Amagerbanken i total panik over kundeflugt

Den argumentation er givet ind til flere gange tidligere.

Punkt 1: Vi ved ikke om Nykredit sælger ud, for de skal kun oplyse når de krydser de lovpligtige grænser.

Punkt 2: Skælskør Bank fik først gennemgået sine lånebøger, og fik derefter at vide hvor meget kapital aktiekapital/egenkapital banken skulle fremskaffe, for at kunne komme med i bankpakke 2. Man er på nuværende tidspunkt ikke færdig med at gennemgå Amagerbankens bøger, og har derfor, naturligt nok, ikke stillet noget krav om kapitalrejsning. Det kan man naturligvis ikke uden at have et solidt grundlag for et sådant krav. Først når undersøgelsen af Amagerbanken er færdig, vil Finanstilsynet formulere et eventuelt krav om at Amagrerbankens skal tilvejebringe eksempelvis 1 mia. mere i aktieselskabskapial før man kan få del i bankpakke 2. På samme måde som Skælskørbank vil Amagerbanken med sikkerhed få en frist til at skaffe kapitalen. Reelt vil dette dog være en dødsdom, fordi Amagerbanken i modsætning til Skælskør banken ikke har en jordisk chance for at rejse aktiekapital. Mit gæt er, at Amagerbankens bøger reelt er dårligere end Skælskørbank, hvilket jeg baserer på Amagerbanken ind til videre har haft relativt større tab end Skælskørbank.

Nej, jeg er bestemt ikke sikker på Amagerbanken får del i pakken, men jeg er omvendt heller ikke sikker på Amagerbanken får afslag på bankpakkedeltagelse. Hvorfor? Fordi vi som eksterne parter hverken kan se Amagerbankens bøger eller interdependente engagementer mellem bankerne. Det kan Finanstilsynet tilgengæld, og det kan faktisk ikke afvises, at Finanstilsynet rent faktisk giver Amagerbanken adgang til bankpakke 2, netop på grund af interdependensen mellem banker. Omvendt, kan det heller ikke afvises, at inderdependensen netop bliver udslagsgivende for en godkendelse i sidste ende. Offentligheden kender reelt ikke Finanstilsynets, Fondsrådets og Erhvervsministeriets bedømmelseskriterier. Ja vi kender vel strengt taget ikke engang den præcise arbejdsdeling mellem de tre offentlige instanser.

Men hvorfor er interdependente engagementer mellem banker i grunden så interessante? Det er de fordi, at det netop er disse kæder af forbundne engagementer, som de store revisionshuse ikke kan se, men som Finanstilsynet har det fulde indblik i. Finanstilsynet kan med andre ord gennemskue hvor mange tab Amagerbanekn præcist får, hvis Jyske Bank eksempelvis begærer en af deres kunder konkurs. Dette regner man heftigt på i øjeblikket, fordi Amagerbankens eventuelle godkendelse hviler på de helt små marginaler.

Dette var en lang, måske ikke særlig pædagogisk måde at sige på, at vi reelt ikke med nogen større sikkerhed kan sige noget som helst om Amagerbankens eventuelle deltagelse i bankpakken.

Vi kan dog sige to ting:
a) Jo længere tid der går, desto større er chancen for at Amagerbanken afvises. Dette forhold skyldes, at kunde- og indlånsflugten er proportional med tidsfaktoren.
b) At bankpakkedeltagelse på ingen måde er nogen garanti for aktionærerne ikke mister deres penge, fordi:
b1) Efterfølgende tab kan vise sig så store at hybridkapitalen konverteres, hvilket i lyset af de selv samme tab vil ske til en elendig kurs.
b2) Tabene kan vise sig så store, at hybridkapitalen ikke meningsfuldt kan konverteres, hvilket betyder det kan være mest hensigtsmæssigt at afvikle Amagerbanken straks.

Sandt nok at Amagerbanken altid har haft dette speciale, men de store tab Amagerbanken allerede har realiseret viser med al tydelighed, at de har kastet forsigtigheden over bord siden den seneste bankkrise i 1987-1993.

Jeg købte selv rigtig mange lodseddler i Danske Bank, den gang kursen var i 30’erne. Et “big bet" om man vil, men jeg vil dog sige at fundamentalerne i de to situationer var og er meget forskellige.

Hvis Amagerbanken skulle være så heldig at komme med i Bankpakke 2, så ville jeg i det sted se at få solgt den lodseddel meget hurtigt på den kortvarrige kursstigning en godkendelse helt sikkert vil bibringe Amagerbanken. For efter de indledende kursstigninger, vil der indfinde sig i kurs massakre, når først tabene begynder at indfinde sig.

