Min kæreste vil giftes..
-
Indlæg
-
Hvis den ene ægtefælle har en stor gæld, mens den anden er gældfri. Så vil det være sådan at i tilfælde af skilsmisse eller hvis den gældsplagede ægtefælle dør først, så vil den gældfri part skulle aflevere halvdelen af værdien af sine aktiver, hvis der altså ikke er oprettet særeje.
At dele fællesformuen eller at opløse formuefællesskabet er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man skal dele alle aktiver og passiver lige. I Danmark betyder formuefællesskab ikke, at man i lige grad ejer eller hæfter for alle aktiver og passiver. Man opererer med en formueordning, hvor hver af parterne ejer nogle ting og evt. hæfter for nogen gæld. Det en ægtefælle ejer og hæfter for, kalder man ægtefællens bodel. En bodeling er herefter, at man skal opgøre hver af ægtefællernes bodel. Derefter skal hver af ægtefællerne til den anden aflevere halvdelen af sin bodel, hvis den er positiv, men ikke hvis den er negativ. Således er der ikke tale om en ligedeling af formue og gæld. Man skal være opmærksom på, at skatte- og momsgæld, der er opstået mens ægteskabet bestod, kan kræves betalt af den anden ægtefælle, hvis skyldneren ikke kan betale den.
Dette vil jeg belyse med nogle enkle eksempler. Manden står alene på skødet til et hus med en handelsværdi på kr. 1.800.000. Der er gæld i huset til en kontantværdi på kr. 1.100.000, som kun manden hæfter for. Manden har videre indbo for kr. 40.000, samt resten af en studiegæld på kr. 140.000. Manden har således aktiver (formueandele) for kr. 1.840.000 og passiver (gæld) for kr. 1.240.000. Mandens nettobodel er herefter kr. 1.840.000 – kr. 1.240.000 = kr. 600.000. Heraf skal manden aflevere værdien af halvdelen eller kr. 300.000 til hustruen. Hustruen har en gældfri bil til en handelsværdi på kr. 70.000, indbo for kr. 30.000 og en skattegæld på kr. 20.000. Hustruens nettobodel er herefter kr. 70.000 + kr. 30.000 – kr. 20.000 = kr. 80.000. Hustruen skal aflevere værdien af kr. 40.000 til manden. Hver part træder således ud af ægteskabet med en nettoformue på kr. 340.000.
Hvilket giver samme resultat som hvis de havde været fælles om det hele.
Så længe der er plus i begge bodele – deler vi som ligesindede.
Er der negativt bo i den ene part – betaler den formuende.Så i virkelighedens verden ER der tale om ligedeling af formue og gæld (hvis du skiller dem ad)- den der med “der ikke er tale om ligedeling af formue og gæld" er advokatfnidder.
Det har du fuldkommen ret i NKBS.
Beklager at jeg i et af mine tidlige svar blander bo deling ved død og skilsmisse sammen, nå det så er sagt mener jeg stadig at problemerne primært opstår når der er store forskelle i gæld og formue. Det skal der særeje til hvis man mene det skal løses. Det kan ikke løses vi en ændring ad lovgivning som aldrig ville kunne komme tl at tag øje for alle mystiske familie forhold. At jeg så personligt mener det faktisk helt rimeligt at man ved ægteskabets Opløsning deler og at loven som den er idag er et rimeligt kompromis er noget helt andet.
I øvrigt er det stadig ikke teoretisk at der intet deles hvis både a og b,s regnskab ender negativt og at spørsmålet går helt specifikt på om man hæfter for den andens gæld
Ejer man intet er der heller ingen grund til at lave testamente ved særbørn, men man skal husk at checke hvordan udbetalingerne fra diverse forsikringer og pension flader.
I øvrigt glemmer man at et særeje skal holdes venlige for at ha effekt.
Er du ikke lige sød at forklare hvori du mener forskellen mellem bodeling ved død og bodeling ved skilsmisse er ?
Se – det er jo da en påstand, men det er ikke korrekt.
Lad os sige at A og B, der er gift, ikke har særeje og B har et særbarn – de er insolvente, men har hver især en livsforsikring begunstiget til “nærmeste pårørende"
Nu sker der det uheldige at familien kører galt i nat, B bliver slået ihjel med det samme, A er hårdt såret og barnet får slet ikke mèn. På søndag dør A så desværre af sine kvæstelser.Dette sker:
1. B er død – livsforsikringen udbetales til A
2. A er død – livsforsikringen udbetales til nærmeste pårørende der ikke er barnet.
3. A er død arven (livsforsikringen fra B) udbetales til nærmeste pårørende der ikke er barnetMener du virkeligt dette er det bedst mulige senarie ? – eller ville det muligvis ALLIGEVEL, og på trods af dine principper og påstande have været bedre med et testamente der gav barnet nogle rettigheder.
humm skrev jeg ikke netop at man skulle kontrollere hvordan evt. livsforsikringer og pensioner falder? Er der børne pension udbetaling til barn eller børn? skulle man måske sætte sit barn ind som begunstiget? osv helt frem til at man af den grund vælger at lave et testamente.
men jeg tvivler på at der er en stor livsforsikring på B der jo er i revalidering.
En af fordelene ved at forblive egentlig 4ver er at hvis kæresten er belånt op til begge øre, så hæfter man ikke for dennes gæld. Med mindre du har været medunderskriver på dennes gæld.
Denne tråd viser nødvendigheden af oprettelse af ægtepagt – hvis man vil sikre sig i tilfælde af dødsfald – skilsmisse eller konkurs.
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.