Pension?
-
AnonymForfatter04-04-2009 21:39
Indlæg
-
4. april 2009 kl. 21:39 #89804AnonymForfatter04-04-2009 21:39
Er det et emne, der diskuteres på mybanker.dk?
Eller skal man søge andre forums for at få hjælp til / viden om dette, og i givet fald hvilke?Jeg håber, der er nogen i dette forum, der kan svare på et eller flere spørgsmål i nedenstående, eller kan fortælle mig, hvordan jeg ellers kan få besvaret mine spørgsmål nedenfor?
Jeg er den heldige ”vinder” af en virksomhedspåtvunget pensionsordning ”Danica Traditionel”, hvor Danica´s seneste udmelding er en forventet kontorente på 1,5 % om året i årerne 2009 til og med 2013; det er ingen ting og jeg er totalt til grin!
Det korte af det lange, nedenfor, er derfor, hvordan vikler man sig ud af en sådan virksomhedspåtvunget pensionsordning, og hvor / hvordan skal man i givet fald placere de penge man får med ud?
Er det korrekt, at man har mulighed for at omplacere sine pensionsmidler, ved et jobskifte, d.v.s. til et andet pensionsselskab, eller en egen forvaltet pensions”konto”?
Er der, i så fald, frit slag m.h.t. til, hvor man ønsker at omplacere sine pensionsmidler til?
Er der, forskel i regelsæt afhængigt af om man selv finder en ny arbejdsgiver, eller om man bliver fyret, og i givet fald, hvordan er man bedst stillet?
Vil man blive ramt af pensionsselskabernes kursværn?
Kan man oprettet egen forvaltet pensions”konto” (har selv en i Eik bank), og kan man oprette dem på en måde, så man har samme skattebegunstigelse, m.h.t. virksomhedsindbetalinger, som pensionsordninger i de store pensionskoncerner?
Hvilke forskellige typer af egen forvaltede pensions”konti” eksisterer der, og hvad er forskellen?
Er det korrekt forstået, at pengene i de store pensionskoncerners pensionsordninger, ved ”førtidigt” dødsfald, tilfalder alle de andre pensionsopsparer i ordningerne, mens de ved en egen forvaltet pensionsordning tilfalder boet og dermed min egen familie?
Hvor kan man bedst og billigst have en egen forvaltet pensions”konto”, med mulighed for at handle aktier, obligationer og indeksfonde (aktieindeks investeringsforeninger), i Danmark, men evt. også på Europæisk og globalt plan, og med mindst mulige omkostninger?
Hvad er der af dansk lovgivning på området? Og er der noget af denne lovgivning, der reelt beskytter mine interesser, som pensionsopsparer?
Hvad er der af EU-lovgivning / retspraksis, der beskytter mig (mine interesser) i forhold til pensionskoncernernes, og min nuværende arbejdsplads praksis (jeg er låst til Danica)?
5. april 2009 kl. 11:23 #137736AnonymForfatter05-04-2009 11:23Det står sikkert i din ansættelseskontrakt, at du skal have en pensionsordning i Danica. Så hvis du vil ud pensionsordningen, skal du ændre på dit ansættelsesforhold.
Når du fratræder, har du mulighed for at flytte din ordning, mod et gebyr på ca. 1.000 kr. Da Danica har et kursværn på 5%, “koster" det også dig 5% at flytte pengene. Du kan selv bestemme hvor depotet skal flyttes hen, dog kan banker ikke modtage skattekode 1, dvs. livrenter.
I tilfælde af dødsfald, står det i din police hvem der skal have udbetaling. Din ordning er sikkert med depotsikring, dvs. nærmeste pårørende vil få udbetalingen.
Der er forskellig lovgivning på området, enten om det er i et pensionsselskab eller i en bank.
5. april 2009 kl. 22:39 #137750HalliHalloForfatter05-04-2009 22:39Spørge-Jørgen,
jeg ved ikke hvordan du havde tænkt dig at nogen skulle kunne svare på alle dine spørgsmål uden at vide hvor du er ansat, da der nu om dage stort set ikke er 2 firmapensionsaftaler der er helt ens. I de senere år er alt jo blevet så individualiseret, hvorved mange medarbejdere har fået lov til selv at investere en del af indbetalingerne i de såkaldte UntitLinkprodukter, som f.eks DanicaLink o.l., ligesom de også selv kan have indflydelse på hvilke forsikringsdækninger der måtte ønskes, som f.eks ivaliditet, ægtefællepension, børnepension, depotsikring o.s.v.
