Boliglån studerende
-
Indlæg -
Vi tager den lige igen
Kan ikke rigtig finde en debat hvor studerende har ville låne et realistisk beløb til køb af bolig.
Jeg er studerende med 2 år tilbage ca. boligen jeg vil købe er en andelsbolig til 500.000 kr. Jeg har regnet ud, at jeg vil komme til at sidde for ca. 8.500 før skat. Jeg får mellem 12.500 og 14.000 kr. udbetalt pr. måned. Kan jeg få lov at låne penge til at finansiere min bolig?
Har et par gange har overtræk, har dog aldrig hørt noget fra banken omkring det.
Har et lån på 45.000 i banken og skylder 110.000 i for SU lån.Mit studie sikrer mig en god startløn på ca. 38.000 kr. pr. måned og der er meget lille ledighed indenfor feltet.
Hvordan undersøger jeg om en andelsboligforening har en god økonomi?
Er det bedst at vælge en andel med en lav månedlig ydelse men til en højere udbetaling, eller er det økonomisk klogere på sigt at vælge boligen med en lidt højere ydelse men derimod en lavere udbetaling? De samlede boligudgifter for boligerne bliver det samme for mig pr. måned.
Begrænset indkomst og ingen opsparing til indskud?
Glem dog den andelsbolig, eller få dine forældre til at låne dig de 500.000 kr med sikkerhed i deres bolig.
Men start med at lægge et realistisk budget udfra dine udgifter det seneste år, så kan du se, hvor du bruger dine penge.
“Mit studie sikrer mig en god startløn på ca. 38.000 kr. pr. måned og der er meget lille ledighed indenfor feltet."
Den der kan ende med at gøre ondt. Du aner ikke hvordan markedet ser ud om et par år, men det er naturligvis godt hvis det pt ikke ser helt surt ud.
Men du risikerer at blive endnu et tilfælde af dem, der har købt hus i forhåbninger om at fremtiden skulle blive bedre.Hvorfor ikke leje noget i de to år?
Men hvis du absolut vil købe, så får du 12.500 og skal betale 8.500, så der er 4000 tilbage.
Det er mindst 2000 til mad, 500-1000 til budget og så 1000 til andre udgifter du sikkert også har eller får, eller for at opspare til udforudsete udgifter.
Det er virkelig virkelig stramt, synes du ikke?
Faktisk så var de 8.500 inklusive mine andre udgifter. Så de 4000 er mit samlede rådighedsbeløb – uden mad.
Ja, det er svært at få job for tiden. Særligt i københavn. Men som jurastuderende med stud.jur stilling er man ret sikker på job efter endt studie.
Jeg har ingen forældre til at købe mig en bolig desværre. Jeg skal være ude af min lejlighed pr. 1 juni og håbede at jeg kunne undgå lejebolig junglen. Det virker fjollet at sidde for så mange udgifter i en lejebolig, når man kan afbetale på en andel.
Jeg kender ikke lige til fordele og ulemper ved andelsboliger, men jeg har det helt på samme måde som dig med fornuften i at eje fremfor at leje.
Vi valgte dog lejlighed først, fordi vi dengang ikke havde arbejde endnu, vi vidste vi ville have barn og bil snart. Og så manglede vi overblikket over økonomien.
For mange ukendte og svingende faktorer.Hvis du bare er dig pt, uden børn og uden bil og andre risikable udgifter, så kan du lettere leve for de 4000. Der er også plads til lidt opsparing til pludselige udgifter så.
Men det kan godt betyde du skal leve stramt, hvis der kommer noget på et tidspunkt. Jeg ved ikke hvor mange ekstraudgifter der kan være med andels.Men det er nok en mulighed alligevel efter min mening, når nu det var inkl. budget.
ok, hvor skal jeg starte.
1. Ingen opsparing, men stor gæld og ingen løn – kun en bank som vil gamble og som ikke tænker på dig ville overhoved godkende det lån til en rente du kan betale
Med dine indtægter og udsigter bør renten være min 6%, dvs. 2500 + husleje. Men optagelser af lån til bank samt STATEN koster omkrig 15-20.000. Ejendoms adm. skal også have penge for besigtigelser og papir osv. ca. 2-4000 kr.
Hvordan får du penge til det, for ikke at tale som flytning og etv. nye møbler?
2. Du har ingen garanti for job, faktisk kan du på nuværende ikke garantere færdiggørelse af uddannelse. Du kan sige dige det er en vis sandsynlighed for det, ingen granti.
3. Nyuddannede jurister, må forventes at få en startløn uden 38000, læs DJØF’s løn statistisk på området og ser efter min løn.
Omkring halvdelen af alle nyuddannede jurister begynder deres arbejdsliv i den offentlige sektor. Her er startlønnen som fuldmægtig i underkanten af 22.500 kr. (+ pension naturligvis, men det får hjemmehjælpere etc. altså også). Ad åre stiger lønnen så til godt 32.500 kr., hvis man er ansat i staten – og omkring de 34.500 kr, hvis man er ansat i regionerne eller kommunerne.
Så du gambler på du ikke må nøjes med et job i det offentlige.
