Opsparing eller afdrag på realkreditlån

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #92850
    AnonymForfatter

    Jeg er i den heldige situation at jeg ikke har anden gæld end realkreditlån i min lejlighed. Jeg har altid kørt med 5% obligationslån med afdrag, men overgav mig sidste år og røg med på bølgen af rentetilpasningslån (1-årig) – nu blev det altså bare for fristende.

    Lånet er strikket sammen på den måde, at jeg betaler et fast beløb hvert kvartal og alt efter hvorledes renten udvikler sig på rentetilpasningslånet bliver tilbagebetalings-perioden kortere eller længere – med det nuværende rentenivau er tilbagebetalingsperioden sat til 14,5 år. Renten er dette første år på 0,85% – hvilket i grove tal betyder, at jeg afdrager ca. DKK 120.000 om året og betaler ca. DKK 28.000 i rente og bidrag. Jeg tror desværre ikke selv, at renten i de 14,5 år forbliver i det nuværende leje, og derfor overvejer jeg at afdrage endnu mere, når jeg skal rentetilpasse senere i år.

    Jeg har således sparet DKK 300.000 sammen i kontanter, og overvejer at anvende dem som et ekstraordinært afdrag. Filosofien bag er at udnytte det lave renteniveau mest muligt (så længe det varer) til at afdrage så meget som muligt, således at restgælden er så lav som muligt, når renten igen begynder at stige. Min overvejelse går på, at det selvfølgelig er en relaiv lav forrentning af de DKK 300.000 idet jeg kun “tjener" de sparede renteudgifter på de selvsamme DKK 300.000, men på den anden side er det yderst beskedent hvad man kan få i forrentning i f.eks. banker.

    Alternativet er værdipapirer, og jeg er fristet af C20 aktier, men synes også at udsvingene er store – den financielle verden er blevet meget volatil. Jeg står ikke og skal bruge pengene de første 5-6 år (med mindre arbejdsløsheden skulle indhente mig) så hvorledes optimerer jeg mit udbytte?

    Når jeg skal rentetilpasse mit lån senere i år overvejer jeg desuden at ændre til 6-årig rentetilpasningsperiode og i øvrigt fortsætte modellen jeg har i dag, hvor jeg afdrager mest muligt – den står p.t. til ca. 2%, men hvad er “fælderne" i dette setup?

    Takker på forhånd for alle gode input.

    #181464
    BertelsenForfatter

    Typisk koster et ekstraordinært afdrag et gebyr til realkreditselskabet. Så tag fat i dem og få en beregning på hvad det præcist vil koste dig.

    Men det er jo begrænset hvad du pt. vil spare i renteudgifter når du har et flekslån.

    Jeg tror jeg ville sætte de 300.000 i FIH til 3,75% i årlig rente rente ved 3 års binding. Medmindre du indenfor et par år skal bruge pengene til nyt køkken, ny bil etc.

    #181480
    AnonymForfatter

    Først vil jeg lige sige at jeg ikke er nogen ekspert.
    Men jeg er meget enig med Bertelsen. Jeg vil mene at 3 års binding er forbundet med en vis risiko…. da den skal forhandles efter 3 år hvorimod realkreditlånet skal forhandles hvert år. man kunne alternativt vælge en kortere binding. Derved minimere du dine risici, men renten bliver naturligvis til gengæld lidt lavere. (vidst nok i omegnen af 2,5%).

    Og husk at passe på du ikke kommer over grænsen for hvad der bliver dækket af indskydergarantifonden

    #181484
    AnonymForfatter

    Et alternativ ville være et 15-årigt 3% lån, som fås til en kurs lige under 100.

    Renten ville være højere end de muligheder, som du selv beskriver, men så kender man renten i hele løbetiden.

    Hvis du kan undvære de 300.000 kr.her og nu, så ville jeg nedbringe hovedstolen i forbindelse med låneomlægningen.

    Men det er nok den konservative løsning……………

    /thomas

    #181576
    AnonymForfatter

    Det hele afhænger også af hvor stor restgæld du har

    Har du under 1 mio, vil jeg klart anbefale at beholde det du har – ellers går det op i omkostninger

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.