Aftalte udbetalingsperioder afkortes, fordi indekskontrakter misligholdes
-
Indlæg -
De seneste mange år har pengeinstitutterne forrentet indekskonti lavere end den aftalte grundrente, og alligevel forlanger Finansministeriet, at egenudbetalingerne skal forhøjes, som om indekskontoen er forrentet med en grundrente på 4 ¼ % i hele dens levetid.
Jeg var 21 år da jeg i 1966 underskrev en aftale om en pristalsreguleret alderdomsopsparing i et pengeinstitut (en indeksaftale), og der blev oprettet en indekskonto og 6 indekskontrakter.
Ifølge aftalen ville jeg fra det fyldte 67. år i en udbetalingsperiode på 15 år få udbetalt pristalsregulerede ydelser fra ordningen. En ydelse skulle bestå af udbetalinger fra indekskontoen og af statens indekstillæg.
I den 46 år lange indbetalingsperiode hørte jeg kun fra et pengeinstitut en gang om året, når jeg skulle indbetale det pristalsregulerede beløb til indekskontoen (pga. fusioneringer var det skiftende pengeinstitutter).
Inden den første udbetaling i 2012 bad Nordea mig om at vælge mellem variabel og normal grundrente for udbetalingerne. Ifølge aftalen var grundrenten 4 ¼ %, og jeg forstod ikke, hvorfor der var indført en variabel grundrente. Jeg valgte variabel grundrente, fordi Nordea skrev, at det så ville være muligt tilnærmelsesvis at fastholde den aftalte udbetalingsperiode. Hvert år fastsætter Udbetaling Danmark næste års variable grundrente, som kun er en beregningsrente for udbetalingsperioden, og den er betydelig lavere end den aftalte grundrente.
Pensionsinfo.dk viste, at jeg ville få pension fra Nordea indtil maj 2027, og indtil april 2022 troede jeg, at alt gik som aftalt.
Det var først da indekskontoen var tømt, at jeg fandt ud af, at den aftalte udbetalingsperiode ikke ville blive overholdt. For den 8. april 2022 lå der besked i netbanken om, at mine indeksudbetalinger ville ophøre fra næste måned, fordi hele opsparingen var udbetalt. Det var 5 år før aftalt.
Jeg spurgte Nordea om, hvorfor pensionsinfo.dk viste forkerte oplysninger, og de skrev at de leverer data til pensionsinfo.dk ud fra hvad, der stod i den indeksaftale, der blev oprettet.
Indekskonti bliver forrentet lavere end den aftalte grundrente
I min aftale står der at udbetalingsperioden er 15 år, og at indekskontoen i indbetalingsperioden skal forrentes med pengeinstituttets højeste indlånsrente og i udbetalingsperioden med en grundrente på 4 ¼ %.Pengeinstitutterne har i de seneste mange år forrentet indekskonti langt lavere end den aftalte grundrente. Men alligevel greb Finanstilsynet ikke ind, da forrentningen blev lavere end grundrenten.
Det var først efter mine udbetalinger var ophørt, at jeg fremfandt den indeksaftale (én A4-side), jeg havde underskrevet i 1966. Der var vedhæftet nogle hovedregler for indeksopsparingen (én A4-side). Jeg genlæste de to sider, men jeg forstod stadigvæk ikke, hvorfor indekskontoen var tømt efter kun 10 år. Det var først efter jeg havde skrevet med Nordea og Udbetaling Danmark, at jeg opdagede at min indekskonto i de seneste mange år var forrentet lavere end aftalt.
I 2001 blev Unibanks aktiviteter overført til Nordea Bank. Samme år blev indekskontoen forrentet med 3,45 %, og ved start på udbetalingsperioden i 2012 var forrentningen faldet til 0,85 %. I følge Nordea har Det Finansielle Ankenævn godkendt at den faktiske forrentning af indekskonti i januar 2021 faldt til 0,05 %.
I 2001 var der et lille overskud på min indekskonto i forhold til, hvis den fra 1966 til 2000 kun havde været forrentet med grundrenten på 4 ¼ %. Såfremt min indekskonto siden 2001 var forrentet med grundrenten, ville udbetalingsperioden ikke skulle afkortes, og jeg ville have fået udbetalt ca. 215.000 kr. mere over den aftalte udbetalingsperiode på 15 år, end jeg fik i den afkortede udbetalingsperiode på 10 år.
