager du gas på os Deb?

    #111280
    AnonymForfatter

    Hej, se tråden “Utroværdige Skandiabanken".

    Chris

    #111390
    AnonymForfatter

    Min søn har skiftet til Skandiabanken. Han har ingen kredit tilknyttet, men udelukkende en alm. lønkonto. Der skete så det (desværre) at kontoen gik i minus med kr. 1.200,- Det er helt klart hans egen fejl, men selv samme dag spærrede de hans kort. Idet han ikke var klar over, at kontoen var i minus ville han tanke benzin. Og så opdagede han overtrækket!!! Han ringede omgående til banken, og fik belært reglerne omkring overtræk. Hvis man brugte penge der ikke var ens egne osv. osv. – og såfremt det skete mere end 1 gang ville man slet ikke genåbne kortet.
    En irettesættelse som ikke var til at tage fejl af! Så hvad kan man lære af det? At man skal have rigtig meget styr på sin konto – for selvom banken er gebyrfri – så kom der efterfølgende 2 rykkerskrivelser a 100 kr. Og en genåbningsagift slipper han jo nok ikke for.
    Samtidig fik han reprimande af en medarbejder, som ikke kunne forstå at hændelsen absolut ikke var planlagt. Jeg kan kun sige til dem som overvejer at skifte til Skandiabanken: Hold øje med din konto – for det bliver dyrt at komme i unåde – både økonomisk og personligt.

    #111392
    AnonymForfatter

    Jeg har været ude for noget lignende i Jyske Bank. Her var det blot et forsikringsgebyr til dem selv der fik kontoen i overtræk med ca. 100 kr. – et træk man ikke bliver adviseret om på sin Totalkonto da det blot er suplement til et træk på sin kapitalpension. En opførsel ud over alle grænser fra Jyske Banks side.

    #111398
    fk2001Forfatter

    Jeg har også nu fundet ud af at jeg ikke har de 10.000 kr i kredit som jeg ellers læste man fik pr. automatik. Det søgte jeg så om. Umiddelbart ikke noget problem bortset fra jeg skal forulempe tredjeparts personer i form af en vitterlighedspåtegning. Familie duer ikke.

    Mon det er normalt man blot spørger sine naboer om denne service????

    #111402
    AnonymForfatter

    Årh ja, spørg du bare din nabo, dine venner eller dit sædvanlige postbud. Min nabo har skrevet under både på ægtepagt og pantebrev. Iøvrigt behøver han/hun ikke at vide hvad det er for et dokument. Det er ALENE underskriftens ægthed og dateringens rigtighed der skal attesteres. Du kan holde et stykke papir over det væsentligste indhold hvis du vil.

    #111404
    AnonymForfatter

    I Danske Bank får du ikke bare formidable 0,125% på din budgetkonto, du får ogse en medarbejder der får kontrollister til gennemsyn før der sendes rykkere og spærres dankort. Måske/måske ikke vil denne medarbejder vurdere at du alligevel ikke skal behandles strengt, men han laver et notat til sig selv om at kigge på kontoen om et par dage, og så evt. ringe dig op og henstille til betaling af overtræk.

    I Skandiabanken får du 3,5%, men må nok mangle den menneskelige vurdering. Der er ikke råd til så mange medarbejdere.

    Jeg kan bedst lide Skandiabanken. Andre vil hellere have en anden.

    #111406
    AnonymForfatter

    Med alt respekt for at man kan være flad af og til, eller modtage en uforudset regning vil PBS som vælter et budget og skaber et uforudset overtræk, så mener jeg altså ikke at det er noget sagligt grundlag at bedømme sin bank på.

    Jeg skiftede fordi min forrige bank (som i øvrigt lå i forstæderne), gav en så latterlig rente på mit voksende indestående, at jeg faktisk snød mig selv for 6-8000 hvert år. Endvidere kunne jeg kun allernådigst få lov at hæve min nærmest komiske indlånsrente med EN procent hvis jeg købte for 10.000 aktier i banken, hvilket jeg var dum nok til at hoppe på. Hvorherre bevares… men året efter var den sat ned igen helt “automatisk", og så skulle jeg minsandten afsted afsted afsted, og forhandle forfra igen.

    Selvfølgelig er det hamrende irriterende at Skandia bare lukker kontoen, men hvis man ikke har aktiveret sin kassekredit, så er man vel selv lidt herre over det. Jeg ville selv bliver super irriteret, og de burde måske gøre lidt mere opmærksom på det når man åbner en konto.

    Endelig vil jeg afsluttende understrege den fornøjelse det er, at rejse rundt og hæve penge UDEN at det koster 30,- hver eneste gang. Skandia gør det gratis. Hos min gamle bank stod der et par hundrede tilbage på kontoen, og de har MINSANDTEN ædt sig selv om til gebyrer på lidt over et år, og jeg HAR ellers lukket mit visa på den konto og ikke brugt den til noget andet end et par indbetalinger.

    Jeg skal til at låne til hus hos Skandia, og har faktisk ret store forventninger, så hvis de ikke arter sig… så kommer der ny maling i piben til mit næste indlæg.

