Nogle ETF investeringsråd

Gode råd serveret på et sølvfad:

http://www.morningstar.dk/dk/news/136824/flot-start-p%c3%…8ljer.aspx

Linket er

http://www.morningstar.dk/dk/news/136824/flot-start-p%c3%a5-%c3%a5ret-for-prisbillige-portef%c3%b8ljer.aspx

Fra TV2 har jeg fundet følgende konstruktive PENSIONSforslag:

Sådan sparer du billigst op

Christian Kjær, chrk@tv2.dk –
31. december 2012, 10:00

Du kan score hele 400.000 kroner ekstra til dig selv, hvis du kan skære 0,5 procent af de årlige omkostninger af din pensionsopsparing, viser beregninger Finanshuset i Fredensborg har lavet for tv2.dk.

Men hvordan kommer du dertil? Hvad kan man investere i for at spare alle de penge, der i sidste ende vil give det markant bedre afkast til pensionsordningen? Det har vi spurgt den uvildige rådgiver Rune Wagenitz Sørensen fra Miranova om.

Og svaret er, at du skal tage din pension i egen hånd og begynde at investere dine penge i en række fonde, der til forveksling minder om traditionelle investeringsforeninger, som tusindvis af danskere allerede kender til.

Stor forskel på omkostninger
Gennem opsparingsfonde kaldet ETF’er (Exchange traded fonds, red.) kan du investere din pension på samme måde, som hvis du investerede pensionen gennem investeringsforeninger.

Besparelsen bliver tydelig, når man kigger på omkostningerne i henholdsvis traditionelle investeringsforeninger kontra de billigere ETF’er. Investeringsforeningerne har traditionelt omkostninger på mellem 2 og 3 procent. Begynder du at investere gennem ETF’ere ligger omkostningerne blot mellem 0,2 og 0,8 procent.

Vi har bedt den uvildige økonomiske rådgiver Rune Wagenitz Sørensen fra Miranova samt udbyderen af ETF’er iShares om at identificere en række fonde, som kan bruges, hvis du vil forsøge at få lavere omkostninger på pensionsopsparingen. Rune Wagenitz Sørensen gør opmærksom på, at nogle af de danske banker tager gebyrer for at opbevare ETF’erne for dig i et depot, mens andre banker ikke gør. Du bør altså også være på vagt i forhold til at finde en bank, der ikke plukker dig med gebyrer for opbevaring af fondene.

HER ER EN RÆKKE FONDE, SOM KAN BRUGES TIL AT SÆTTE EN PENSIONSPORTEFØLJE SAMMEN:

Fonde, der investerer i aktier fra hele verden:

Fondens navn: Vanguard FTSE All-World ETF
Årlige omkostninger: 0,25 procent
Fonden investerer i: Over 2.000 store og mellemstore aktier fra hele verden.

Fondens navn: iShares MSCI World (Ticker: IWRD)
Årlige omkostninger: 0,50 procent
Fonden investerer i: Værdipapirer, som repræsenterer aktier fra hele verden. Det såkaldte MSCI World Index. Investerer du i denne fond vil du få et afkast, der lægger sig tæt op af det afkast, som verdens aktiemarkeder giver.

Fonde der investerer i aktier fra USA:

Fondens navn: iShares S&P500 (IUSA)
Årlige omkostninger: 0.40 procent
Fonden investerer i: De 500 aktier i det amerikanske S&P 500-indeks. Afkastet lægger sig derfor tæt op ad det afkast, som dette indeks giver.

Fonde der investerer i aktier fra Europa:

Fondens navn: iShares MSCI Europe
Årlige omkostninger: 0,35 procent
Fonden indeholder: Over 400 aktier fra udviklede lande i Europa. Investerer du i dette indeks vil du få et afkast, der lægger sig tæt op ad afkastet på europæiske aktier.

Fonde der investerer i aktier fra Emerging markets:

Fondens navn: Vanguard FTSE Emerging Markets ETF
Årlige omkostninger: 0,45 procent
Fonden investerer i: Over 700 store og mellemstore aktier fra “nye markeder" – Europa, Asien, Afrika, Latinamerika og Mellemøsten

Fondens navn: Shares MSCI Emerging Markets (IEEM)
Årlige omkostninger: 0.75 procent
Fonden investerer i: Aktier fra de såkaldte emerging markets-lande. Afkastet vil lægge sig tæt op af afkastet i emerging markets-landene.

