Herreløse milliarder i RealDania Fonden o.a. lignende politisk skabte projekter.

Med den overskrift skriver Jens Chr. Hansen i dag Onsdag den 25. marts 2009 en artikel i Business.dk, jf. linket http://www.business.dk/article/20090325/finans/703240084/ for at læse hele artiklen.

Læs også Foreningen Realdania taber 19 mia. kr. på to år, jf. linket http://www.business.dk/article/20090325/finans/703240085/

Vi er mange som på Mybanker.dk debatterer både økonomi og samfundsøkonomiskeforhold. Denne artikel synes at berøre hvorledes vi bliver manipuleret og styret af et elitært broderskab uden at vi har nogen demokratisk indflydelse selv om midlerne af politikerne er taget fra boligejernes opsparede bidragssatser i forbindelse med omlægningen af realkreditforeningene til selskabsejede realkreditinstitutter.

Byggecentrum i Ballerup og Middelfart er så vidt jeg ved også ejet af RealDania, selvom det i princippet blot er en udstillingshal for landets virksomheder med åroduktion, markedsføring og salg af varer og serviceydelser indenfor boli og byggeri til forbrugerne. Fra samme adresse i Ballerup dirves også BOLIUS – Boligejernes Viden Center http://www.bolius.dk

Jeg finder anledning til at rejse spørgsmål til følgende afsnit af artiklen i Business.dk:

SPØRGSMÅL 1. Hvem var politisk ansvarlig for etableringen? Nyrup regeringen?

Foreningen Realdania har tabt 19 mia. kr. Men trods de enorme tab svæver Realdania uden offentligt tilsyn at nogen art. Erhvervsminister Lene Espersen har igangsat et udredningsarbejde, som kan resultere i strammere styring. Sideløbende trues Realdania af retssag.

SPØRGSMÅL 2. Skal vi kræve at politikerne straks opløser fonden og udbetaler midlerne til skatteyderne med forholdsmæssig fradragsret for de tab som det politiske establishment har tilladt fonden at kunne påføre midlerne uden nogensomhelst politisk eller offentlig kontrol med fondens dispositioner.

En af landets største og mægtigste pengetanke, foreningen Realdania med 180.000 medlemmer, risikerer at blive mødt af en opslidende retssag om foreningens forretningsgrundlag. I så fald en retssag i milliardstørrelsen. Realdania har tabt 19 mia. kr. de seneste to år, men trods de enorme milliardtab svæver pengetanken uden kontrol og tilsyn.

SPØRGSMÅL 3. Hvorfor skal det nå hertil førend en minister reagerer? Hvorfor anmoder ministeren Finanstilsyn og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om en redegørelse, når disse institutioner selv oplyser ikke at være kompetente til at svare på journalistens spørgsmål, jf. nendefor under spørgsmål 7.

Erhvervs- og økonomiminister Lene Espersen (K) er gået ind i sagen og vil have dette meget uregulerede område med de herreløse milliarder kulegravet. Ministeren har derfor anmodet Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om en redegørelse for »reglerne for og tilsynet med foreninger, der tidligere har været realkreditinstitutter.«

Denne redegørelse skal afleveres umiddelbart efter sommerferien, hvorefter det skal afklares, hvordan tilsynet med de herreløse milliarder kan skærpes.

SPØRGSMÅL 4. Er Orla Hav ikke helt ude i hampen når han anser midlerne for offentlige eller er det en fortalelse, fordi han har viden om at muligvis hans parti var ansvarlig for at midlerne blev taget fra boligejernes midler i realkreditforeningerne? Politikerne og som oftest over en bred kam i Folketinget er lovgivende i dette land, men de selv samme politikere udtrykker den ene gang efter den anden deres undren over lovenes, reglernes og bestemmelsernes fejl og mangler til at kunne regulere eller styreet givent område eller forhold. TAG Jer dog sammen i det Høje Ting.

Orla Hav fra Socialdemokraterne siger, at han i den grad undrer sig over, at der ikke er tilsyn og kontrol med disse fritsvævende foreninger. Derfor ser han meget frem til Lene Espersens udredning, som han mener må danne udgangspunkt for enten en præcisering af tilsynspligten eller ny lovgivning.

