Omlægning af Prioritetslån

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #89926
    AnonymForfatter

    Jeg har pt. Prioritetslån på 3mill. til 2.97% (ca.7500kr/md). Jeg er dog ret sikker på, at renten snart stiger igen, og da jeg helst ikke vil op på renter omkring 7% (som den var sidste år), overvejer jeg at omlægge snart.

    Jeg overvejer 5% afdragsfrit (kurs 95.4) til ca. 14.800kr./md

    eller

    F5 (med afdrag) til ca. 15.100kr./md

    Kan nogen hjælpe med fordele ulemper? Skal jeg vente lidt tid? Er der nogen forventning om, at kursen på 5% stiger i nærmeste fremtid? Eller af 4% åbner? Hvordan vil det se ud om 5 år, hvis jeg tager F5? Vil man realistisk kunne forvente renter over f.eks. 6% til den tid?

    Ved det er et spørgsmål om tro, men hvad tror I?

    Mvh
    Jeppe

    #139132
    thsvForfatter

    Det er meget billigt lån, du har, så brug den sparede ydelse på at nedbringe saldoen (gælden).
    I forhold til 5% fastforrentet er forskellen jo 5.000 kr netto om måneden.

    Det er uhyggeligt svært at spå om renten. Men jeg tror ikke på at den korte rente kommer over 6% i længere tid i nær fremtid.
    Persomligt tror jeg faktisk på faldende lang rente, så ville ikke lægge om nu.

    En mulighed kunne jo osse være en delvis omlægning, så halvdelen af lånet (eller en mill.) stadig var boligprioritet, mens resten var mere konventionel realkredit.

    Fordelen ved obl.lånet er den kendte, høje ydelse i 30 år, samt muligheden for en kursgevinst, hvis renten stiger voldsomt.

    Fordelen ved F-1 lånet er den lave rente, som giver flere penge til afdrag her-og-nu.
    Ulempen er den variable rente og at obl. er inkonvertibel.

    Dit F5-lån er jo som et 5-års obligationslån, der automatisk fornyes om de 5 år.

    Kender ikke tidshorisonten for dit boligkøb, men billigste fastforrentede lån er jo Nordeas 10 års stående lån på 4%, kurs ca. 97. Stående = afdragsfri.

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.