Afslag på ratepension
-
AnonymForfatter01-03-2009 13:13
Indlæg
-
1. marts 2009 kl. 13:13 #89622AnonymForfatter01-03-2009 13:13
Jeg har kontaktet et par af de banker som tilbyder ratepensioner og som ligger højt på listen her på mybanker for at få et tilbud på en ratepension.
Jeg ved at banker ikke må afslå at oprette en almindelig indlånskonto uden hævekort etc, medmindre der er helt særlige forhold – men er der lignende regler for ratepensioner og lign.
Jeg er ikke tilfreds med min nuværende ratepension og er derfor på udkig efter en anden og “bedre".
Mvh Jesper
2. marts 2009 kl. 10:03 #135680LMAForfatter02-03-2009 10:03Enhver bank må udfra et indtjeningsperspektiv vurdere hvorledes oprettelse af en ratepensionskonto/depot uden etablering af yderligere forretningsforhold er attraktivt.
Der er meget arbejde med håndtering af sådanne komplekse sager, og er kontoen af mindre størrelse, og indbetalingerne er ophørt, da er der ikke tale om et attraktivt kundeforhold. Tværtimod.
2. marts 2009 kl. 16:20 #135696AnonymForfatter02-03-2009 16:20Hej LMA
Tak for dit svar.
jeg tror ikke jeg fik formuleret mit spørgsmål rigtigt i første hug.
Jeg er lige i starten af opsparingsræset, så der er mindst 35 års opsparing foran mig og mener selv, at jeg er attraktiv kunde: Sikkert arbejde, fast ejendom under 80 af vurderingen, pensionsopsparing, etc,
Så mit spørgmål handlede om, bankerne har “lov" til at frasortere kunder på alt andet end em almindelig indlånskonto. (som de jo ikke må medmindre der er tungtvejende argumenter.)
2. marts 2009 kl. 17:19 #135700LMAForfatter02-03-2009 17:19Bankerne må lave de forretninger de vil, med de kunder de vil.
De kan således sortere, vælge og fravælge alt det de vil.
Du kan således, med baggrund i mit tidligere svar, risikere og blive afvist såfremt du alene ønsker og oprette/overføre en ratepensionsordning.
2. marts 2009 kl. 19:25 #135706AnonymForfatter02-03-2009 19:25Tak endnu engang.
Hvis andre også skal have noget ud af debatten, skal det selvfølgelig tilføjes at jeg naturligvis har tilbudt bankerne at få hele mit bankengagement inklusiv konens, men svaret var at de ikke tog imod nye kunder pt.. (det skriver de jo bare ikke på hverken hjemmeside eller mybanker.)
Derfor må min konklusion være, at det er fuldstændig risikofrit for bankerne at skilte med gode tilbud (bl.a. via mybanker og deres egne prislister,) når de samtidig kan vælge og vrage deres kunder som de vil og derved kun vil sælge til udvalgte grupper.
3. marts 2009 kl. 8:49 #135720LMAForfatter03-03-2009 8:49Det kan du selvfølgelig have ret i.
Jeg vil dog påstå, at opsøges de sunde og solide pengeinstitutter, så er der stadig åbne arme i forhold til attraktive kunder. De sunde banker “udnytter" jo markedssituationen til og få flyttet kunderne. Og dette er ganske vist.
Med hensyn til din holdning til risikofri tilbudsgivning, bør det fremhæves, at de offentliggjorte prislister ikke i juridisk forstand kan anses som værende et “tilbud". Et tilbud er som udgangspyunkt altid bindende for tilbudsgiver jf. aftaleloven.
Der er snarere tale om vejledende priser, og priserne er således afhængig af flere forhold. Nogle får de billigeste priser, nogle de dyreste, og andre kan slet ikke bliver kunder. Sådan fungerer de frie markedskræfter.
-
ForfatterIndlæg
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.