Ikke nok at leve for. Hvad gør man lige???

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 37 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #92041
    AnonymForfatter

    Hej.

    Jeg er gift og har 4 dejlige børn.

    2 af børnene er handicappede (Den ene fra fødslen, den anden grundet alvorlig sygdom i 7. levemåned.

    Min mand og jeg købte i 2006 hus. Der har hele tiden været en masse på huset som skulle laves og vi er derfor endt med, for os, en uendelig gæld.

    Vi blev i 2010 nød til at sælge huset, da de to handicappede børn, skulle i institutioner i en anden by (Det var det eneste sted de kunne tilbydes professionel hjælp til deres vanskeligheder). Vi ville ikke have mulighed for at køre frem og tilbage hver dag.

    Vi gav selv 670.000 kr for huset i 2006 og solgte i 2010 for 750.000 kr.

    Grundet alle lånene til at reperere huset mm. sidder vi nu med en gæld på godt 400.000 kr.

    Vi er flyttet i lejebolig i den nye by.

    Ved en familie som os, mener de fleste at vi skal have et rådighedsbeløb på 14.000 kr i måneden. Vi har pt et rådighedsbeløb på 7500 kr og har hverken til dagen eller vejen. Vi har mange udgifter til kørsel, tabt arbejdsfortjeneste, på grund af børnene. Vi får dem refunderet, men skal altid selv lægge ud.

    Skal siges at vi aldrig har taget afdragsordninger eller lån, ud over i vores bank. Altså er det dem der har sagt godt for at vi har lånt de penge vi har lånt. Man kan vel sige at vores bankmand ikke er særlig ansvarlig. Vi havde på forhånd bedt ham styre vores økonomi hårdt, da vi ikke selv var så gode til det. Ligeledes fravalgte vi dankort, da vi vidste at det ikke var for os. Det vi har lånt penge til, har været nødvendige reperationer mm. Hver måned får vi op til 5 breve fra banken, som ikke har betalt vigtige regninger, da der ikke har været penge nok på budgettet.. Suk.. Vi bliver derfor bedt om selv at skaffe pengene til disse regninger.. De penge er vi så nød til at låne af familie, for at der ikke bliver lukket for vand, strøm mm.

    Vi kan ikke leve sådan her. Hvad kan vi gøre? Kan vi presse banken til ikke at skulle betale 6000 kr ind til lånet i måneden??? Eller andre gode råd?

    #170158
    OBSForfatter

    I kan nok ikke “presse" banken til noget men har I haft en samtale med dem om jeres økonomi og hvordan I kan få den til at fungere bedre?

    Hvordan ser jeres nuværende budget i øvrigt ud – indtægter og udgifter?

    #170160
    AnonymForfatter

    Det eneste vi har på budgettet, er det helt nødvendige. Vi har i forvejen skåret ned på alt hvad der er at skære ned på.

    Vi har flere gange været til samtale med banken igennem de sidste år, for at få styr på tingene, men banken mener ikke at der er noget at gøre. De vil jo selvfølgelig have de 6000 kr i måneden til lånene og har ikke intentioner om at sætte beløbet ned for en årrække eller lignende.. I stedet lader de være med at betale ting som institutionapladser, varmeregninger, vandregninger, elregninger, forsikringer, børnepenge mm.

    Vi har de sidste to år måtte betale ca. 100.000 kr af egen lomme for regninger, som egentlig kører på budgettet..

    Det er jo fuldstændig uholdbart.

    Ingen andre banker vil have os som kunder.

    Vi havde snakket om at flytte vores lønkontoer og budget over i en anden bank, for at vores nuværende bank så kun kunne få det der var tilovers efter at alt andet var betalt. Men heller ikke det vil andre banker gå med til.

    Vi kan ikke få gældssanering, da jeg er sygemeldt med en kronisk autoimun sygdom.

    Så ja… Vi står mildest talt med skægges godt og grundigt i postkassen

    #170164
    testForfatter

    sænke udgifter eller og hæve indtægterne.

    Start med at gå ned og få en snak med din social rådgiver på kommunen.

    #170170
    AnonymForfatter

    Flyt bank.

    I har KRAV på at få oprettet en helt almindelig lønkonto. (Intet andet) Banken kan ikke nægte jer det. De kan nægte alt andet.. pbs, betalingskort osv. Men ikke kontoen.

    Lad være med at forklare jeres nye bank om situationen. Bare bed om at få en alm. lønkonto. Hvis det er muligt med PBS, netbank og debit kort tilknyttet. Men ellers bare et alm. hævekort så i kan hæve fra kontoen.

    Derefter.. flyt jeres nemkonto til den nye bank på nemkonto.dk – hvis i fik en pbs aftale i den nye bank, så tag jeres pbs-oversigt og skriv aftale og kundenummer ned på alt. Tilmeld dem manuelt. Hvis i ikke fik en pbs aftale.. så kontakt alle der skal betales regninger til og bed dem om at sende girokort.

    Gå hen i jeres gamle bank og sig ‘tak for samarbejdet’ – tag balladen med inkasso, rki og fogedret. I vil have et større rådighedsbeløb. I må leve med gælden, den kommer i ikke ud af alligevel.

    #170172
    AnonymForfatter

    P.s – smid følgende på bordet hvis den anden bank nægter at oprette en konto:

    God skik bekendtgørelsen for finansielle virksomheder § 12 :
    “Et pengeinstitut kan ikke uden individuel og saglig begrundelse nægte at oprette en almindelig indlånskonto. Begrundelse skal på anmodning gives i papirformat eller på andet varigt medium"

    #170182
    AnonymForfatter

    Der er ingen tvivl om at der er et stort misforhold mellem jeres indtægter og udgifter.