    Mvh Kasper

    #111494
    AnonymForfatter

    Ja – lige en opfølgning. Skandiabanken har nu efter 1 uge endnu ikke ophævet spærringen. Der blev allerede dagen efter indsat pengene på kontoen. Iflg. Skandiabanken er der underbemanding i kreditafdelingen – og man vil vurdere om min søn er kreditværdig til at få åbnet kortet! Det skal nævnes, at han aldrig har haft underskud.
    Så senest idag har en medarbejder i Kundeservice lovet, at sagen vil tages op til vurderingen d.d. ( Dette sagde en anden medarbejder også igår).
    Jeg ved ikke, om det er en “ekstra" straf fra bankens side, men jeg finder det ikke iorden. Hvis man kan spærre et kort i løbet af 12 timer, hvorfor skal det så tage 1 uge (eller mere) at genåbne?
    Jeg er sikker på, at min søn overlever – men hvad gør andre i en sådan situation? At undvære penge i 1 uge er svært – brændstof, mad osv.
    Så igen – til dem som overvejer Skandiabanken – du skal have styr på dit forbrug ellers bliver du straffet både økonomisk og personligt.

    #111506
    fk2001Forfatter

    Hvis det var mig havde jeg nok ringet til en af nyhedskanalerne. Der har tidligere været et par journalister fra TV2 her på sitet der efterlyste folk til nogle indslag. Det kan jo være de lige kunne bruge en historie som denne…….. Ellers er et læserbrev jo altid en mulighed, gerne i en avis som Skandiabanken sætter deres reklame i. Metro Express opfylder vistnok dette. Det skal selvfølgelig formuleres på en måde så et har offentlighedens interesse – og vigtigt – hold dig til sandheden.

    Jeg var engang i konflikt med den lokale kommune. En fuldstændig banal sag som betød meget for mig men som kommunen blot syltede. Det endte med jeg kontaktede den lokale avis og – vupti, sikken fart der kom på i denne sag.

    #111508
    AnonymForfatter

    Jeg finder denne sag vanskelig at køre noget på.

    o Der er ingen tvivl om at overtrækket var kundens fejl og i strid med aftalen med banken
    o At man har en automatisk procedure der lukker for kort er måske hårdt, men ikke forkert.
    o At man kun ønsker at genåbne kort efter en individuel vurdering er vel ikke så mærkeligt
    o En uge til at ekspedere en sådan sag må man vel acceptere.

    Kun en ting finder jeg kritisabelt: løfter (også telefoniske) der ikke overholdes.

    Skandiabanken er fortrisvis en automatiseret selvbetjenings-bank (lave omkostninger, få gebyrer, gode renter). Hvis man tilvælger dette må man også acceptere lidt mindre på individuel behandling, tabsvillighed og kulance. Det er administrativt billigere at fortolke procedurerne ‘firkantet’ end ‘fleksibelt’.

    #111514
    AnonymForfatter

    Ja så blev kortet genåbnet! Der gik 9 dage – og min søn er igen kreditværdig. Jeg ringede til Kundeservice og spurgte til sagsbehandlingstiden? Skandiabanken beklagede og informerede om, at det ikke var normalt at en genåbning skulle tage 9 dage. Der var sygefravær i kreditafdelingen, hvorfor sagerne blev forsinkede. Der er tilskrevet 100 kr. for dækning af omkostninger til at udsende et rykkerbrev samt 100 kr. for at spærre kortet. Der vil ikke blive opkrævet et genåbningsgebyr. Så – på baggrund af denne historie må jeg konstatere, at en murstensbank ville have været lettere, idet der givetvis er flere ansatte som kan sagsbehandle på trods af sygdom. En internetbank er god, for såvidt man ikke ønsker at betale dyre gebyrer og omkostninger til div. transaktioner. Det er et temperamentsspørgsmål, men af skade bliver man klog – men sjældent rig!

    #113232
    AnonymForfatter

    Så er mit boliglån gået igennem, og jeg kunne ikke have været mere tilfreds. Stort set alt “gik galt" UNDTAGEN hos Skandia. Mens alle andre indblandede kreditforeninger og banker nølede sig igennem enhver opgave, gik der sjældent mere end en time før Skandia kom med et svar efter at de f.eks. havde modtaget fax eller lign.

    Lånehistorien var lang og besværlig, med mange vanskeligheder der skulle tackles, og igen og igen, hver eneste gang var Skandia de hurtigste, og langt mest effektive.

    Jeg vil i øvrigt lige slå fast her, at jeg intet forhold har til Skandia ud over at jeg har mine konti der, og at min henrykkelse muligvis skyldes at de andre bankoplevelser jeg har haft hos bla Forstædernes og Nordea, har været SÅ elendige at Skandia forekomme mig paradisisk. i alle tilfælde, tak til Skandia for supereffektiv service.

    #113364
    AnonymForfatter

    Hej Michael!

    Nu er jeg nødt til at komme på banen i denne tråd, simpelthen fordi der er så meget usagt.

