Dengang i sommeren 2007

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #91482
    AnonymForfatter

    Læs link: http://www.skandiabanken.dk/Pressemeddelelse-290507.pdf

    Eksempelvis “Eik Bank vil videreføre SkandiaBanken i Danmark på samme grundlag som hidtil…… så det eneste, de to bankers kunder reelt kommer til at mærke til
    sammenlægningen, er det udvidede serviceudbud"

    Hold kæft en gang lort de fyldte os med dengang i de glade dage.

    Forstår stadig ikke at private kunder tabte retsagen mod EIK BANK.

    Eik BANK har jo røvrendt os for vildt.

    #161198
    AnonymForfatter

    Til dem der ikke gider bruge linket.

    Eik Bank Danmark vil videreføre Danmarks største og billigste internetbank
    under navnet Eik.dk. Over 115.000 kunder kan fortsat forvente
    skarpe renter og priser og får samtidig et bredere service-udbud
    1/2
    Eik-koncernen og den svenske finanskoncern Skandia har netop afsluttet forhandlinger,
    der resulterede i en aftale om, at Eik Bank Danmark køber SkandiaBanken i Danmark.
    SkandiaBanken i Danmark videreføres under navnet Eik.dk (www.eik.dk).
    Administrerende direktør Brian Toft, Eik Bank Danmark, siger om baggrunden for købet:
    ”SkandiaBanken og Eik Bank har hver især meget stærke kompetencer inden for
    forskellige forretningsområder. Samlet dækker de en privatkundes behov for at kunne
    udføre de daglige bankforretninger til attraktive priser og vilkår, og samtidigt opfylder de
    behovet for personlig rådgivning ved større økonomiske dispositioner inden for
    formueplacering, ejendomsinvestering, pensionsplanlægning etc. Med Eik Banks køb af
    SkandiaBanken i Danmark samler vi således det bedste fra to verdener, internetbank og
    personlig rådgivning til kunder med større formue. Det bliver et meget stærkt
    konkurrenceparameter i fremtidens bankmarked”.
    Eik Bank vil videreføre SkandiaBanken i Danmark på samme grundlag som hidtil – det vil
    sige med billige priser og skarpe renter. Kunderne beholder de nuværende kontonumre,
    passwords m.m., så det eneste, de to bankers kunder reelt kommer til at mærke til
    sammenlægningen, er det udvidede serviceudbud. Kunder i Eik.dk vil også fremover have
    adgang til direkte rådgivning hos internetbankens medarbejdere via mail og telefon hele
    døgnet alle ugedage året rundt.
    Direktør i SkandiaBanken i Danmark, Henrik Vad, indtræder i Eik Bank Danmarks
    direktion, der herefter består af Brian Toft, administrerende direktør, Jesper Clausen,
    direktør, og Henrik Vad, direktør. Sidstnævnte siger:
    ”Grundlaget for yderligere vækst på selvbetjeningsområdet er bedre end nogensinde. Men
    som konkurrencen udvikler sig, er det nødvendigt at skabe synlige værdier for kunderne i
    form af både pris og service-udbud. Derfor er kombinationen af de to bankers
    ekspertiseområder et ideelt udgangspunkt for visionen om at være Danmarks ledende
    internetbank og selvbetjeningskundens førstevalg”.
    Eik Bank Danmark blev etableret i 2001. Efter sammenlægningen med SkandiaBanken i
    Danmark, der har over 115.000 kunder, indlån på 5,9 mia. kr. og udlån på 4,3 mia. kr.,
    bliver den forventede balance i størrelsesordenen godt 10 mia. kr. Eik-koncernen får efter
    sammenlægningen en balance på godt 18 mia. kr., og dermed er Eik nu blandt de 15
    største pengeinstitutter i Danmark.
    Om Eik-koncernen
    Eik Banki P/F er Eik-koncernens moderselskab og Færøernes største bank. Den kan i år
    fejre 175 års jubilæum og er dermed blandt rigets ældste pengeinstitutter.
    Pressemeddelelse / 29. maj 2007
    2/2
    Eik Banki P/F, som har knap 10.000 aktionærer i 22 lande, forventes børsnoteret på
    Københavns Fondsbørs første halvår 2007.
    Eik-koncernen ejer bl.a. 29 procent af aktierne i Investea A/S, der formidler investeringer i
    danske og udenlandske ejendomme.
    De senere år har Eik-koncernen leveret særdeles positive resultater. Regnskabsåret 2006
    var eksempelvis rekordår med et resultat før skat på 307 mio. kr. Det var en fremgang på
    87 procent sammenlignet med 2005. Cirka 60 procent af bankens indtægter stammer fra
    forretninger uden for Færøerne.
    I 2006 var egenkapital-forrentningen 28,9 procent før skat, og egenkapitalen var ved årets
    udgang 1,2 mia. kr. Eik Grunnurin, der er Færøernes største fond, er hovedaktionær i Eikkoncernen
    med ca. 62 procent af aktierne.
    Første kvartal i 2007 leverede Eik et resultat på 136,7 mio. kr. før skat mod 45,0 mio. kr.
    samme periode sidste år. Købet af Skandiabanken forventes ikke at påvirke koncernens
    resultat for 2007, hvorfor den tidligere udmeldte forventning om et årsresultat i
    størrelsesordenen 340 mio. kr. før kursreguleringer, hensættelser og skat fastholdes.
    Med købet beskæftiger Eik-koncernen 399 medarbejdere, svarende til 342 fuldtidsstillinger,
    heraf 115 fuldtidsstillinger i Danmark.
    Til finansiering af købet af SkandiaBanken i Danmark gennemføres en kapitalforhøjelse i
    forbindelse med den foranstående børsnotering. Eik Grunnurin garanterer udstedelsen.
    Evt. henvendelse vedrørende denne pressemeddelelse kan rettes til
    Adm.dir. Marner Jacobsen, Eik Banki, tel. +298 348000, e-mail marner.jacobsen@eik.fo
    Ordf.dir. Brian Toft, Eik Bank Danmark, tel. 33733151, e-mail brian.toft@eikbank.dk
    Dir. Henrik Vad, SkandiaBanken, tel. 33896001, e-mail henrik.vad@skandiabanken.dk
    Kommunikationsrådgiver Per Højgaard, tel. 00298 548542 og e-mail per.hojgaard@eik.fo.
    Læs mere på disse hjemmesider
    http://www.eikbank.dk, hvorfra fotos af bankens direktion kan downloades
    http://www.skandiabanken.dk
    http://www.eik.fo

    #161206
    JydenForfatter

    Og senere i sommeren 2008 ville de overtage Northern Rocks danske kunder da den lukkede i Danmark – ved at tilbyde det samme som man havde der. Det skulle dog hurtigt vise sig at betingelserne langt fra var de samme i EIK bank – men store ord var det.

    #161212
    AnonymForfatter

    Jeg er enig – vi havde en super god bank i Skandiabanken frem til 2007.

    Jeg var blandt de første 500 kunder i Skandiabanken da de startede op, og jeg må sige at jeg var særdeles godt tilfreds med banken.

    Men Eik ødelagde hurtigt det hele og i foråret 2009 havde jeg fået nok, og skiftede til Danske Bank. Det har jeg bestemt ikke fortrudt i lyset af Eik Banks krak.

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.