Du kan finde svar på de fleste af dine stillede spørgsmål ved at finde din personalehåndbog, pensionspolice samt dertilhørende pensionsregulativ frem, og hvis du stadig mangler svar på enkelte spørgsmål, så kontakt enten dit personalekontor, din tillidsmand eller ring eller skriv direkte til DANICA PENSION.
6. april 2009 kl. 10:50 #137772LMAForfatter06-04-2009 10:50Din arbejdsgiverordning er en socialordning, og ordningen er påtvungen.
Du vil således opleve, at der med ordningen hører forsikringsdækninger du slet ikke har behov for. Hvis du ikke har børn, vil du formodentlig opleve, at du betaler til en børnerente m.m., ligesom der er en ægtefælle dækning med, uanset om du er gift eller ej.
(Personligt finder jeg systemet forkert – og efter min opfattelse i direkte konflikt med menneskerettighederne. Men det er et politisk spørgsmål. Vil tro området på sigt vil blive liberaliseret ligesom det frie fagforeningsvalg i sin tid blev. Men nu må vi se.)
Hvorvidt du har mulighed for og påvirke investeringerne er lidt forskelligt. Du kan måske vælge din egen risikoprofil, men du er nødt til og kontakte Danica og spørge dem.
Du kan næppe få mulighed for og vælge enkeltaktier, og forsikringsdækningerne kan du formodentlig heller ikke ændre.Det er korrekt, at du ved jobskifte kan flytte opsparingsdelen til din nye firmaaftale. Uanset hvad, så bortfalder forsikringsdækningerne ved jobskifte. Ved flytning til anden pensionsselskab, er dine placeringsmuligheder fortsat begrænsede.
Ved flytning til bank og lignende, møder du som nævnt kursværnet, og en eventuel negativ PAL-saldo bør du kunne medtage.
Det er i øvrigt ligegyldig under hvilke omstændigheder dit ansættelsesforhold ophører.
Det er forkert, at opsparingen tilfalder pensionsselskabet, opsparingen tilfalder boet.
Og afslutningsvist, ja – du er låst til Danica.
Mener i øvrigt der pt. kører en sag i EU vedrørende emnet.6. april 2009 kl. 13:28 #137788AnonymForfatter06-04-2009 13:28Tak for svarerne, håber der forsat er andre der vil byde ind med viden, tips og tricks.
Mine oprindelige spørgsmål bunder i en dyb dyb frustration over at føle mig plukket!
Ca. 10 % af mine indbetalinger bliver spist op af diverse forsikringsordninger, som jeg ingen indflydelse har på, og som jeg aldrig har udbedt mig.
Danica spiller ud med en forventet kontorente på 1,5 % over de næste 5 år, det er en sats der formentlig ikke engang kan matche inflationen. Danica skriver selv at de forventer en inflation på 2,5 % om året.
Alt hvad der evt. tilskrives, herudover sker mere eller mindre på Danica´s nåde.
Derudover er der direkte og indirekte omkostninger, som jeg heller ikke har indflydelse på, og som trækkes lige meget hvordan pensionsselskabet ”performer”.
Pensionsselskabet har, med det nuværende setup, intet incitament til at ”performe” bedst muligt, over tid, når det forvalter mine penge, det er da et fundamentalt problem, ikke?
Ud fra de foreliggende svar, synes der mig ikke at være nogen umiddelbar løsning, jeg bliver plukket lige meget hvad jeg gør og i hvilket pensionsselskab jeg placerer mine penge…
6. april 2009 kl. 14:31 #137800HalliHalloForfatter06-04-2009 14:31Jeg ved ikke hvad det er for tips og tricks du håber nogen kan give dig herinde?
Så skulle stort hele befolkningen føle sig “plukket", for der er da ingen selskaber der giver en ordentlig forrentning p.t. pga. finanskrisen. Et enkelt giver vist overhovedet ingen rente og et enkelt selskab har vist et kursværn på hele 15%.
I 2001 var PFA-Pension lige ved at gå rabundus, hvor Danica tilsynelande klarede sig lidt bedre, og i dag har PFA en bedre økonomi end Danica, da de jo der ikke har noget kursværn. Så selv om du kan skifte over til PFA i morgen er der jo ingen garanti for at de på sigt også er de bedste.
Så bliv du i Danica eller find dig en virksomhed, hvor de tilbyder individuelle pensionsordninger.
Men husk du får 1,75% i rente, da jo også skal betales PAL-Skat på 15%.
