-
Indlæg
-
ja, jeg holder m Michael… rådighedsbeløb forsvinder meget hurtigt! Som familie foretager man sig mere hygge, som koster penge.
Vi har ca. 18.500 til rådighed, men vi mærker, at vi absolut ikke kan undværre det!det er utroligt svært at sætte rådighedsbeløbet ned, hvis man skal lige pludselig!!!
Hvad gør man så i de banker, hvor der ikke er grænser?
De findes – der er måske ikke mange, men når landets 3. største bank ikke har grænserne, så er der da nogen af os danskere der kan komme ud for det?Jeg kan stadig ikke se, hvordan du kan argumentere for at 14.000 ikke er helt skudt ved siden af.
Hvis mit forbrug siger 25.000 – så skal jeg gå over 40% ned i forbrug.Det er vel individuelt hvad man forbruger. Prøv at tænke hvad folk med en husstandsindkomst på et par millioner ( Dem er der masser af) De har jo et rådighedsbeløb der er langt større end alm godtfolk. Det skal de have for at leve det liv de nu engang lever. Omvendt findes der par med en meget lav indtægt. En pædagogmedhjælper og en detailhandel ansat. De har ikke meget at leve for. Alt er relativt men de har næppe 10-12.000 til sig selv hver måned som nogenlunde er det et par skal ha som rådighedsbeløb hver måned ifølge bankerne
Var egentlig bare inde for at snuse, men var nødt til at oprette en bruger for at kunne kommentere på dit indlæg, for hold nu op hvor er det hjernedødt! Dvs. der findes ingen pædagomedhjælpere og detailmedarbejdere, der rent faktisk sidder i en godt hus idag og stadig har en fornuftig økonomi? Ingen detailansatte der kan klare et rådighedsbeløb på 10-12.000? Næste gang du overvejer at løfte sløret for nogle af dine guldkort herinde, for folk som rent faktisk gerne vil have gode råd og faktuelle oplysninger, så byg dine udsagn på noget du rent faktisk ved noget om – tak!
Nu skrev jeg jo ikke noget om hvad definitionen af godt er. Eks er det der er godt for en lavtlønnet kasseassistent i Netto ikke nødvendigvis godt for en højtlønnet direktør.
Og selvfølgelig findes der folk der klarer sig ud fra dine standarder. Her er et glimrende eksempel. http://www.nordjyske.dk/jammerbugt/forside.aspx?ctrl=10&data=26%2c2902447%2c5%2c3
Ps
Nogle gange er det en fordel at læse andres indlæg før man i ren hysteri kaster sin galde ud over forummet. Ellers kan man let komme til at fremstå som en der er—————-
HJERNEDØD!!!!!
det tror jeg altså så er meget forskelligt hvem man låner pengene af .. Vi er 2 voksne og 4 børn og har et rådighedsbeløb på ca 11000 pr måned og vi fik kun afslag fra nykredit pga en gammel rki sag jeg havde .. Men så snart den er væk skulle vi komme igen .. Som de sagde i nykredit , at hvis vi er vant til at leve for de penge og klare os fint , så kunne de ikke se hvorfor vores rådighedsbeløb pludselig skulle være 16000 som andre banker ville have til så stor en familie .. Og skal så også siges at vi har klaret os for langt mindre end 11000 pr måned da vi har været på su ..
Så kig lidt rundt og forhør dig omkring i andre banke/pengeinstituter)Det viser igen at hvis i kan leve for det beløb, hvilket jeg umiddelbart synes er et fornuftigt beløb, så kan det i grunden være ligemeget hvad bankerne siger. Det er jo ikke dem der skal leve af jers rådighedsbeløb. Folk er forskellige, og det er deres forbrug i allerhøjeste grad også
Ja, men banken er jo virksomhed, der helst skal producere overskud!
Banken lever ikke af at låne dig penge, men derimod at de betalinger du yder på lånet.
Ved lav indkomst er risikoen for at banken ikke får sine betalinger stor.Unge under uddannelse er dog en populær gruppe, da banken må formode, at indkomsten bliver højere senere i livsforløbet.
9.500 kr er det beløb jeg har hørt, 12.000 kr er vist incl. et barn (evt in spe).
Er det svært at forstå?
Og hvor vil du hen med det??
Ja, der er er mange, der lever for mindre FØR de køber hus, men dermed er der jo ingen (i bankens øjne) garanti for at folk kan lave for det samme efter de har købt hus.
Det kommer også an på hvad det er for en type hus – huset stand og de forventede udgifter man må påregne, så derfor kan banken med god samvittighed sige nej, selvom man har et passende rådighedsbeløb.For hvis man køber et hus, hvor der indenfor en kort årrække er stor sandsynlighed for at man trods rådighedsbeløbet skal optage lån til nyt tag, nyt gasfyr så skal man stadig have mulighed for at økonomien hænger sammen.