En jurist vil være på AC overenskomsten og som minimum få ca. 27.000kr + pension som startløn i det offentlige.
Den er på præsis 23.770,00 ex. pension, og 27.225,00 med pension.
Ifølge Staten skalaløn til ph.d.-stipendiater pr. 1. april 2010 af DM.
De 27000 er med pension og normalt angiver man ikke løn med, men uden pension, det er det som jeg har gået ud fra. Selvom pension er vældig interessant så er det ikke muligt at betale regninger eller optage lån med, og det er mig bekendt det vi snakker om her.
Okay, så nej til Andelsbolig er rådet her fra?
Er ellers blevet tilbudt lånebevis fra nykredit, med en rente på 5%. Det var bare det første sted jeg søgte og uden at gøre de store anstrengelser for at forhandle.
Jeg er ikke interesseret i at sidde med en gæld jeg ikke kan betale tilbage uden at skulle leve på havregrød hver måned.
Beklager at mine indlæg er med til at kører debatten ud på et sidespor. Jeg bliver dog nødsaget til at rette faktuelle fejl.
Ja ph.d.-stipendiater er nok nogle af de få som ikke får rådighedstillæg, men det gør så at sige alle andre.
For lige at slå det helt fast – “Hvis man ansættes som fuldmægtig i staten på nyt lønsystem ydes automatisk rådighedstillæg, uanset hvilken akademisk uddannelse, man har."
http://www.dm.dk/LoenOgAnsaettelse/Loen/OffentligtAnsat/OffentligForvaltning/Fuldmaegtig.aspx
Så en nyuddannet jurist tjener altså som absolut minimum 27.000 (31.000 inkl.pension). Det forudsætter dog at man ansættes i det offentlige og ikke får så meget som en krone i personligt tillæg. En startløn på 38.000 inkl. pension virker ikke urealistisk, da jurister er meget efterspurgte. Alligevel bør man selvfølgelig ikke budgettere med mere end “mindstelønnen".
Alt dette betyder dog ikke, at jeg synes det er en god idé at købe bolig som studerende. Det kan jo være at drømmejobbet kræver at man flytter.
Personligt ville jeg ikke gøre det, men det er da interessant at Nykredit gerne vil låne dig pengene. Det viser lidt om, hvad en god uddannelse har af betydning. “Almindelige mennesker" med din økonomi ville ikke have en jordisk chance for at få det lån. Banken kan nok se en betydelig risiko for at du kan komme i problemer de næste par år, men det betyder jo bare at de tjener endnu flere penge på renter og gebyrer. På lang sigt vil jeg gætte på at jurister er en sikker investering for dem.
Rådighedstillæg er noget som man kan aftale sig til mod rådighedsforpligtelse.
Formuleringen er om rådighedstillæg til jurister:
“Til jurister og universitetsøkonomer, der er ansat i administrative stillinger, og som påtager sig rådighedsforpligtelse og forpligtelse til indtil 35 timers merarbejde pr. kvartal, ydes der – med mindre andet aftales lokalt, et pensionsgivende rådighedstillæg, der udgør følgende…"Det kræver altså man påtager sig 35 timers merarbejde pr. kvartal, og det ved jo ikke om man gør, under alle omstændigheder er det ikke minimum men et “tillæg" deraf navnet rådigheds-tillæg.
Kan godt være du kan få lån til 5% men de 4,5/4,85% som man elles kan få lån til vil være en gave fra bankens side, du har jo ikke din eksamen endnu, du kan nå at dumpe (jovist måske ikke meget sandsynligt men alligevel), og du jo har jo helle ikke et job endnu. Og slet ingen garanti for at få 38000 som startløn.
Vent de tid det tager til du har et arbejde, så kan du sove trygt om natten. I øvrigt JAP en god pointe i at dit arbejde kan blive i en anden landsdel, eller et sted hvor en anden bolig ville være at foretrække.
Gode jurister får næsten overalt langt over 50.000 kr. mdl.
De burde nok have valgt et andet ord end “tillæg".
“Rådighedstillæg er ikke til forhandling
I alle overenskomsterne anvendes formuleringen – “(…)der påtager sig rådighedsforpligtelse."
Ud fra formuleringen, kunne man tro, det var frivilligt, om den enkelte ville påtage sig rådighedsforpligtelse – eller at arbejdsgiveren selv kunne afgøre, om rådighedsforpligtelse skulle pålægges eller ej. Men det er det ikke! Realiteten er, at der skal udbetales rådighedstillæg og den enkelte kan ikke frasige sig rådighedsforpligtelsen.
Det er kun Overenskomstforeningens bestyrelse, der har kompetence til at indgå aftaler om ændringer i rådighedstillægget og rådighedsforpligtelsen."
Ja der findes nogle få undtagelser hist og her, men i praksis så er det et tillæg som alle får. Så håber jeg at vi kan slutte den diskussion.
Omkring risikoen for at dumpe eller ikke få job, så er den selvfølgelig reel. Man skal bare huske at sammenligne med de andre mennesker som bankerne låner penge ud til. Det sker ofte at folk bliver skilt eller mister deres job, og så er det ligegyldigt hvor pæne tallene har set ud, da lånet blev optaget.
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.