»Der findes åbenbart ikke spilleregler og tilsynsforpligtelse for en forening som Realdania. Det er jeg meget forundret over. For mig at se er der tale om en slags offentlige penge, og når vi nu ser, at Realdania har tabt så enorme summer på en enkelt investering (Danske Bank, red.) så er det uforståeligt, at der ikke er tilsyn med foreningens investeringer.«

Årtiers bidrag

Milliarderne opsamlet i Realdania stammer fra årtiers indbetalte bidragssatser fra flere hundrede tusinde låntagere i Realkredit Danmark. Pengene blev aldrig betalt tilbage til boligejerne men indkapslet i Realdania. For to år siden var formuen 32 mia. kr., men den er med de seneste to års tab skrumpet ind til 13 mia. kr.

SPØRGSMÅL 5. Sikkert både med rette og korrekt, men hvordan får man indflydelse på et helt utilstrækkeligt lovgrundlag formuleret af politikerne i Folketinget?

Kritikere hævder, at pengetanken går langt ud over sine vedtægtsbestemte formål og med disse foreningspenge konkurrerer på livet løs med private virksomheder. Men eftersom der i realiteten ikke er noget tilsyn med Realdania, er der ingen offentlige myndigheder, der bekymrer sig om Realdanias efterhånden meget omfattende erhvervsaktiviteter eller dens investeringer.

SPØRGSMÅL 6. Er det ikke nærmest landsskadelig virksomhed at tage midler fra boligejerne hvoraf mange i Fredericia sikkert har deres indkomst fra værftet og så bruge dem til at bekæmpe Danmarks eneste succesfulde mindre skibsværft, som i gennem årtier har fundet vejen til selvhjælp for overlevelse i en branche der nu er en skygge af sig selv i DK såvel som i EU. Politikerne siger de vil skabe arbejdspladser, men de tillader at flere bliver nedlagt for boligejernes/skatteydernes/lønmodtagernes egne midler. Hvordan kan vi som udenforstående støtte Fredericia Værft? Hvad skal vi med flere boliger der blot vil udhule friværdierne yderligere og sandsynligvis blot kan udlejes til spotpriser, som det i Ørestaden og andre politisk udvalgte områder til brug for spekulanternes aktiviteter.

Realdania har en bitter sag kørende med Fredericia Skibsværft om retten til havneområdet i Fredericia. Værftet kæmper med næb og klør mod at blive smidt ud fra havneområdet, således at kommunen og Realdania kan bygge boliger på det attraktive område. Et projekt til over en mia. kr.

Poul Hvilsted, Horten Advokaterne, er advokat for Fredericia Skibsværft, og han understreger, at de har taget de indledende skridt til en konkret retssag. Foreløbig forsøger han at finde ud af, hvem der har tilsyn med Realdanias aktiviteter.

»For os at se er alle økonomiske love i denne sag sat ud af kraft. Normalt er der jo meget strenge tilsyn med almindelige fonde. Realdania fungerer og markedsfører sig som en fond uden at være det. Ingen vil åbenbart kendes ved tilsynsansvaret, og derfor har vi henvendt os til Civilstyrelsen for at få en afklaring.«

Advokat Hvilsted siger, at værftet er klar til at gå hele vejen og tage en retssag mod Realdania for at have gået ud over sine vedtægtsbestemte formål.

Både Civilstyrelsen og Finanstilsynet afviser at føre tilsyn med Realdania. Og også Erhvervs- og Selskabsstyrelsen melder hus forbi.

»Realdania er en forening reguleret efter en lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, der er en registreringslov for bl.a. en sådan forening,« siger kontorchef Jytte Heje Mikkelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det betyder, at eksempelvis årsregnskabet sendes ind til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, men at denne styrelse ikke har tilsyn med foreningen.

Realdania skriver selv i sit 2007-regnskab: »Det retlige grundlag bygger på visse bestemmelser i lov om finansielle virksomheder, og Realdania er underlagt tilsyn af økonomi- og erhvervsministeren.«

Det afvises dog af specialkonsulent Anders Fugmann fra ministeriet.

Han understreger, at »ministeriet ikke er kompetent til at vurdere, om Foreningen Realdanias aktiviteter, herunder dem på Fredericia Havn, er i overensstemmelse med Foreningen Realdanias vedtægter.«

»Dette er en tvist, som henhører under domstolenes kompetence,« lyder altså afvisningen fra Lene Espersens ministerium.