NB! NB!
Vær opmærksom på, at ETF’ere med de nuværende skatteregler egner sig bedst som opsparingsprodukt i pensionsopsparinger. Investerer du for såkaldt fire midler, bliver din eventuelle gevinst nemlig lagerbeskattet som kapitalindkomst hvert år – uanset om du har solgt fondene eller ej. Investerer du gennem et pensionsdepot, bliver gevinsterne beskattet som vanligt via den såkaldte PAL-skat.

For nye interesserede: Læs nedenstående artikel.

Få større pension med ETF-fonde

Ønsker du selv at stå for din pensionsopsparing og samtidig ikke gider bøvle med enkeltaktier, er de billige ETF-fonde en oplagt mulighed.

4. august 2015 af Jørgen Rasmussen fra tidsskriftet Penge og Privatøkonomi

Private investorer i USA har gjort det gennem mange år. Danske uafhængige rådgivere anbefaler det i stigende grad, og med en fornuftig netbank kan du selv gøre det lige så let som at købe en liter mælk nede i Brugsen.
Det handler naturligvis om de stadig mere populære ETF-fonde, som i deres mest enkle form kan sammenlignes direkte med en dansk investeringsforening, men blot er i udenlandsk valuta. Og som en lille krølle på halen er alle ETF-fonde passivt forvaltede.

Det vil sige, at du som investor investerer i de samme aktier, som ligger i et givet indeks og dermed er sikret en optimal spredning. Samtidige er de årlige omkostninger i en ETF-fond minimale og udgør typisk under en tiendedel af, hvad du betaler i en investeringsforening. Dermed får du som investor en meget høj sikkerhed for at modtage det samme afkast som markedet.

Danske uafhængige rådgivere benytter sig da også i stigende omfang af ETF-fonde under rådgivningen af deres kunder.
»Til pension og selskaber under virksomhedsordningen er ETF-fondene ganske glimrende. Det er faktisk kun frie midler, hvor ETF’erne ikke er så velegnede på grund af skatteforholdene,« forklarer Hans Peter Christensen fra uvildige.dk.

Køb er ingen raketvidenskab

Samtidig er køb af ETF-fonde ingen raketvidenskab, men i princippet lige så enkelt som at købe en Novo-aktie eller en dansk børsnoteret investeringsforening.

Men – der er en slange i paradiset. Bankerne har nemlig intet økonomisk incitament til at tilbyde sine kunder handel med ETF-fonde: Indtjeningen er minimal, og de risikerer at underminere deres egen lukrative indtjening på salg af investeringsbeviser.
Om det er forklaringen på bankernes høje gebyrer på handel med og opbevaring af ETF-fonde i depot, er uvist. De hårde facts er imidlertid, at du som investor reelt kun har to handelspladser at vælge imellem, hvis du vil benytte dig af ETF-fonde i din opsparing. Nemlig Nordnet og Saxo Bank.

De øvrige banker har kun et begrænset udvalg af ETF-fonde og tilbyder ikke nødvendigvis muligheden for selv at handle de relevante papirer gennem netbanken. Dertil kommer, at du typisk må betale et depotgebyr på mellem 0,3 og 0,5 procent årligt, hvilket betyder, at dine omkostninger kommer op niveau med de billigste investeringsforeninger.

Sikkert gennem junglen

Markedet for ETF-fonde er en sand jungle med tusindvis af produkter med højst forskellige risici. Uoverskueligheden betyder, at du som nybegynder gør klogt i at sortere skarpt mellem de mange udbydere.
Et godt udgangspunkt er kun at interessere sig for de udbydere, hvis fonde rent risikomæssigt kan sammenlignes med en dansk investeringsforening. Og her kommer to elementer i spil: Derivater og lån!

For det første bør du kun fokusere på de fonde, som investerer direkte i aktier eller obligationer og undgå fonde, der køber sig eksponering gennem såkaldte derivater som futures og optioner. Ved køb af derivater påtager fonden sig en såkaldt modpartsrisiko, som i værste fald kan koste fonden penge – selv om markederne ellers stiger.
For det andet bør du undgå gearede fonde, hvor fonde låner penge eller aktier for sine midler. I begge tilfælde kan risikoen være svær at gennemskue og kan slet ikke sammenlignes med en dansk investeringsforening.

Vælg de to største udbydere

Konkurrencen på markedet er global, og priserne – altså omkostningerne – er derfor knivskarpe. Som lille privat investor kan du derfor vælge den samme strategi som mange uafhængige rådgivere og koncentrere interessen om de to store amerikanske aktører, iShares og Vanguard.

