Nedbringe vores gæld eller spare op?
-
AnonymForfatter20-11-2009 11:20
Indlæg
-
20. november 2009 kl. 11:20 #90546AnonymForfatter20-11-2009 11:20
Hej derude..
Jeg er ny herinde og håber der sidder nogen der kan gøre mig lidt klogere.
Vi har netop solgt vores hus, og påtænker at bo til leje i et års tid inden vi skal købe ny bolig igen.
Mit spørgsmål går på, hvorvidt vi skal nedbringe vores gæld eller er vi bedre stillet ved at have en opsparing når vi skal ud og købe nyt igen.?
Scenariet ser således ud:
vi har et billån , som der er lagt forskellige forbrugslån oveni. Dette lån er på 300.000 kr
når mægler og div er betalt står vi med ca. 50.000 kr i hånden og har foruden en opsparing på ca 40.000 kr
vi havde tænkt at disse penge minus det vi skal bruge til flytning skulle sættes ind på billånet for at nebringe gælden.
På det år hvor vi skal bo til leje, kan vi pga den lave husleje, opspare ca 100.000 kr, og nu er jeg bare i tvivl om det er smartest at man har en mindre gæld ca 125.000 eller om man er bedre stillet ved at have de 100.000 til en evt. Udbetaling og så et billån der hedder 230.000 ???
Eller er vi bare dårligt stillet uanset hvad ?
Vi har ca. 35.000 udbetalt til sammen. Og faste udgifter for 12000 kr /md i excl. Husleje
nogen der har nogen gode råd, og har en ide om hvad et nyt husmå koste ved de forskellige løsninger.
På forhånd tak
L20. november 2009 kl. 11:49 #147856AnonymForfatter20-11-2009 11:49I skal helt klart nedbrige jeres gæld, af tre årsager.
1. Gælden er med stor sandsynlighed højere forrentet end opsparingen.
2. Gæld med kortløbetid sammenlignet med gæld med lang løbetid forringer jeres boligkøbsmuligheder. Hvis I fx afdrager gælden over 5 år så får i en langt højere ydelse, end hvis I afdrager gælden over 30 år. Derfor er det selvsagt optimalt for jeg at få høvlet gælden med kort løbetid af før I køber bolig.
3. Grundet finanskrisen, og danskernes generelle overbelåning, går trenden mere og mere i retning af kunderne i dag kun belåner boligen 95% og altså selv kommer med de sidste 5% i opsparing. Man skal have en endog rigtig god indkomst og rådighedsbeløb, hvis man skal gøre sig forhåbninger om at belåne boligen 115% sådan som i de gode gamle dage.
20. november 2009 kl. 11:51 #147858AnonymForfatter20-11-2009 11:51Hej
Hvis I kommer til en bank og vil låne penge, så vil eventuelle lån/gæld bevirke at I kan låne det mindre, men en opsparing gøre at I ville kunne låne mere, så ergo, få nedbragt gælden for at slippe for renteudgifterne, så I vil stå endnu bedre stillet ved jeres huskøb om 1år.
I kan gå ud fra formlen der lyder på(sådan cirka):
Huskøb = 3 x årsindkomst – gæld + opsparing.
I vil utvivlt været bedre stille når i skal låne, at I ingen gæld har og måske kan ligge 5-10% af udbetalingen selv.
Håber det var svar nok. 🙂
20. november 2009 kl. 11:59 #147860AnonymForfatter20-11-2009 11:59Hvad må et nyt hus koste?
Tja:
Indkomst efter skat: 35.000
Faste udgifter f. husleje og boligudgifter: 12.000
Til rådighed før boligudgifter: 23.000
Faste udgifter til et typisk parcelhus, opvarmning, ejendomsskatter m.v. 5.000
Krav til rådighedsbeløb for et par uden børn: 10.000
Til disposition for boligudgifter: 8.000Jeg vil tror I kan købe for ca. 1,8-2,0 mio., forudsat at I ikke har børn.
Hvis I har børn kan I formentlig købe for 1,5-1,6 mio.
20. november 2009 kl. 12:02 #147862AnonymForfatter20-11-2009 12:02PS: Jeg har i ovenstående overslag set bort fra omkostningerne til jeres øvrige gæld, som jeg går ud fra indgår i jeres faste omkostninger på 12.000 kr. Hvis dette ikke er tilfældet, er beløbet I kan låne naturligvis lavere.
20. november 2009 kl. 12:29 #147868AnonymForfatter20-11-2009 12:29Hej
tak for jeres svar.. Vi havde jo selv tænkt at det ville være bedst at nebringe gælden hurtigst muligt, men det er altid rart at blive bekræftet i, at planen er den bedste løsning. Jeg tror dog det bliver svært at både nedbringe gæld og spare de 5% til udb. Op på kort tid. Vi vil jo gerne købe hus inden priserne stiger igen 😉
vi er dog heldige, at vi bor i en provinsby hvor huspriserne aldrig har været tårnhøje.
Det er rigtigt at udgifter til et evt. Restlån er medregnet i de 12000 kr til faste udgifter… Også varme, el og vand/kloak er indregnet i det beløb, her har jeg taget de udgifter som vi i dag betaler i huset, og som nok svarer meget godt til hvad et alm hus koster i forbrugsudgifter.
Vi har to børn , men jeg har sat indtægten en anelse lavere end den reelt er og udgifterne lidt højere.
Nu skal vi bare have flyttet, så går kampen mod at blive gældfri ind
takker for de hurtige tilbagemeldinger…23. november 2009 kl. 16:54 #148038AnonymForfatter23-11-2009 16:54Jeg tror ikke i behøver at bekymre jer om voldsomme prisstigninger på boligmarkedet.
Følgende påvirker boligpriserne negativt.
Der er udsigt til lavkonjunktur (arbejdsløshed, færre lønstigninger osv.)
Skattereformens tiltag med lavere rentefradrag i fremtiden (rammer mest dyrere boliger pga. minimumsgrænse)
Højere finansieringsomkostninger (renten må forventes at stige)
Afdragsfriheden har allerede bidraget til et højere prisniveau
2. gangs købere osv. har en mindre udbetaling, da friværdien i den forrige bolig er faldetOg ellers har i ret. Huse i de billigere prisklasser og udkantsområder ændrer sig ofte ikke lige så meget og hvis de gør betyder det ikke lige så meget i kroner øre.
23. november 2009 kl. 18:55 #148054AnonymForfatter23-11-2009 18:55En anden ting, som kan tale for nedbringelse af jeres gæld, er at rentefradraget over de næste år mindskes.
23. november 2009 kl. 19:11 #148056thsvForfatter23-11-2009 19:11Den tommelfingerregel duer ikke til noget!
Der skal lægges et konkret budget, og reglen kan kun benyttes, hvis der er tale om et boligkøb uden gæld eller stor opsparing.
Generelt kan parret, der tjner 3.000 kr mere netto om måneden købe en bolig, der er 5-600.000 kr dyrere, hvis de øvrige udgifter er de samme. -
ForfatterIndlæg
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.