SPØRGSMÅL 7.

Uforstående direktør

Adm. direktør i Realdania, Flemming Borreskov, forstår ikke kritikken af, at foreningen er uden tilsyn.

»Tilsynet er repræsentantskabets 109 medlemmer. Det er et langt stærkere tilsyn end et offentligt tilsyn,« siger han og kalder foreningens reræsentantskab for en »stærk kontrolmekanisme.« Kritikere har dog tidligere udtrykt tvivl om dette medlemsdemokrati.

Det er ikke lykkedes at få Realdanias formand, Jean Brahe, i tale, men Flemming Borreskov siger, at angrebet fra advokat Hvilsted mest af alt ligner et politisk skrift. Borreskov imødeser – ikke overraskende – en eventuel retssag med sindsro. »Men jeg tror heller ikke, at det kommer så langt.«

Han vil derudover afvente politikernes afgørelse og så selvfølgelig rette ind efter, hvad Christiansborg og embedsmændene måtte komme frem til.

Men Flemming Borreskov lægger ikke skjul på, at Realdania er meget tilfreds med sin status som forening og i sine høringssvar vil argumentere for, at det skal fortsætte.

SPØRGSMÅL 8. Mon Tom Ploug og offentligheden nogensinde får afklaring på hans kommentar til sagen på Business.dk? Umiddelbart kunne man tænke sig at det var politisk skjult støtte til DB at tage midlerne fra boligejerne, flytte dem over i en fond, som så investerer midlerne i DB, så de kan etablere Realkredit Danmark?
Under alle omstændigheder så har et eller flere aktiekøb over en kortere tid været stærkt kursdrivende for at DB har kunnet nå tidligere markedsværdier på Børsen. Dermed bliver boligejernes midler også en støtte for DB’s storaktionær Maersk gruppen.

tom ploug olsen Today 09:43 AM
Hvor meget har Danske Bansk scoret og hvordan er det gået til ?

Med den overskrift skriver Jens Chr. Hansen i dag Onsdag den 25. marts 2009 en artikel i Business.dk, jf. linket http://www.business.dk/article/20090325/finans/703240084/ for at læse hele artiklen.

Læs også Foreningen Realdania taber 19 mia. kr. på to år, jf. linket http://www.business.dk/article/20090325/finans/703240085/

Vi er mange som på Mybanker.dk debatterer både økonomi og samfundsøkonomiskeforhold. Denne artikel synes at berøre hvorledes vi bliver manipuleret og styret af et elitært broderskab uden at vi har nogen demokratisk indflydelse selv om midlerne af politikerne er taget fra boligejernes opsparede bidragssatser i forbindelse med omlægningen af realkreditforeningene til selskabsejede realkreditinstitutter.

Byggecentrum i Ballerup og Middelfart er så vidt jeg ved også ejet af RealDania, selvom det i princippet blot er en udstillingshal for landets virksomheder med åroduktion, markedsføring og salg af varer og serviceydelser indenfor boli og byggeri til forbrugerne. Fra samme adresse i Ballerup dirves også BOLIUS – Boligejernes Viden Center http://www.bolius.dk

Jeg finder anledning til at rejse spørgsmål til følgende afsnit af artiklen i Business.dk:

SPØRGSMÅL 1. Hvem var politisk ansvarlig for etableringen? Nyrup regeringen?

Foreningen Realdania har tabt 19 mia. kr. Men trods de enorme tab svæver Realdania uden offentligt tilsyn at nogen art. Erhvervsminister Lene Espersen har igangsat et udredningsarbejde, som kan resultere i strammere styring. Sideløbende trues Realdania af retssag.

SPØRGSMÅL 2. Skal vi kræve at politikerne straks opløser fonden og udbetaler midlerne til skatteyderne med forholdsmæssig fradragsret for de tab som det politiske establishment har tilladt fonden at kunne påføre midlerne uden nogensomhelst politisk eller offentlig kontrol med fondens dispositioner.

En af landets største og mægtigste pengetanke, foreningen Realdania med 180.000 medlemmer, risikerer at blive mødt af en opslidende retssag om foreningens forretningsgrundlag. I så fald en retssag i milliardstørrelsen. Realdania har tabt 19 mia. kr. de seneste to år, men trods de enorme milliardtab svæver pengetanken uden kontrol og tilsyn.