6. april 2009 kl. 20:17 #137870AnonymForfatter06-04-2009 20:17Jamen befolkningen burde føle sig plukket, for pensionsselskaberne er de eneste sikre vindere. De 1,5% som Danica lover, er mindste gennemsnitlige forrentning af opsparingen – nogle år kan man få mere, i andre år kan man få mindre. Selskaberne “plejer" at konkurrere om at give det højeste afkast, i perioder op til 10%, men lige for tiden ser det sløjt ud.
Pensionsselskaberne forsøger at gøre tingene uigennemskuelige ved at få os til at fokusere på, hvad der bliver udbetalt, når vi går på pension (eller dør eller bliver invalid), men fakta er, at forrentningen er elendig og gebyrerne alt for høje.
Unit link ordninger giver mulighed for at investere selv, men kun i de investeringsforeninger, som selskaberne har udvalgt – på den måde betaler man dobbelt gebyr for at gøre tingene selv: først til forsikringsselskabet, derefter til investringsforeningerne.
Der findes kun én god måde at få mere ud af sin pensionsordning end selskaberne har kalkuleret med: Opret en livrente og lev længere en gennemsnittet! Livrenten er den ordning, hvor evt restbeløb går i pensionsselskabets kasse, d.v.s. hvis man dør får man når den kalkulerede middellevetid – til gengæld må selskabet betale, hvis man lever længere end beregnet.
Når arbejdsgiveren har valgt at tegne aftale med Danica, er man som medarbejder bundet til denne aftale, men der er normalt visse muligheder for at justere anvendelsen af det indbetalte beløb: hvor meget skal gå til forsikringsdækning (død, invalideforsikring, kritisk sygdom, sygeforsikring) og hvor meget skal spares op til pension. Inden for forsikringsdelen kan man også justere: hvor meget til børn, hvor meget til ægtefælle/samlever ved død, og opsparingen kan fordeles på kapitalpension, ratepension eller livrente.
Det vil være en rigtig god ide at kontakte personaleafdelingen for at få et møde med forsikringskonsulenten, som kan forklare, hvordan pensionspengene er placeret og hvad man kan regulere. Vedkommende kan også svare på, hvilke muligheder er der for at flytte pensionen i forbindelse med fratrædelse, evt. også om opsparingen kan udbetales hvis der betales 60% i afgift.6. april 2009 kl. 22:58 #137902HalliHalloForfatter06-04-2009 22:58Tove skrev: Forrentningen er for lav og gebyrerne for høje, men jeg syntes det er lidt for ensidigt bare og hævde det. Alle vil selvfølgelig gerne have god forrentning og lave omkostninger eller gebyrer.
Nu har jeg kigget lidt på nogle statistikker og kan se at der ret store forskelle på hvad administrationen koster i de forsskellige selskaber.
Skandia: 1,74% af formuen eller 1532 pr. medlem
Danica: 0,72%/1270 kr.
PFA: 0,46%/1037 kr.
AP: 0,42%/895 kr.Hvis man tager en pensionsordning som ATP, så er omkostningerne kun 0,05% eller sølle 22 kr. pr. medlem. Dette skyldtes selvfølgelig at der er tale om et standardprodukt og at de ikke skal bruge penge på reklamer. Denne ordning er ogsån livsvarig med både ægtefælle og børnepension m.v. Og heromfordeler man selvfølgelig også, så ham der bliver 100 år får penge fra ham der måske kun bliver 65 år eller hvad ved jeg. Denne gængse holdning, som Tove tilsyneladende også har, er at pengene indtægtsføres i selskaberne, som så beholder dem og derved ikke kommer andre til gode, men sådan er det jo ikke.
7. april 2009 kl. 22:18 #137952AnonymForfatter07-04-2009 22:18Mine kommentarer til pensionsselskabernes gebyrer skal ses i forhold til omkostningerne ved at administrere pensionsopsparingen selv i et depot. Principielt synes jeg, livrenter er ok, fordi de bygger på et solidarisk princip, men vær sikker på, at statistikerne i pensionsselskaberne har regnet på tallene, og selskaberne taber aldrig.
20. april 2009 kl. 22:36 #138426AnonymForfatter20-04-2009 22:36Fandt følgende relevante links, der måske også er af interesse for andre?
Om arbejdsmarkedspensioner:
https://www.borger.dk/Emner/Pension/typerafpension/Sider/Arbejdsmarkedspensioner.aspx?Om jobskifteaftalen:
http://www.forsikringogpension.dk/services/Henstillinger/Sider/jobskifteaftalen.aspx
og:
http://www.forsikringogpension.dk/services/Henstillinger/Documents/Jobskifteaftale_2007%20(2).pdf -
ForfatterIndlæg
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.