Med andre ord, kan man købe et nybygget hus med et lidt lavere rådighedsbeløb fordi der er en vis sikkerhed for at der ikke løber de store omkostninger på, mens man kan få afslag på at købe et hus med et passende rådighedsbeløb fordi der er en stor sandsynlighed for at huset mere eller mindre skal jævnes med jorden efter en kort årrækkeDen danske banksektor har et udlån der er 500 mia. større end indlånet, hvilket giver sektoren et relativt stort fundingproblem.
Det er banksektoren i høj grad opmærksomme på.
Hvis man gider læse bankregnskaber, så vil man vide, at de fleste banker skriver om behovet for at trimme udlånet, og bringe bedre balance mellem udlån og indlån.
Når man skal skære udlånet ned, så er det første man gør, at stramme kreditpolitikken, således at man beholder de mest sikre kunder og skærer de mindst sikre kunder fra.
Derfor ER KRAVET PÅ 14.000 PR PAR MED 2 BØRN defacto UFRAVIGELIGT i dag.
Det er flintrende irrelevant hvad man har levet for før. Faktum er, at det par, der har et rådighedsbeløb på 19.000 når alle faste udgifter er betalt, har en bedre økonomisk situation end det par, der har 11.000 når alle faste udgifter er betalt.
Bankerne vælger derfor parret med den højeste indkomst, og afviser paret med den lille indkomst!
Finanskrisen har ændret rigtig meget i pengeinstitutsektoren, men folk er bare ikke rigtig klar over det endnu. Det bliver de!!!
Det er rigtigt fornuftigt af jer at overveje hvilket rådighedsbeløb i skal have til forbrug inden i køber ny bolig. Men jeg mener, at et rådigdhedsbeløb er en individuel sag for jer som boligkøbere. Bankerne har ofte nogle tommelfingerregler, men ofte er dette rådgidhedsbeløb mere fastsat ud fra nogle kreditmæssige betragtninger end et egentlig råd om rådighedsbeløb for jer som bankkunder.
Sæt jer ned og tag udgangspunkt i jeres forbrug det seneste år. Herefter overvejer i nøje hvilke øvrige udgifter som kan komme til de næste år. Fatssæt hellere jeres rådighedsbeløb lidt for højt fra starten – det vil give jer større fleksibilit i jeres privatøkonomi.
Håber mine råd kan bruges!
Kære GP
Hvad er det for noget vrøvl?Det er muligt det er sådan i din kære Danske Bank, men sådan er det på ingen måde alle steder.
Det er noget frygteligt vrøvl at skære alle banker over én kam. Du har jo ikke indsigt i alle banker og alligevel bruger du dit favorit-ord “defacto" – og så siger du det er ufravigeligt?
Du er så hårdnakket omkring rådighedsbeløbet, at det blot bekræfter, at når du påstår noget, så er det egne holdninger der ikke altid har hold i virkeligheden.Du har mange holdninger, men du pisker en stemning op om det ene og det andet – og (defacto) åbentbart uden belæg for det. Det er på ingen måde fremmende for de nye spørgere der forsøger at få svar herinde.
Nu kommer det jo ikke af ingenting, at bankerne har trimmet næsten 100 mia. kr af bankudlånet på et år.
Kravene til rådighedsbløb er klart skærpet hele vejen rundt i banksektoren, hvad I vil se, hvis I går ned i banken, som et par med et rådighedsbeløb på fx 7.000 kr. I vil ikke kunne få lån noget som helst sted !
Bankerne er nødt til at tænke med ind i kreditvurderingen af kunderne, at vi befinder os i en tid med en historisk lav rente. Den lave rente vil IKKE vare ved, og langt størsteparten af kunderne skal kunne blive siddene i huset, hvis flexrenten nu stiger til 6-8%.
Det kan man ikke, hvis man i dag har et rådighedsbeløb på kun 7.000 kr, når man, som det er standard, kreditvurderes ud fra et fastforrentet 4% lån til kurs 93,5.
GP:
Jeg bedyrer ikke noget omkring opstramning eller rentestigning, men udelukkende omkring din påstand omkring rådighedsbeløb.
Mht. rådighedsbeløbet ved en fastforrentet og en evt. rentestigning, så er det vel sådan, at man kan have/få afdragsfrihed på ligegyldigt hvilket lån man vælger. Det gælder så om at strikke det sådan sammen at man kan klare en rentestigning.
Eksempel:
Man får lov til at købe til 1 mio(rådighedsbeløb 12.000 kr.) med 800.000 til 4% fast + boliglån over f.eks. 20 år.
Kunden vælger F1 afdragsfri og ændrer afdragsprofil på boliglånet, så rådighedsbeløbet stadig er 7.000 – hvis så renten stiger, så kan man igen ændre afdragsprofilen på boliglånet. Det svarer lidt til T-lånet.Et lille tillægsspørgsmål – hvis flexrenten er 8% hvad er den lange rente så – og hvad er inflationen?
GP – du må vide det – du ved jo alt
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.