SPØRGSMÅL 3. Hvorfor skal det nå hertil førend en minister reagerer? Hvorfor anmoder ministeren Finanstilsyn og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om en redegørelse, når disse institutioner selv oplyser ikke at være kompetente til at svare på journalistens spørgsmål, jf. nendefor under spørgsmål 7.

Erhvervs- og økonomiminister Lene Espersen (K) er gået ind i sagen og vil have dette meget uregulerede område med de herreløse milliarder kulegravet. Ministeren har derfor anmodet Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om en redegørelse for »reglerne for og tilsynet med foreninger, der tidligere har været realkreditinstitutter.«

Denne redegørelse skal afleveres umiddelbart efter sommerferien, hvorefter det skal afklares, hvordan tilsynet med de herreløse milliarder kan skærpes.

SPØRGSMÅL 4. Er Orla Hav ikke helt ude i hampen når han anser midlerne for offentlige eller er det en fortalelse, fordi han har viden om at muligvis hans parti var ansvarlig for at midlerne blev taget fra boligejernes midler i realkreditforeningerne? Politikerne og som oftest over en bred kam i Folketinget er lovgivende i dette land, men de selv samme politikere udtrykker den ene gang efter den anden deres undren over lovenes, reglernes og bestemmelsernes fejl og mangler til at kunne regulere eller styreet givent område eller forhold. TAG Jer dog sammen i det Høje Ting.

Orla Hav fra Socialdemokraterne siger, at han i den grad undrer sig over, at der ikke er tilsyn og kontrol med disse fritsvævende foreninger. Derfor ser han meget frem til Lene Espersens udredning, som han mener må danne udgangspunkt for enten en præcisering af tilsynspligten eller ny lovgivning.

»Der findes åbenbart ikke spilleregler og tilsynsforpligtelse for en forening som Realdania. Det er jeg meget forundret over. For mig at se er der tale om en slags offentlige penge, og når vi nu ser, at Realdania har tabt så enorme summer på en enkelt investering (Danske Bank, red.) så er det uforståeligt, at der ikke er tilsyn med foreningens investeringer.«

Årtiers bidrag

Milliarderne opsamlet i Realdania stammer fra årtiers indbetalte bidragssatser fra flere hundrede tusinde låntagere i Realkredit Danmark. Pengene blev aldrig betalt tilbage til boligejerne men indkapslet i Realdania. For to år siden var formuen 32 mia. kr., men den er med de seneste to års tab skrumpet ind til 13 mia. kr.

SPØRGSMÅL 5. Sikkert både med rette og korrekt, men hvordan får man indflydelse på et helt utilstrækkeligt lovgrundlag formuleret af politikerne i Folketinget?

Kritikere hævder, at pengetanken går langt ud over sine vedtægtsbestemte formål og med disse foreningspenge konkurrerer på livet løs med private virksomheder. Men eftersom der i realiteten ikke er noget tilsyn med Realdania, er der ingen offentlige myndigheder, der bekymrer sig om Realdanias efterhånden meget omfattende erhvervsaktiviteter eller dens investeringer.

SPØRGSMÅL 6. Er det ikke nærmest landsskadelig virksomhed at tage midler fra boligejerne hvoraf mange i Fredericia sikkert har deres indkomst fra værftet og så bruge dem til at bekæmpe Danmarks eneste succesfulde mindre skibsværft, som i gennem årtier har fundet vejen til selvhjælp for overlevelse i en branche der nu er en skygge af sig selv i DK såvel som i EU. Politikerne siger de vil skabe arbejdspladser, men de tillader at flere bliver nedlagt for boligejernes/skatteydernes/lønmodtagernes egne midler. Hvordan kan vi som udenforstående støtte Fredericia Værft? Hvad skal vi med flere boliger der blot vil udhule friværdierne yderligere og sandsynligvis blot kan udlejes til spotpriser, som det i Ørestaden og andre politisk udvalgte områder til brug for spekulanternes aktiviteter.

Realdania har en bitter sag kørende med Fredericia Skibsværft om retten til havneområdet i Fredericia. Værftet kæmper med næb og klør mod at blive smidt ud fra havneområdet, således at kommunen og Realdania kan bygge boliger på det attraktive område. Et projekt til over en mia. kr.