Det er ikke formidlingen den er gal med, men dine fuldstændigt manglende læseegenskaber. Jeg har sagt ganske klart og utvetydigt sagt, at konverteringsprocenten på et fremtidigt tidspunkt afhænger af kursniveauet, som igen afhænger af nedskrivningerne og markedets reaktion herpå. Dette har du dog ikke formået at fatte.

Derudover er det grundlæggende dig der igen og igen fremstår som et gammelt mavesurt fjols uden nogen selvstændig mening om tingene. Forsæt du bare med det. Jeg gider faktisk ikke kommentere på dine personangreb mere og jeg vil i det store hele ignorere dig og dine intetsigende indlæg herfra 🙁

Tb,

Jeg har ikke noget ønske om at sprede skræk og rædsel, og hvis du bemærker det, har jeg rost masser af banker. Eksempelvis har jeg omtalt både Danske Banks og Nordeas bankvirksomhed og risikostyring i meget positive vendinger, og jeg har fremhævet Spar Nord som et eksempel på en bank, der gør det rigtig godt. Der er en fuldkommen URIMLIG FORDREJNING, når du påstår, at jeg kun fremhæver negative forhold omkring banksektoren.

Dernæst, så er min holdning grundlæggende den, at det ikke hjælper, at bygge finanssektoren op med lim, plaster og halve lappeløsninger. Nye løgne, skjulte underliggende tab og fortielser vil blot forværre situationen og bevirke, at krisen trækker ud med nye runder af panik og tilbageslag. Vi risikerer at skabe et nyt Enron eller Madoff-cirkus (sat lidt på spidsen naturligvis, men ikke desto mindre, så var det jo nærmest det Roskilde Bank var).

Mange af regionalbankerne har haft en særdeles dumdristig, usund og ligefrem samfundsskadelig forretningspraksis, hvilket er den direkte årsag til de enorme tab i sektoren. De store banker har leveret overskud, mens de største regionalbanker rent ud sagt har leveret katastroferesultater. Der har været en sand massakre blandt “gruppe 2 institutterne", og det er min faste overbevisning, at disse syge regionalbanker ville være krakket under alle omstændigheder uanset om der var kommet en finansiel krise eller ej. Disse erhvervsejendomme var belånt op til fuldkommen urealistiske niveauer, som ikke under nogen omstændigheder kunne forrentes. Det var et pyramidespil, hvor overlevelse alene byggede på at man gennem tvivlsomme kædehandler kunne blive ved med at handle priserne op. Den almindelige drift af ejendommende gav alvorlige underskud!

Amagerbankens problemer har reelt set meget lidt med finanskrisen og den internationale fundingsituationen at gøre. Krisetegnene på erhvervsejendomsmarkedet var tilstede allerede i 2006. De problemer, som “ejendomsbankerne" oplever nu, er selvskabte danske problemer. Hvorfor tror du at alle pensionsselskaber bakkede ud af ejendomsmarkdet i perioden 2003-2006 og solgte til spekulanter som Schwartz Thomsen? Hvorfor tror du, at Danske Bank og Nordea stort set ikke har belånt en eneste erhvervsejendom siden 2006, men klogt har overladt hele markedet til Amagerbanken, Roskilde Bank, EBH Bank, Sparekassen Løkken, Bonusbanken osv? Svaret er indlysende. Pensionsselskaberne og storbankerne havde i god tid havde indset, at man var ved at handle en alvorlig ejendomsbobbel op. De skulle ikke nyde noget.

Det har faktisk en nytteværdi, at tale lige ud af posen om den finansielle sektor og om de problemer der er i enkeltbanker. Vi SKAL have ryddet op i de usunde foretagender. Vi skal have alle lig ud af skabene. Bankerne skal afvikles på en kontrolleret måde. Alle skjulte tab skal frem i lyset. Tabene skal tages, og der skal gøres rent bord. Derefter skal reguleringen af sektoren strammes alvorligt op. Kapitaldækningen skal være betydeligt større, finanstilsynet skal gribe hårdere og tidligere ind, og der skal være direkte lovforbud mod at banker specialiserer sig i belåning af enkeltbrancher, i en grad som Roskilde Bank og Amagerbanken har gjort. Det var sådan, at det hele smeltede ned i 1987-1993. Det forargelige er, at historien nu gentager sig 1:1 her 20 år efter. Det er uacceptabelt, at man ikke har lært af historien, og den landsskadelige virksomhed bør standses en gang for alle.

