Skat og fogedret

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 24 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #91627
    AnonymForfatter

    Hej,

    Jeg har skrevet tidligere herinde, da jeg har en børneopsparing, der bliver tilgængelig her snarest.

    Noget jeg har funderet over, er at jeg skylder skat lidt penge. Alle mine sager står under “restancer" på selvbetjening, som værende i “bero". Omvendt kan jeg også se, at min børneopsparing står inde på min selvbetjening – Så de må jo vide den er der, selvom der intet beløb står på.

    Det der så undrer mig er, hvis de vil gøre udlæg i den, skal de først igennem fogedretten eller kan de bare uden videre gøre det? Og har jeg noget at frygte, når alle sagerne står i bero?

    Vh. Martin

    #164174
    AnonymForfatter

    Frygte.

    Slap nu lige af.

    Hvorfor betaler du ikke bare de penge du skylder? Er det flere millioner?

    Skat skal nok får deres penge. Læs nedenstående link

    http://penge.dk/skat/artikler-skat/skat-traekker-70000-danskere-i-loen

    #164176
    AnonymForfatter

    Grunden til jeg er lidt oppe på tæerne med det her, er at jeg er på SU og skal bruge pengene til mit studie.

    Jeg har undersøgt med SU lån osv, men jeg ser ingen grund til at låne flere penge, da opsparingen vil være rigeligt supplement til hvad jeg har.

    Så det er derfor, jeg vil vide om de kan trække den uden fogedrets afgørelse?

    #164192
    AnonymForfatter

    Du skal jo betale den skat en eller anden dag og Skat beregner dyre ikke fradragsberettigede renter. Det vil være bedre og billigere at få den gæld væk evt. ved SU-lån og nu får du jo endda en sum ekstra penge.

    #164198
    AnonymForfatter

    Tak for svaret. Og tak for tippet, men jeg ønsker at gøre det på min måde

    Er der virkeligt ingen der kan svare på om Skat skal igennem fogedretten eller ej, for at gøre udlæg i ens penge/Ting?

    #164200
    AnonymForfatter

    Hey.

    Godt nok ikke et svar , men et spørgsmål.

    Hvorfor vil du gøre det på din måde, når du har mulighed for at spare på renteudgiften?

    #164202
    AnonymForfatter

    Fordi det har jeg det bedst med. Jeg gider ikke forgælde mig mere, eller rykke gælden om. Med den her opsparing, der har jeg muligheden for at få dækket mine udd. udgifter osv, og det er det jeg søger.

    Derudover har jeg ingen mulighed for at låne penge. Så det er bare derfor, jeg blot vil vide om man skal igennem fogedretten først, eller om jeg skal frygte at skat står nede i banken, på dagen hvor min opsparing bliver frigivet?

    #164204
    grgForfatter

    Et spørgsmål:

    Person 1:
    Skattegæld: 50.000
    SU lån: 0

    Person 2:
    Skattegæld: 10.000
    SU lån: 40.000

    Hvilken person har den største gæld?

    #164206
    AnonymForfatter

    Håber sku ikke det er en økonomiske uddannelse.

    Alle danskere med skattegæld kan blive ramt af lønindeholdelse, og Skat kan lægge helt op til 30 procent oven i trækprocenten for at få gælden i hus.

    Renterne er max høje hos SKAT og de tager pengene før eller siden, så fatter ikke du gider bruge din energi på at være så økonomisk irrationel.

    #164208
    AnonymForfatter

    Undskyld mig meget de herrer, men jeg stillede et enkelt spørgsmål herinde, jeg bad ikke om en økonomiske morale.

    Nej jeg skal ikke uddannes indenfor det økonomiske… Jeg ønsker blot et svar på mit spørgsmål.

    Så hvis der er en, der vil være så venlig at svare på mit spørgsmål, så vil jeg være meget taknemmelig.

    #164210
    AnonymForfatter

    Hej Martin,

    Jeg syntes da at du skal prøve at ringe til skat og spørge. De er altid hjælpsomme og man kan sige du ikke kan miste noget ved det.

    For hvis der er regler om at de opsparingen modregner skyldig skat vil de jo gøre det uanset om du har snakket med dem eller ej 🙂

    At du har din egen mening om hvordan du vil bruge din opsparing er fint, tror ikke du får meget svar herinde på dit spørgsmål, det er mere svar på hvordan det skulle gøres mest fornuftigt hvilket også er fint.

    #164214
    AnonymForfatter

    Børneopsparing og pensionsopsparinger er kreditorbeskyttede.

    Dvs man kan ikke gøre udlæg i dem før udbetaling.
    Så du kan bare hente pengene i banken på din fødselsdag. Tal lige med banken inden hvis pengene er anbragt i værdipapirer eller puljer.

    SKAT skal i fogedretten for at hive penge ud af din opsparing i banken eller gøre udlæg i formueaktiver iøvrigt. Kommer du i fogedretten skal du under straffeansvar oplyse om dine formueforhold og der ved man allerede godt at du har fået din børneopsparing udbetalt.

    Så ja du kan sagtens gennemføre din plan men det svarer til at du har 2 lånetilbud. Et fra banken med billig rente og et fra en kviklånkasse til den dobbelte rente.
    Alle i kongeriget vælger selvfølgelig den billige rente men blot ikke dig som vil gøre det på din egen måde. Hvad er det du ser som vi andre ikke ved.? Du planlægger måske at fordufte til udlandet eller være på støtten hele livet ?

    Anyway held og lykke.

    #164218
    MichaelForfatter

    Hvorfor Martin ligefrem ønsker at komme i fogedretten må kun guderne vide. Der løber masser af omkostninger på som han selv kommer til betale. En RKI-registrering er heller ikke ligefrem et drømmescenarie at starte sin voksentilværelse ud med.

    Gæld er gæld og faktorernes orden er ligegyldig. -10+20 er det samme som 20-10 eller sagt på en anden måde: Få klaret den skattegæld med opsparingen istedet for at betale dyre renter og gebyrer for ingenting.

    Det kan godt være du vil gøre det “my way", men din måde er direkte tåbelig hvilket du så må erfare med tiden.

    #164222
    AnonymForfatter

    Nej det er ufatteligt dumt.

    Martins MyWay:
    Gæld til skat. RKI. Dyre renter. Men ingen SU-lån.

    Our way:
    0 skatte gæld. Ingen RKI. SU-lån med billige renter.

    Der er ingen der vil klandre for SU-lån når der skal søges arbejde eller lån tll bolig eller andet. Skattegæld og RKI – tak for kaffe.

    Man fristes til at spørge om en børneopsparing partout skal bruges barnligt. 🙂

    Kan man iøvrigt ikke arbejde lidt når man er på SU ?

    #164224
    AnonymForfatter

    Tak for hjælpen alle sammen.

    Jeg er udemærket godt klar over min metode er tåbelig. Jeg har mine personlige grunde, og efter en lang historik med depression, så vil jeg simpelthen bare være sikret, uden at lave mere gæld. Og jeg ved udemærket godt det er idioti, men jeg ville bare gå ud i bedene, hvis jeg skal have et sted mere at fokusere på at tilbage betale når tiden kommer.

    På plus siden, så har jeg fået bekræftet et job efter skole i sidste uge. Det er intet specielt, en kasse stilling, hvor alle pengene vil gå til skat hver måned, for at få gælden ned hurtigst muligt.

    Anyway, jeg ved godt det sikkert er svært at sætte sig ind i. Men det er den eneste måde, jeg kan få en hverdag til at fungere på. Og hvis det er det der skal til, så er det det jeg gør 🙂

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 24 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.