Poul Hvilsted, Horten Advokaterne, er advokat for Fredericia Skibsværft, og han understreger, at de har taget de indledende skridt til en konkret retssag. Foreløbig forsøger han at finde ud af, hvem der har tilsyn med Realdanias aktiviteter.

»For os at se er alle økonomiske love i denne sag sat ud af kraft. Normalt er der jo meget strenge tilsyn med almindelige fonde. Realdania fungerer og markedsfører sig som en fond uden at være det. Ingen vil åbenbart kendes ved tilsynsansvaret, og derfor har vi henvendt os til Civilstyrelsen for at få en afklaring.«

Advokat Hvilsted siger, at værftet er klar til at gå hele vejen og tage en retssag mod Realdania for at have gået ud over sine vedtægtsbestemte formål.

Både Civilstyrelsen og Finanstilsynet afviser at føre tilsyn med Realdania. Og også Erhvervs- og Selskabsstyrelsen melder hus forbi.

»Realdania er en forening reguleret efter en lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, der er en registreringslov for bl.a. en sådan forening,« siger kontorchef Jytte Heje Mikkelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det betyder, at eksempelvis årsregnskabet sendes ind til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, men at denne styrelse ikke har tilsyn med foreningen.

Realdania skriver selv i sit 2007-regnskab: »Det retlige grundlag bygger på visse bestemmelser i lov om finansielle virksomheder, og Realdania er underlagt tilsyn af økonomi- og erhvervsministeren.«

Det afvises dog af specialkonsulent Anders Fugmann fra ministeriet.

Han understreger, at »ministeriet ikke er kompetent til at vurdere, om Foreningen Realdanias aktiviteter, herunder dem på Fredericia Havn, er i overensstemmelse med Foreningen Realdanias vedtægter.«

»Dette er en tvist, som henhører under domstolenes kompetence,« lyder altså afvisningen fra Lene Espersens ministerium.

SPØRGSMÅL 7. Ja, hvem vil sige nej til at have tocifrede mia. beløb tilhørende boligejerne/skaateyderne, der kan jongleres med efter for godt befindende uden nogen tilsyneladende har hjemmel til at nedlægge veto hvis vedtægterne ikke efterleves, som det angives i artiklen.

Uforstående direktør

Adm. direktør i Realdania, Flemming Borreskov, forstår ikke kritikken af, at foreningen er uden tilsyn.

»Tilsynet er repræsentantskabets 109 medlemmer. Det er et langt stærkere tilsyn end et offentligt tilsyn,« siger han og kalder foreningens reræsentantskab for en »stærk kontrolmekanisme.« Kritikere har dog tidligere udtrykt tvivl om dette medlemsdemokrati.

Det er ikke lykkedes at få Realdanias formand, Jean Brahe, i tale, men Flemming Borreskov siger, at angrebet fra advokat Hvilsted mest af alt ligner et politisk skrift. Borreskov imødeser – ikke overraskende – en eventuel retssag med sindsro. »Men jeg tror heller ikke, at det kommer så langt.«

Han vil derudover afvente politikernes afgørelse og så selvfølgelig rette ind efter, hvad Christiansborg og embedsmændene måtte komme frem til.

Men Flemming Borreskov lægger ikke skjul på, at Realdania er meget tilfreds med sin status som forening og i sine høringssvar vil argumentere for, at det skal fortsætte.

SPØRGSMÅL 8. Mon Tom Ploug og offentligheden nogensinde får afklaring på hans spørgsmål om Danske Banks fortjeneste på RealDania? Umiddelbart kunne man tænke sig aktiekøbet I DB var politisk skjult støtte til DB ved at tage midlerne fra boligejerne, flytte dem over i en fond, som så investerer midlerne i DB, så de kan etablere Realkredit Danmark?
Under alle omstændigheder så har et eller flere aktiekøb over en kortere tid været stærkt kursdrivende for at DB har kunnet nå tidligere markedsværdier på Børsen. Dermed bliver boligejernes midler også en støtte for DB’s storaktionær Maersk gruppen.

tom ploug olsen Today 09:43 AM
Hvor meget har Danske Bansk scoret og hvordan er det gået til ?