Aldersdiskrimination
-
AnonymForfatter27-06-2009 19:22
Indlæg
-
27. juni 2009 kl. 19:22 #90058AnonymForfatter27-06-2009 19:22
Jeg overvejer at skifte bank, og har i den forbindelse undersøgt nogle pengeinstitutters hjemmeside, og det slår mig at alle, Danske Bank, Nordea, Jyske Bank og Nykredit Bank, har særligt gode vilkår til voksne under henholdsvis 28, 29, 25 eller 29.
Jeg kan ikke se hvorfor man, såfrem man er ældre end ovennævnte, skal betale for f.eks. et VISA/Dankort, når man ikke skal hvis man er yngre. Derudover er andre gebyrer lavere, ligesom rentesatserne er mere favorable for de “unge".
Er det nogen der kan give en forklaring på denne form for aldersdiskrimination?
Og hvem kender til et pengeinstitut, der ikke har et sådant program for de unge voksne?
27. juni 2009 kl. 21:38 #140346AnonymForfatter27-06-2009 21:38Der er mange banker der skilter med småt på døren hvid skrift, her gives rabat til udvalgte grupper (eks. tidligere Lokalbanken i Nordsjælland). Mange andre butikker gør ligeså og skilter med det, rabat til politiet, lærerne, de offentlige ansatte og ikke at forglemme LO-medlemmer, sådan er Danmark skruet sammen. Ældresagen og mange ligestillede foreninger giver også deres medlemmer store rabatter, lige som hos FDM – jeg kunne blive ved.
At de unge får særordninger, måske for bedre at lære at “spare op" førend du køber, gæld bør man helt undgå at stifte.
Selv har jeg købt alle mine biler gennem årene KONTANT og kører nu i nr. 8 🙂
27. juni 2009 kl. 21:45 #140348AnonymForfatter27-06-2009 21:45Prøv at se nærmere på Alm. Brand Bank.
Seniorkonto med fordele + rabat hvis du har dine forsikringer i Alm. Brand.27. juni 2009 kl. 21:58 #140350AnonymForfatter27-06-2009 21:58Jeg er ikke gammel nok til en seniorkonto. Langt fra. 😉
At man kan få rabat ved at være kernekunde, pluskunde, fordelskunde og hvad det ellers hedder er jo nemt at forstå. Det drejer sig om at jo mere du handler med banken, jo bedre pris.
Medlemsordninger ser jeg heller ikke noget odiøst i.
Men de her særordninger for unge voksne har jo ikke noget med ovenstående at gøre. Her vælger man at sige, at er man under 28 får man et gratis VISA/Dankort, mens er man over, så koster det. Er du under 28 koster en kredit 7,25%, og er du over så koster den 9,75%. Det giver altså ingen mening i min verden.
Hvis pengeinstitutterne konkurrerer så hårdt om de unge kunder, så bedes de lade være med at gøre det for mine penge. Som det er nu, så er det jo alle de andre kunder, der betaler for at unge voksne kan få bedre vilkår end andre.
27. juni 2009 kl. 22:39 #140352AnonymForfatter27-06-2009 22:39Du har ret.
Ung og gammel får rabat – og de voksne 30-50 årige tjener penge og skal derfor betale fuld pris alle steder. Man skal knokle og forbruge og spare op i disse år – det er denne aldersgruppe – der holder landet kørende.
Jeg kan trøste dig med – at med alderen bliver alting lettere på mange måder.
Undskyld min pensionist holdning.28. juni 2009 kl. 9:48 #140354NultopskatForfatter28-06-2009 9:48Jamen sådan er verden, resten er op til din kræmmer mentalitet. Du skal bare overbevise banken om at du skal have samme rabat, ellers går du videre til den næste bank…
Er du en god kunde kan du sikkert opnå langt bedre betingelser.
29. juni 2009 kl. 11:00 #140368testForfatter29-06-2009 11:00er det nu jeg skal nævne at jeg gennem 14 år har fået studenderrabat på min avis? Hvis man er et godt papir kan man jo starte med at bede banken om at matche det der ung tilbud eller nævne at man vil skifte.
29. juni 2009 kl. 11:39 #140376AnonymForfatter29-06-2009 11:39Helt enig i at man altid kan forsøge at forhandle bedre vilkår end dem der lægges op til.
Jeg blev bare indigneret over denne leflen for de unge, og så over en bred kam. Det er nemmere at finde et pengeinstitut med sådanne ordninger, end dem uden.
Jeg ville foretrække at være kunde i et pengeinstitut, der IKKE lefler for de unge. Eller for de gamle for den sags skyld.
29. juni 2009 kl. 13:08 #140378AnonymForfatter29-06-2009 13:08Men hvis de leflede for dig havde du sikkert ikke noget imod det… 😉
/Michael
29. juni 2009 kl. 14:34 #140382AnonymForfatter29-06-2009 14:34…og jeg ville ikke have noget imod at undvære sådan et latterligt indlæg.
1. juli 2009 kl. 13:18 #140446AnonymForfatter01-07-2009 13:18Jeg tror det handler om kold forretning, at unge kan få visa/dankort uden årsgebyr, ligesom når studerende med børn kan låne til en underskudsgivende rente. Banken tjener altså penge på, at lokke de unge til at blive kunde i banken inden de stifter huslån, køber forsikringer og laver pensionsopsparinger gennem bankerne.
Jeg tror derfor ikke, at den voksne kundegruppe, ville slippe billigere, hvis ikke der var disse tilbud til de unge.
Hvis kundegruppen 30-50 år var ligeså mobil som de unge, er jeg sikker på, at der ville være tilsvarende tilbud til denne aldersgruppe. Eller loyalitetsprogrammer, der fordelagtiggør det at holde fast i samme bank i mange år.
Ligesom i forsikringsverdenen, hvor mange selskaber slet ikke sælger forsikringer til unge, handler det om, hvad der forretningsmæssigt kan svare sig.
-
ForfatterIndlæg
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.