Gældsbrev/anfordringslån/familelån. Er nedenstående juridisk OK?
-
Indlæg
-
24. juli 2015 kl. 22:49 #215318HalliHalloForfatter24-07-2015 22:49
Filia spurgte således:
" Noget andet er, at det kunne det være rart at vide, hvad det betyder, at gældsbrevet kan indrives “ved eksekution, som ikke behøver at påbegynde på debitors bopæl." Kan det mon skrives på lidt mere almindeligt dansk, og i så fald hvordan?"
Jeg mener at det betyder, at kreditor kan gå direkte til Kongens Foged for at få undersøgt om debitor ejer noget, der kan gøres udlæg i og muligt sælge det på en tvangsauktion.
2. november 2015 kl. 20:51 #217146AnonymForfatter02-11-2015 20:51I anbefaler, at af hensyn til fradrag af evt. gave, hver forelder udsteder “sit" gældsbrev. Er det ikke nok at gældsbrevet er undeskrevet af BÆGGE foreldre?
11. december 2015 kl. 19:40 #217846AnonymForfatter11-12-2015 19:40hvor har du fundet blanketten?
11. december 2015 kl. 20:56 #217848Den interesseredeForfatter11-12-2015 20:56Oplysningerne er fundet på nettet forskellige steder og sammenstykket til et forhåbentlig brugbart dokument – også for andre.
25. december 2015 kl. 16:06 #218208kodenForfatter25-12-2015 16:06Forældre og børn…. Hvad med andre tilfælde?
Min faster vil låne min far (hendes bror) 450.000 kr. Rentefrit.
Min far vil bruge de 450.000 til at indfri et bank lån.
Kan det lade sig gøre og er pkt.. 1 så reelt overholdt?
Generelt synes jeg pkt. 1 er lidt svært at definere….
26. december 2015 kl. 20:16 #218216Den interesseredeForfatter26-12-2015 20:16Svar til “koden":
Fra hjemmesiden “Min advokat" har jeg fundet følgende:
Hvem kan man udlåne til?
Rentefri familielån kan benyttes over for alle – ikke blot børn, børnebørn, forældre mv. Udtrykket “familielån” er således en lidt uheldig betegnelse for et (typisk rente- og afdragsfrit) anfordringslån. Langt de fleste lån af denne type er dog lån fra forældre til børn og børnebørn.
29. december 2015 kl. 10:46 #218254HalliHalloForfatter29-12-2015 10:46Til Koden,
ja, din faster kan godt låne din far 450.000 kr. rentefrit, ligesom hun også ville kunne låne mig og aller andre samme beløb rentefrit.
Jeg syntes i øvrigt ikke pkt. 1 er så svært at forstå
29. december 2015 kl. 11:00 #218260kodenForfatter29-12-2015 11:00kan du så ikke definere for mig hvad det er
“1. Der skal være tale om et reelt gældsforhold"
Er det som jeg læser det.
At en har lånt en anden penge og det har ingen relevans hvad låner gør med dem?29. december 2015 kl. 11:02 #218262kodenForfatter29-12-2015 11:02og er vi enige om at tekst i første indlæg kan bruges…
Sæt ind i word og print
udfyld med udlåner og låner samt et vidne
Vidne skal være lidt uvildigt formoder jeg?29. december 2015 kl. 11:22 #218268HalliHalloForfatter29-12-2015 11:22Koden, prøv f.eks at google “hvad er et familielån" eller noget i den retning, så får du sikkert mange gode oplysninger du kan bruge.
“Den interesserede" har som sædvanligt og så vidt jeg kan bedømme “stjålet" lidt hist og her og selv stykket et gældsbrev sammen.
Du kan finde mange andre eksempler på formulering af gældsbreve på nettet, hvilket jeg da vil anbefale dig, hvis det har din interesse.
30. december 2015 kl. 8:18 #218288Den interesseredeForfatter30-12-2015 8:18Dejligt at se folk kan lade sig inspirere vedlagte forslag til et gældsbrev/rentefrit familielån/anfordingslån.
Husk dog:
Fordele og ”ulemper” ved et rentefrit familielån
Fordelen ved at yde et rentefrit familielån frem for f.eks. et arveforskud eller en gave er, at man derved kan undgå at skulle betale afgift af beløbet ved overførslen. Overfører I som forældre f.eks. 200.000 kr. som en gave til jeres barn, vil jeres barn skulle betale en gaveafgift svarende til 15% af det beløb, der overstiger grænsen for det afgiftsfrie gavebeløb. Overføres 200.000 kr. som et rentefrit familielån, modtager barnet alle 200.000 kr. med det samme. I har herefter som forældre mulighed for at afskrive lånet over de kommende år med det afgiftsfrie gavebeløb. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at det ikke på forhånd kan aftales, at lånet årligt skal afdrages med det afdragsfrie beløb. Nedskrivningen skal ske ”som et udslag af pludselig gavmildhed”.
”Ulempen” ved at et beløb gives som et rentefrit familielån, som skal afdrages (evt. ved løbende gaver) er, at såfremt långiver afgår ved døden, skal den resterende del af lånet indbetales til boet, idet lånet forfalder ved død.
30. december 2015 kl. 9:08 #218290kodenForfatter30-12-2015 9:08den interesserede: Rigtig godt beskrevet og lige i øjet.
Desuden kan udlåner indfri lån med den tidsfrist der skal være i dokumentet.
Så man skal ikke blive uvenner 🙂(mener der skal være en konkret tidsfrist og ikke uden varsel) ???
7. januar 2016 kl. 5:36 #218400Den interesseredeForfatter07-01-2016 5:36Spørgsmål:
Kan reglen om at forældre skattefrit kan give børn et beløb som gave ( p.t. 61.500 kr. for 2016 ) også anvendes den anden vej (altså børn giver forældre et beløb, og er det begge forældre, der kan modtage, altså 2x 61.500)?Svar:
Reglen om at der kan gives gaver gaveafgiftsfrit går begge veje, dvs. at forældre kan give børn og deres afkom gaver afgiftsfrit, hvis gaven i 2016 ikke overstiger 61.500 kr. Børn kan give deres forældre gaver af samme størrelse – også gaveafgiftsfrit. Hver person anses for én gavegiver henholdsvis gavemodtager, så mor og far kan hver for sig give deres barn en gave, dvs. i alt 123.000 kr., og omvendt kan barnet give såvel mor som far en gave, ligeledes i alt 123.000 kr.Jfr. Berlingske Tidende d.21.10.2006, opdateret
9. januar 2016 kl. 8:54 #218436peter holm larsenForfatter09-01-2016 8:54Man kan sagtens også lave gældsbreve der ikke er på anfordring – fx som skal opsiges med 1 års varsel eller afvikles over 10 år.
Iøvrigt er det ikke et krav at afvikling fx ved gave sker ved at give kontanter der så bruges til afbetale lånet tilbage. Lige som en far kan give sin søn en ny Bently i 18 års gave – der behøver faren naturligvis ikke give sønnen 3 mio. kr. som sønnen så betaler til sin var for den bil faren dagen før har været nede og købe.
10. januar 2016 kl. 0:25 #218470HalliHalloForfatter10-01-2016 0:25Ja Peter Holm, man kan lave alt, spørgsmålet er mere om det nu bliver lavet rigtigt, så du anbefaler vel en advokat til at skrive sådanne aftaler?
Og “Den interesserede" er nu begyndt at videregive meget gamle indlæg (2006) fra en brevkasse i Berlingske, man så håbe at nogen kan bruge det til noget…..
-
ForfatterIndlæg
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.