3 dage uden forrentning?

Viser 11 indlæg - 1 til 11 (af 11 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #87062
    AnonymForfatter

    Jeg har et tidligere indlæg der hedder ‘Praksis ved bankskifte’ fra juni måned.

    Nu…..langt om længe er tingene ved at være på plads. Senest er mine pensionskonti overført den 1. august til min nye bank (altså fra Jyske til Bonusbanken). Jyske påstår, at de har overført mine konti pr. 1. august og Bonus fortæller, at de har modtaget og bogført pengene den 3. august, valør således den 4. august (normal praksis i DK). Det drejer sig om ca. 400.000 og jeg har tænkt på, at når der går 3 dage uden nogen form for forrentning……så kan det skyldes, at forretningen er så lille at den ‘lovligt’ kan undlades?

    Men er der en der har et bud på hvor/hvem der har haft mine penge den 2. august ? hvor var de henne? Jeg kunne jo ikke disponere over dem. De må nødvendigvis figurerer i et regnskab ? I virkelighed kunne de være lånt ud den 2. august…….

    Jeg er hverken krakilsk, sur eller gal, men det skal gå retfærdigt til (!) og hvis ingen ‘råber¨’ op så sker der jo aldrig ændringer/udvikling.

    På forhånd tak for interesse/svar.

    PLT

    #105634
    AnonymForfatter

    Ja, det er dog trods alt en omkring en halvtredser. Hvorfor har du forresten så mange penge på din pension i stedet for værdipapirer?

    Jeg tror de har ligget på en tape hos PBS, og ja – det er da en indtægt for nogle. I gamle gamle dage hvor man gik fra to til een postombæring om dagen læste jeg hvor mange penge Postgiro tjente på dette. Det *var* en reel fortjeneste og den var ikke ubetydelig. Men renteniveauet var vist også 10-15%

    Men en bankoverførsel burde vist kun tage en dag, ikke to som her. Herudover tror jeg ikke der er noget at gøre ved det. Det er ‘tradition’ og en del af bankernes/PBS’s kalkulerede fortjeneste.

    #105642
    AnonymForfatter

    Det er da klart at hvis man skifter bank vil man miste forrentning af sine penge i nogle dage, og husk at sådanne transaktioner ofte blir lavet – måske bevidst op til en weekend, hvorved man går glip af flest rentedag.

    Så dette er altså vilkårene, men dette lille tab overlever du jo nok uden at gå fra hus og hjem

    #105644
    AnonymForfatter

    Tak for svar ‘henrikkrebs’. Det var også min vurdering (ved nærmere eftertanke) at PBS må være mellemled. Det er/var jo heller ikke de 50 kroner men praksis/princippet jeg gerne (måske lidt provokerende) ville have belyst. Jeg synes det er vigtigt at ‘nogen’ orker at give lyd – og at mybanker.dk findes.
    Valør dage i hhv. brugernes og bankens favør, er jo forskellige og det har vi alle vænnet os til. At bankerne også har et fællescentral til transaktioner må vi også accepterer……Der kommer nok et nyt forsøg med dankort trans. afgift..

    Gisp – Værdipapirer for mine pensionsmidler? For nogle år tilbage (vistnok 1999) fik jeg på én gang 267.000 ind i puljegevinst på min kapitalpension ! – men så er der røget nok mindst 350.0000 ..ud igen siden. Nu prøver jeg at passe på dem.
    Men hvis du brænder for nogle emner er jeg lutter ører:-))

    Som sagt, mange tak for svar.
    PLT

    #105646
    AnonymForfatter

    “brænder for nogle emner"

    Ja, der er jo hele spektret, hvoraf en del må betegnes som ‘risikable’.

    Skal jeg pege på noget der er 99,9% lige så sikkert som bankkonti, så er det en obligation til udløb ca. på hævetidspunktet. Du kan være ligeglad med kursen og risikerer kun at staten eller Realkredit DK går konkurs, og det …

    Aktier svinger som du har konstateret mere. Har du beholdt dine papirer siden da er du vel ved at have gevinst igen, men hvad der så sker i morgen er svært. Obligationerne giver da trods alt mere end bankrente.

    #105648
    AnonymForfatter

    Jeg tror da ikke bankerne indbyrdes overfører via PBS,eller hvad?

    Jeg troede kun at PBS foretog løbende betaling af regninger (stående ordrer m.v.) ,men måske tage jeg fejl?

    #105650
    AnonymForfatter

    Iflg. PBS selv, så er en af deres it-funktioner ‘Clearing’, et begreb man benytter om betalinger mellem bankerne. Detaljerne kan jeg ikke finde og i hvilket omfang bankerne (også) kommunikerer indbyrdes ved jeg ikke.