Derudover, så synes jeg egentlig private aktieinvestorer og kunder i Amagerbanken fortjener at få alternative synsvinkler. Det er masser af andre kilder, der pakker tingene pænt ind i fine bløde diplomatiske vendinger. Det gør jeg ikke. Jeg mener det er en kendsgerning, at der er en overhængende risiko for Amagerbanken ender i afviklingsselskabet. Der er stor risiko for aktionærerne mister hele eller størstedelen af deres investering.

Jeg mener ikke længere de er relevant at tale om finanskrisen. Det vi skal tale om er den økonomiske krise. Finanskrisen er ved at have udspillet sin rolle. Fundingsituation og interbankmarkedet er ved at være næsten normaliseret. Renteniveauerne og rentespændene er nok ved at være tæt på den nye virklighed der vil gælde for finanssektoren mange år frem. Der er ikke længere nogen egentlig tillidskrise på de finansielle markder, hvilket vi kan takke den heftige statsintervention for.

Det vi står tilbage med er en reel økonomisk krise, der har ramt realøkonomien, dvs. produktion, afsætning, eksport, vækst og danske arbejdspladser. Dette kræver et langt sejt træk at få rettet op på dette, men har ikke ret meget med det finansielle område at gøre længere.

Der er ingen kreditklemme på erhvervsvirksomheder eller private. Det har Nationalbanken slået fast i sin seneste undersøgelse af långivningen i den finansielle sektor. Grunden til at erhvervslivet oplever stigende problemer er, at afsætningsmulighederne er blevet kraftigt forringede og de har ringere mulighed for at stille sikkerhed. Uden sikkerhed og positive fremtidsudsigter, kan virksomheder grundlæggende ikke få lån! Sådan har det altid været, uanset om der er højkonjunktur eller lavkonjunktur. (Nå ja, okay, Roskilde Bank var så en markant undtagelse).

Jeg mener overordnet, at Danske Bank, givet det informationsgrundlag der var tilstede i perioden 1998-2007 har disponeret ganske fornuftigt.

Det er da klart at Danske Bank, set i retrospekt, ex post finanskrisen, ikke burde har købt op i Irland. Men anskues opkøbet ex ante finanskrisen, er det min opfattelse at beslutningen kunne retfærdiggøres.

Storbankerne har en kæmpe fordel af at have en geografisk diversificeret portefølje. Det er værd at betale for på kort sigt. Mens Danske Bank slås med kæmpe store tab i Irland og Baltikum, og har moderate tab i Danmark, har man ekstremt små tab i Norge, og uvist af hvilken grund meget små tab i Sverige, samt små tab i Finland. Derudover opfører Danske Markets sig kontra-cyklisk. Diversifikation er en kæmpe styrke for Danske Bank og Nordea.

Købt af Sampobank i Finland var både en klog beslutning hvis man ser det ex ante og ex post. Det er en kanon forretning Danske Bank har der på lang sigt.

Så nej, jeg deler overhovedet ikke din kritik, altså lige ud over jeg mener du kan have en pointe i at Danske Bank burde have foretaget en aktieemission i forbindelse med købet og derved styrket kapitalgrundlaget i stedet for at finansiere købet med kapitalfrigørelsen fra Basel II. Men igen, man kunne ikke forud for finanskrisen forudse, at Finanskrisen ville ændre markedskravene til kapitalbasen så meget, som det har været tilfældet.

Også Danske Bank og Nordea skal igennem en større kapitalmæssig konsolideringsproces over de næste 2-4 år.

Overall synes jeg faktisk Danske Bank og Nordea gør det FREMRAGENDE. Det er direkte opmuntrende, at tabene så langt henne i konjunkturforløbet som vi er, ikke er større. Det vidner om virkelig god kreditkvalitet og Danske Bank og Nordea. Det er opmuntrende, at vi på den måde har en fast klipper i dansk bankvæsen.

Glem alt om enkeltengagementer som Stein Bagger. Det er fuldkommen urimeligt at generalisere 0,00001% af Danske Banks udlånsportefølje til at gælde de resterende 99,99999%. UREDLIG EKSTRAPOLERING!

Derudover så er det direkte, men formentlig ubevidst, historieforfalskning når du siger, at Spar Nord kun er vokset organisk. Spar Nord er også vokset ved fusionsaktivtet, og har endvidere fremadrettet store planer om at købe op i bankmarkedet. Den beslutningen synes jeg er klog, og jeg har stor tiltro til Spar Nords mulighed for at vokse gennem fusions- og opkøbsaktivitet.

Jeg kunne godt finde på at sætte penge på Spar Nord aktien, men først efter et opkøb er annoceret, fordi markedet næsten altid reagerer negativt på bankopkøb begrundet i markedet har en relativ kort tidshorisont. Fusioner giver altid problemer de første 2 år, mens payoff ligger nogle år ude i fremtiden.