    Det kunne godt lyde som om I er blevet bevilget lån i banken, som I slet ikke skulle have haft, enten fordi I har givet forkerte eller bevidst vildledende oplysninger.

    Dit udsagn “på budgettet" betyder ikke, at banken bare betaler. Pengene skal kommet et sted fra – enten i form af løn eller lign. eller “af egen lomme"…..

    #170248
    AnonymForfatter

    Det er altid så fantastisk nemt at sige – den dårlige økonomi er bankens ansvar, ikke mit!

    Det er i mine øjne en gennemført urimelig ansvarsforflygtigelse.

    I får betalt hovedparten af udgifterne til jeres børns institutioner af kommunen. I får godtgjort tabt arbejdsfortjeneste og i får børnepenge, formentlig også tilskud til hjælpemidler, boligstøtte og hvad ved jeg!

    Den der med “tabt arbejdsfortjeneste" er bagudbetalt, stiller jer ikke væsentligt ringere end almindelige lønmodtagere.
    I min husstand betaler vi også selv vores udgifter for maj måned i løbet af måneden, mens vi først får maj-lønnen ved månedens udløb. Sådan er det for de fleste mennesker. I kender betingelserne, og bør indrette jer efter det.

    Et eller andet siger mig, at I er sovset ind i den snotforkælede selvmedlidende velfærdsstats krævermentalitet!

    Tag dog et ansvar for jeres eget liv.

    Det I bør gøre, er redefinere hvad der er “strenge nødvendige udgifter" og hvad der ikke er. Der er garanteret masser af ting, som I idag opfatter som strengt nødvendigt, der kan undværes.

    Eksempelvis kunne I se på boligudgiften. Flyt i en mindre lejlighed med ringere beliggend, hvor børnene eventuelt deler værelse. Det dør de ikke af. I kan sikkert også hente noget ved at gå kritisk til posten “udgifter til børn". Der er forskel på hvad der skal til for at leve et acceptabelt liv, og hvad der skal til for at livet er ideelt!

    #170250
    MichaelForfatter

    Enig med Generalen omend jeg ville formulere mig lidt mere afdæmpet. Specielt denne linie fra trådstarter undrer mig:

    “Vi havde på forhånd bedt ham styre vores økonomi hårdt, da vi ikke selv var så gode til det"

    Og så vælger man at købe et hus med hvad deraf hører af uforudsete udgifter?? Det virker fuldkomment forrykt. Banken skal rådgive jer ordentligt og redeligt, men det er ikke bankens ansvar at I ikke kan styre jeres økonomi.

    #170252
    MichaelForfatter

    Tilføjelse: Det er heller ikke bankens ansvar at sætte sig ind i hvad der skal laves på huset. Det er helt og holdent jeres eget ansvar.

    #170266
    AnonymForfatter

    Jeg ville helt klart lægge en del energi i at undersøge, om der findes en frivillig (gratis) gældsrådgivning i jeres område.

    Det er nemt at sige man ikke skulle have lånt penge, som man ikke havde råd til at låne – lige som dem, der mener man kan tabe sig hvis man bare lader være at spise mere energi end man forbruger.
    Realiteten er ikke altid helt så nem. Og med så meget andet at slås med, synes jeg det er vigtigt at finde ud af om I kan få noget uvildig rådgivning og opbakning mht økonomien.

    En gældsrådgiver kan hjælpe jer med et realistisk budget, et overblik som det måske er svært for jer selv at skabe, og muligvis også med en forhandling med banken.

    Prøv at google gældsrådgivning eller spørg jeres socialrådgiver om de evt kender til et tilbud.
    Hvis I kun kan finde betalt gældsrådgivning, kan I måske søge et legat til det?

    Samvirkes majnummer handler om privatøkonomi, og også om gældsrådgivning, så prøv evt at starte med at få fat i det.

    #170270
    AnonymForfatter

    http://taenk.dk/gældsrådgivningen.

    Ved ikke lige om linket virker, ellers må man selv kopiere det.

    #170278
    AnonymForfatter

    @ Experimentality
    Du mener vel § 19
    Men når en bank gør dette
    § 8. Før en finansiel virksomhed rådgiver, skal virksomheden anmode kunden om at oplyse om sin økonomiske situation, sin erfaring med de relevante finansielle ydelser, sit formål med at få ydelsen leveret samt om sin risikovillighed.

    En bank vil vel gerne se en årsopgørelse fra skat, årsoversigt og kontoudskrifter fra den nuværende bank. Hvis de så ser noget, der ikke hænger sammen, så kan de da godt sige nej til en indlånskonto

    #170286
    HalliHalloForfatter

    Når familien ikke har råd til at betale afdragene længere, hvis rådighedsbeløbet er så lavt som påstået, og banken ikke vil forstå dette, så flytter man selvfølgelig bare bank, og erklærer sig insolvent med de konsekvenser det nu engang har.

    Længere er den vel ikke. Og en Nemkonto eller indlånskonto kan alle jo oprette i alle banker, bare de sætter et par hundrede kroner ind på kontoen.

    Jeg ved godt at det er jeres yndlingstema, når en ikke har penge nok at leve for. Med stedse råd om at spare, gå budgettet efter med en tættekam………..Men mon ikke sådanne familier spare allerede i forvejen, det vil jeg næsten antage.

    #170290
    testForfatter

    Vi har været igennem den her før men man har kun en nemkonto og det betyder at alle der ingen har har krav på at få oprettet en. Det betyder at man ikke bare kan forlænge en konto i en anden bank når man allerede har en i en anden.

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 37 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.