RKI / Kapitalpension ???
-
Indlæg -
Jeg vil godt vide, er der nogen der ved noget om: Hvis man har fået oparbejdet en alt for stor gæld som er ved at tage pippet fra en – og man så giver op, stopper med at betale (det drejer sig om lån i diverse firmaer Leasy, Ikano, GEMoneyBank, Acceptvcard osv – samlet gæld p.t. 205000 kr)- og absolut INTET har når fogeden kommer – og kommer i RKI.
Hvad sker der den dag man så får udbetalt sin kapitalpension??? Kan ovennævnte firmaer gøre udlæg i en privattegnet kapitalpension. Kan lige nævne at vedkommende er 56 år i dag og er handicappet og modtager pension.
Er der nogen der ved noget, vil jo gerne kunne rådgive ham rigtigt. Synes bare personligt, at når man har den alder, er handicappet, får pension – så kan det tage pippet fra enhver.
Glæder mig til at høre hvad de kloge mennesker her siger???
Ja for det første kommer du i Statstidende før eller senere og ikke mindst RKI og alle kan via Fogeden gøre udlæg dels i nuværende og kommende formue – der er ikke noget der hedder “glemmebogen" 😉
JET45 skal undlade at svare når vedkommende ikke aner hvad han/hun taler om.
Kapitalpensioner, ratepensioner osv. er fritaget for udlæg.
Efter RPL § 512, stk. 3, er også krav på pensioner og understøttelser eller anden hjælp fra det offentlige eller fra velgørende institutioner undtaget fra udlæg, medmindre der er forløbet tre måneder fra den dag, beløbet kunne fordres udbetalt, jf. nedenfor. Det samme gælder ved pensionsopsparing i pengeinstitutter, jf. §§ 11-12 i lov om visse civilretlige forhold mv. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter. Udlægsfritagelsen gælder således både tjenestemandspension og pensioner ifølge private pensionsordninger, også selv om der er tale om individuelle pensionsordninger. Alle former for social pension (folke- og førtidspension) er undtaget fra kreditorforfølgning, jf. § 47 i lov om social pension. Indeståender på kapitalpensionskonti, ratepensionskonti, selvpensionskonti og indekskonti har et pensionssigte og er således også undtaget fra kreditorforfølgning. Tilsvarende gælder for kapitalforsikringer, jf. §§ 116 og 118 i forsikringsaftaleloven. Disse er beskyttet mod kreditorforfølgning, indtil udbetaling har fundet sted. Udlægsfritagelsen i RPL § 512, stk. 3, og § 47 i lov om social pension gælder kun i tre måneder fra forfaldsdagen. Det er dog tvivlsomt, om 3-måneders-fristen gælder i relation til pensionsordninger, fx kapitalpension, der kommer til udbetaling med et éngangsbeløb, typisk når kontohaveren har nået en bestemt alder.
Dvs. udlægsfritagelsen består kun fuldtud, så længe pensionsordningen ikke er hævet. Når pensionsordningen er kommet til udbetaling, gælder der højest en udlægsfritagelse på 3 mdr.; jf. rpl. § 512, stk. 3. (!!)
“undtaget indtil udbetalingsdagen". beskyttelsen af en kapital pension eller pension løber vel kun til man får den udbetalt og det så er at regne som ens personlige formue?
Der ses ikke at foreligge nogen trykt retspraksis, som udtrykkeligt har taget stilling til, om udlægsfritagelsen for kapitalpensioner også gælder i 3 måneder. Det er derfor således usikkert, om der gælder en 3 mdrs. frist eller ej for denne type pensionsopsparinger; hvorfor jeg har anført “højest i 3 måneder".
Ud over det som har været nævnt vedrørende 3 måneders perioden, så kan kreditorer gør udlæg i hele eller dele af pensionsordningen, hvis den er indbetalt inden for de sidste par år. Det er kun den del, som er blevet indbetalt de kun kræve omstødt. Dette er lavet, for at undgå, at man kan skjule penge for kreditorer på en pensionsordning.
Så længe pensionsordningen ikke er udbetalt, kan ingen kreditor foretage udlæg i indeståendet. Det du sigter til er nok konkurslovens regler om omstødelse, hvor begunstigende dispositioner indenfor en vis periode kan omstødes, når betingelserne herfor i konkursloven er opfyldt. Der er således ikke tale om, at den enkelte kreditor kan foretage udlæg i pensionsopsparingen; idet indbetalingen i givet fald omstødes og tilbageføres til konkursboet, hvor beløbet indgår i konkursboet og evt. kommer til udbetaling i form af dividende til boet kreditorer.
Herudover gælder der særlige regler i lov om ægteskabets retsvirkninger ved gavedispositioner; men anvendelse af disse regler forudsætter, at der er tale om et ægtepar, som har disponeret ved gave til skade for den disponerendes krditorer.
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.