Begge brillerer med et kæmpe udvalg af fonde til årlig omkostninger på typisk 0,1 til 0,3 procent for en bredt dækkende fond. iShares udmærker sig ved at tilbyde en hjemmeside på dansk og et bredt udvalg af de såkaldt UCIT-fonde, der er godkendt til pensionsformål.

Vanguard udmærker sig endda med en fond med en omkostningsprocent på blot 0,05. Det er Vanguard Total Stock Market ETF, der følger hele det amerikanske aktiemarked, og baggrunden for de lave omkostninger er fondens størrelse på i skrivende stund 1.975 milliarder kroner, hvilket i grove træk svarer til værdien af det samlede danske aktiemarked.

Helt i bund med omkostningerne finder vi Nordnet, der har lanceret sin egen såkaldte Superfond på C20-indekset til en omkostningsprocent på nul! Der er dog ikke tale om en ETF i traditionel forstand, da fonden ikke er børsnoteret og udelukkende kan handles for pensionsmidler. Derudover adskiller fonden sig fra iShares og Vanguard ved at have mulighed for afdækning gennem derivater, hvilket indebærer en såkaldt modpartsrisiko for fonden.

Banker tjener stygt på rådgivning

Skal du på traditionel vis investere eksempelvis to millioner kroner på din privattegnede ratepension, vil din bank tilbyde dig en ‘gratis’ investeringsrådgivning. Ordet gratis skal dog forstås på den måde, at du betaler for rådgivningen gennem de årlige omkostninger på de investeringer, som banken foreslår. Og det er ikke småpenge, skulle vi hilse og sige.

Regnestykket er enkelt: Ifølge Investeringsfondsbranchen ligger de årlige omkostninger på en portefølje bestående af to aktieafdelinger og en obligationsafdeling på gennemsnitligt 1,64 procent, hvis du holder investeringsbeviserne i syv år.
Antager vi, at porteføljen giver et afkast på 4,5 procent årligt, løber de samlede omkostninger over en syvårig periode op i 266.000 kroner, hvoraf omkring 90 procent ryger direkte ned i bankens lomme.

Til sammenligning vil du med en tilsvarende investering i ETF-fonde og gennem en online handelsplads betale cirka 25.000 kroner i omkostninger over perioden. Til gengæld går du glip af et møde med bankrådgiveren og må selv sørge for indkøb af de forskellige fonde!

Udregnet efter denne metode står en times rådgivning dig i cirka 241.000 kroner. Ikke noget at sige til, at bankerne elsker deres investeringskunder og nærer en vis modvilje mod ETF-fondene.

EKSEMPEL:
Navn: Christian Rasmussen
Alder: 35 år
Bopæl: København
Uddannelse: Økonom
Job: Den finansielle sektor
Privat pension: Under 1 mio. kr.
Formue i virksomhed: Et mindre millionbeløb

Private banking blev for dyrt

Efter at have undersøgt omkostninger og investeringskoncept hos flere banker, konkluderede Christian Rasmussen, at han lige så godt kunne spare udgiften til formueforvaltning og selv indkøbe nogle ETF-fonde.
Efter i nogle år at have haft et mindre millionbeløb stående på en almindelig bankkonto, fandt Christian Rasmussen det på tide at undersøge markedet for formueforvaltning.

»Jeg blev så tilbudt at blive Private Banking-kunde hos et par af de store banker. Det lød rigtig spændende, men jeg blev skræmt over, at de årlige omkostninger løb op i mellem en og to procent af opsparingen. Rådgiverne lød ellers meget fornuftige, men i sidste end handler det jo bare om, at de synes, at jeg skal købe nogle af deres investeringsforeninger. Og det er jo grundlæggende det samme som investering i en ETF,« forklarer han.