    I denne forbindelse er det væsentligste: Ja, der forsvinder nogle dage og ja, det er der nok nogle der tjener på (og allerede *har* indregnet i deres budget). For goodwill’ens skyld er det sikkert meget bekvemt at ‘gemme’ dette et sted mellem to banker (med eller uden PBS): “Det er ikke mig der er sløv – det er de andre."

    #105652
    AnonymForfatter

    Det var da noget værre sludder, Ole

    #105654
    AnonymForfatter

    I den bank, hvor jeg er ansat, er det normal procedure, når et bankengagement flyttes/modtages, at det sker pr. post. Så jeg kan næppe forestille mig, at der er nogen, som har tjent/tabt penge på det at overføre dine konti (altså udover dig selv).

    Der er i stedet tale om, at den ene bank har sendt en check med posten til den anden bank, som jo ikke kan indsætte checken, inden de har modtaget den.

    #105656
    AnonymForfatter

    En check trukket på ‘fra-banken’.
    En check sendt til min bank 8.8. blev modtaget i banken 9.8 og bogført samme dag med valør 10.8. med forbehold for dækning og bla. bla. (Faktisk var valør i det eksempel jeg kigger på 9.8., men dette er Skandiabanken der er lidt mindre ureelle end andre banker). Først når den er modtaget i banken cleares den (via PBS mig bekendt) og trækkes på udstederens bank 10.8. med valør 9.8.

    Jeg kan ikke se at det forhold at der er en check undervejs i posten skulle forhindre fra-banken i at disponere over disse penge.

    Måske kunne ‘Anonym bankansat’ be- eller afkræfte at valør på den kundens konto svarer til valør (efter normale retningslinjer) på den ‘frabankens egen konto’ som checken er trukket på.

    #105670
    AnonymForfatter

    Jeg synes, at dette svar afspejler det sædvanlige: Nå, ja, det er jo kun en halvtredser, og det er vist normalt, at det tager nogle dage.

    Problemet er, at nogle virksomheder, deriblandt banker (og NESA, HNG, TDC m.fl.) , i høj grad lukrerer på – og givetvis helt bevidst tjener bunker af penge på – at det jo “kun drejer sig om en halvtredser". Hvis man har en million gebyrbelagte transaktioner til den pris giver det altså 50 millioner. Og sætter man prisen op med 100% giver det 100 millioner. Men den enkelte kunde reagerer apatisk – og kan kun reagere apatisk – okay, hvad skal jeg gøre, det drejer sig jo kun om en halvtredser eller en hundredekroneseddel. Så bankerne og andre virksomheder med samme vilkår gnider sig i hænderne og lader deres fortjeneste her gå videre til gode lønninger til udvalgte medarbejdere, til andre kunder, som får for høj rente for indlån eller eller betaler for lav rente for udlån – eller til aktionærerne.

    Forklaringen på processen er naturligvis, at konflikten mellem bank og kunde ikke er kongruent. En bank med hundredetusinder af kunder og 50 millioner på spil står over for hver enkelt kunde med 50 kr på spil. Derfor går den – for bankerne – som den er gået de sidste 10-20 år med gebyrer, rente og mærkværdige uigennemsigtige vilkår.

    Den eneste mulighed for at løse dette ukongruente mønster er, at en stor, stærk modmagt går ind – det må i ethvert demokratisk land være medierne, forbrugerombudsmand, regering, folketing. Medierne gør en del, men skønt de påstår det modsatte, repræsenterer de ikke offentligheden, de repræsenterer kapitalinteresser, de har deres egen dagsorden ( hvad er der salg i!) – og de kan i alt fald ikke ændre reglerne. Det kan kun de sidste 3 modmagter, de repræsenterer borgerne, de har faktisk været ude i en valgkamp og har sammenlagt langt flere mennesker bag sig, end selv de største bankers kundemasse.

    Men bankerne ønsker naturligvis ikke modmagt fra demokratiske institutioner, og de gør, hvad de kan, for at undgå, at deres pengemaskine skal blive stoppet. De skal jo også tænke på dem, der i dag tjener på systemet. Så vi får i stedet: “Alt er i orden, gebyrerne er ikke steget, konkurrencen er stærk, og vi tænker bestandig på kundernes tarv"

    Efter min mening skal en bank – som enhver anden virksomhed – tjene penge, ellers går den fallit og må lukke. Men den skal tjene sine penge på ærlig vis, dvs med en åben og fair prissættelse for sine ydelser., og de skal fastsættes i forhold til omkostninger. De skal ikke fastsættes efter, hvor vi kan fastholde nogel privilegier for en udvalgt gruppe og til gengæld plukke de mange små kunder for et mindre beløb uden at få for meget vrøvl.

    af

    af

Viser 11 indlæg - 1 til 11 (af 11 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.