    Jeg har været kunde hos Skandiabanken og det var jeg meget tilfreds med gennem to-tre år.
    Jeg er god til selv at holde øje med mine kontobevægelser og synes derfor ikke en mustensbank skulle have penge af mig for noget jeg selv styrer, derfor gebyrfrit og dejligt nemt, og er det det man vil/kan, ja så er det nok den bedste bank man kan få. + en nem site der bare fungerer.
    Når man så kommer fra Nordea, så er alt jo luksus, så det var jo fint.
    Indtil jeg skulle låne penge og endda ikke særlig mange penge.

    Historien er:
    Skylder under 30.000 i studiegæld og ingen andre lån overhovedet. Ville købe en kolonihave og skulle have en kredit på 100.000. (Så jeg hurtigere kunne betale tilbage.)
    Vi er ikke rige, men tjener da tilsammen 0mkring 550.000 kr årligt. Vi havde et barn på det tidspunkt, og betalte leje 8500 kr med alt incl månedligt. Vi havde en betalt bil
    Vi kunne ikke ikke få et lån, eller en kredit på 100.000 kr.
    Det gjorde de bare ikke, så her var vi simpelthen nødt til at skifte bank, for at få et lille lån.

    Summa summarum
    Har du penge kan du få, har du ingen så må du gå. Det er fint med alle de pæne placeringer de får på diverse lister, bl.a. på MyBanker og de er også fortjent når vi snakker om at man har + på kontoen, men de ER meget svære at snakke med når man har et lille minus, eller har lyst til at få et lille minus.

    En lille krølle er, at hvis man hæver penge i udlandet, så behøver man ikke at tænke på de 30 kr. i gebyr. Det er fedt. MEN prøv at sammenligne deres kurs med andres, så finder man ud af, at det sparet gebyr er tabt på kursen. Så det er en lille fælde(men vist også den eneste jeg kender til da jeg ikke handler værdipapirere og intet ved om deres service på denne del)man skal være opmærksom på.

    Jeg vil gerne komme med en lille bemærkning ovenpå dette. De personer der bruger MyBanker og derved disse fora, er for det meste veletableret, eller/og velorganiseret mennesker, elller folk der har taget ved lære og er ved at blive det.
    Det betyder at det er folk der kan overskue deres liv i generelthed og derved også deres økonomi. Derfor bærer de råd man får også til tider præg af en forherligelse af ting der ikke koster noget, for det kan disse personer selv overskue. Men mange i dette land, har brug for en støtte i hverdagen og især unge, og for dem kan Skandiabanken blive en ubehagelig oplevelse, som vi kan læse i denne tråd i et par af indlæggene.
    Så Michael, er du blandt de velorganiseret personer, vil jeg med glæde anbefale Skandiabanken, bare man ved hvad de skal bruges til, men er du ikke veletableret,(velfunderet) så se på hvad det er du skal foretage dig af “investeringer" i fremtiden, for selv om der var en der fik huslånet igennem, så er det fordi han havde friværdi(vil jeg tro), for så er man likvid og så er der ingen problemer.

    Så vil jeg i den anledning gerne slå et slag for den bank der tog mig ind i stedet.
    Det er noget så usexet som Sparekassen Sjælland (Frederikssundsafdelingen). Jeg havde før skiftet fulgt med i denne banks gebyrer som er lige så mange og uoverskuelige som f.eks. BG DB og Nordea. Men selv om jeg er nødt til at betale disse penge (der stadig ærgrer mig) så får jeg en service jeg på ingen måde kan klage over.
    Jeg har Souchefen som rådgiver, han giver sig tid i telefonen nogen gange op til ½ time. Jeg har fået lånet til huset igennem,(som vi har købt efter kolonihaven som så er solgt) selvom mine tal ikke er så rådighedsbeløbet er så højt som ønsket.
    Når jeg skal skrive under på noget, sikrer de sig, at jeg er klar over hvad jeg skriver under på før jeg gør det. (Lyder banalt, men det er der mange rådgivere der ikke gør, da de får kurtage mm for hver underskrift.) Jeg ved ikke om det er banken som helhed der er sådan, men den afdelingen har jeg kun ros over for da de kører en højt etisk linie.
    Og til sidst, da jeg ville skifte kreditforening, ville realkredit DK ikke tage mig, hvis jeg ville låne op ved renteskift pga rådighedsbeløbet, og da jeg så snakkede med min bankrådgiver om det, sagde han, at det skulle vi nok se på, for han viste at det er mens man er med små børn det kan være svært at få enderne til at holde sammen, så bare vi følger vores nuværende linie (vi er velorganiseret men ikke veletableret ;o)), så kan vi nok få lånet igennem. Fed service.
    Og nej, jeg har ikke aktier i banken, men dette er en historie fra sidste uge, så den er stadig som en positiv erindring, som jeg giver videre til dem, der tænker på at skifte bank, eller vil høre om forskellen på en mustensbank og en internetbank

    #113384
    AnonymForfatter

    Hva er det for noget sludder? Det kører via PBS – det er dem som bestemmer kursen og ikke bankerne….

Viser 15 indlæg - 16 til 30 (af 37 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.