Især hæftede Christian Rasmussen sig ved, at bankernes afdelinger angiveligt ikke havde klaret sig bedre end markedet, men at de til gengæld var meget dyrere.
I selskabsform
Christian Rasmussen har sine midler stående i sit holdingselskab, og rent skattemæssigt er der således ingen problemer med investering i de fremadstormende ETF-fonde.
»Jeg startede lidt i det små og købte en mindre portion ETF-fonde, og da jeg kunne se, at det jo gik udmærket, supplerede jeg op. Derfor er størstedelen af mine virksomhedsmidler i dag investeret i ETF-fonde, mens kun en beskeden del er investeret i enkeltaktier,« oplyser han.
Ved valg af fonde tog Christian Rasmussen udgangspunkt i en modelportefølje fra Saxo Bank, der udelukkende anbefaler iShares. Resultatet blev cirka 40 procent i aktier med hovedvægten på MSCI World suppleret med lidt S&P 500. Resten blev investeret i obligationsfonde – både statspapirer og virksomhedsobligationer. Derudover har han en mindre del stående i kontanter.
Næste skridt er få investeret et mindre beløb fra en pensionsopsparing, og her regner Christian Rasmussen med udelukkende at investerer i ETF-fonde.

»Jeg har lang tid til pensionen og kan derfor tillade mig en høj risiko, så måske vælger jeg at lægge 70 procent i MSCI World. Fonden kører rigtig fornuftigt og med begrænsede udsving,« konstaterer han.

Spørgsmål og svar

Hvad er en ETF-fond?
Forkortelsen står for Exchange Traded Fund, altså en børshandlet fond, som i princippet kan sammenlignes med en dansk investeringsforening.

Hvilke aktiver kan jeg vælge imellem?
Du vælger typisk mellem aktier, obligationer, råvarer, ædelmetaller og fødevarer.

Hvor køber jeg en ETF-fond?
Nordnet Bank og Saxo Bank tilbyder det største udvalg af fonde. I en test udført af Tænk Penge i august 2014 blev Nordnet udpeget som bedste handelsplads for værdipapirer, mens Saxo Bank kom ind på en andenplads. Med et såkaldt inaktivitetsgebyr henvender Saxo Bank sig dog mest til meget aktive investorer.

Hvordan finder jeg de bedste ETF-fonde til mit behov?
På Saxo Banks hjemmeside finder du en guide til sammensætning af en portefølje bestående af otte fonde. Du kan finde en lignende facilitet på http://www.vanguard.com.

Hvordan adskiller ETF-fonde sig fra investeringsforeninger?
Den væsentligste forskel er, at en ETF-fond har langt større frihedsgrader i sine investeringer end en dansk investeringsforening.

Hvordan er risikoen på en ETF-fond?
Hvis fonden kun investerer i de fysiske aktiver og ikke har lånt penge, er risikoen den samme som på en dansk investeringsforening med samme investeringsindhold

Hvordan beskattes ETF-fonde?
Ved investering for pensionsmidler betaler du almindelig PAL-skal på 15,3 procent.
Investerer du for frie midler, bliver afkastet beskattet som kapitalindkomst efter lagerprincippet. Det vil sige, at du betaler skat hvert år, uanset om du har realiseret dit afkast eller ej. Skattesatsen vil typisk svinge mellem 28 og 44,4 procent.
Ved investering for virksomhedsmidler beskattes du efter samme retningslinjer som øvrige investeringer i virksomheden.

Nyttige links:
Verdens største udbyder af i ETF-fonde – dansk hjemmeside:
http://dk.ishares.com/da/rc/
Vanguard er en dominerende amerikanske udbyder af ETF-fonde og tilbyder bl.a. med verdens største aktiefond.:
https://www.vanguardinvestments.dk

Til venlig orientering:

Liste over populære ETFer:

http://www.nordnetbloggen.dk/de-private-investorers-populaereste-investeringsforeninger-og-etf-fonde/18/09/2015/?utm_source=apsis-anp-3&utm_medium=email&utm_content=unspecified&utm_campaign=unspecified&cmpe=mail-dk

Pensions ETF-forslag med middel risiko (55 % obligationer og 45 % aktier)

Fondskode ETFens navn Kurs pr.oktober 2015 Vægt i procent

OBLIGATIONER:
IBCA:xetr iShares EUR Government Bond 1-3 EUR 143,64 22
IBCM:xetr iShares EUR Government Bond 7-10 EUR 200,11 17
IBCS:xetr iShares EUR Corporate Bond Large Cap EUR 131,06 11
EUNW:xetr iShares EUR High Yield Corporate Bond EUR 104,19 5

AKTIER:
IQQW:xetr iShares MSCI World EUR 30,99 21
IQQ0:xetr iShares MSCI World Minimum Volatility EUR 29,37 13
IQQE:xetr Ishares MSCI Emerging Markets EUR 28,36 5
IQQP:xetr iShares European Property Yield EUR 34,17 6

Er det nogle der har andre forslag?