Udbetalingsperioderne afkortes fordi egenudbetalinger skal forhøjes
Mange indekskontohavere har i de seneste år fået afkortet den aftalte udbetalingsperiode med flere år, fordi de månedlige egenudbetalinger skal forhøjes til et minimumsbeløb, der bliver beregnet som om indekskontoen i hele dens levetid er forrentet med en grundrente på 4 ¼ %.Når udbetalingsperioden afkortes, går kontohaverne også glip af statens indekstillæg. Fordi egenudbetalingerne skulle forhøjes, blev min udbetalingsperiode afkortet med 5 år, og jeg gik glip af udbetalinger på ca. 137.000 kr.
En overgang hævede og udbetalte pengeinstitutterne egenudbetalinger, som blev beregnet ud fra den aftalte udbetalingsperiode, også hvis beløbene var mindre end minimumsbeløbet. Så dengang blev de aftalte udbetalingsperioder altid overholdt.
Men vistnok i 2011 greb finansministeren ind og pålagde pengeinstitutterne, at de skulle forhøje egenudbetalingerne, så de nåede op på minimumsbeløbet.
Manglende info og irrelevant valg inden start på udbetalingsperioden
Udbetaling Danmark skriver at formålet med at have indført variabel grundrente er ”at give mulighed for, at udbetalingsperioden kommer til at ligge så tæt på den aftalte udbetalingsperiode, som muligt”.Problemet er at valget kun har betydning for kontohavere, hvis indekskonti er forrentet så højt i indbetalingsperioden, at den høje opsparing kan erstatte en lav forrentning i udbetalingsperioden.
Hvis opsparingen er lille, bliver pengeinstituttets beregnede egenudbetaling mindre end minimumsbeløbet, og hver måned skal egenudbetalingen forhøjes til minimumsbeløbet.
Ved små opsparinger burde pengeinstitutterne ved udbetalingsperiodens start, orientere kontohaverne om, at deres udbetalingsperiode vil blive afkortet. I stedet bilder de kontohaverne ind, at udbetalingsperioden tilnærmelsesvis kan overholdes, hvis de vælger variabel grundrente.
Alle klager bliver afvist
Da jeg søgte efter indekskontrakter på internettet, opdagede jeg at flere havde klaget over afkortede udbetalingsperioder til Det Finansielle Ankenævn, og at alle klager er blevet afvist. I marts 2024 blev der afvist en klage over Jyske Bank, hvor udbetalingsperioden startede i 2014 og blev afkortet fra 15 år til 9 år og 2 mdr.Domstolene har også afvist alle klager over for lav forrentning og afkortede udbetalingsperioder. Højesteret frifandt i september 2023 Danske Bank i en sag, hvor en klager, hvis udbetalingsperiode startede i 2019, vil få afkortet udbetalingsperioden fra 10 år til knap 4 ½ år. I sammen sag blev Danske Bank frifundet i Østre Landsret i november 2022, og sagsøgeren skulle betale 55.000 kr. i sagsomkostninger til Danske Bank.
Finansministeren afviste i 2014 at ændre loven, så minimumsudbetalingskravet blev frafaldet. Jeg sendte lignende ændringsforslag til finansministeren i 2023 og igen i 2024, og en souschef i Finansministeriet afviste i juni 2023 og i april i år at ændre loven og at give kompensation til kontohavere, som har fået afkortet udbetalingsperioden med mere end ½ år.
Jeg henvendte mig til ombudsmanden i 2023, men en souschef afslog at behandle sagen pga. manglende kompetencer.
De yngste i ordningen startede med at få indeksudbetalinger i 2020, og fordi forrentningen har været lavere end grundrenten i en større del af kontoens levetid, vil de få afkortet udbetalingsperioderne med mange år.
Fantastisk arbejde du har lavet – desværre uden det store resultat, hvad vi er mange der er kede af, da vi er i samme situation som dig.
Desværre er det nok ikke kun hos ombudsmanden at der er manglende kompetencer, men ud over det har der i mange år været en fuldstændig ligegyldighed med denne ordning fra alle sider hvilket er skræmmende i et retssamfund.
Vi har her " i huset" flyttet vores indekskontrakter ca. 10 gange mens vi indbetalte for at få så høj indlånsrente som mulig men den lille konkurrence der trods alt var mellem nogle pengeinstitutter. Men viden hos de forskellige pengeinstitutter om produktet blev efterhånden lig nul. Sparekassen Nørre Nebel var efter vores opfattelse en af dem der havde rigtig mange kunder på produktet og nogle medarbejdere der var godt inde i reglerne.
Men tak for indsatsen og et godt indlæg
Til Jyden: tak for dine kommentarer. Når I (er I to eller flere?) har skiftet pengeinstitut så ofte, er det åbenbart mange år siden, at I blev opmærksomme på, at indlånsrenten på indekskonti var blevet lavere end aftalt. I må have brugt meget tid på at overvåge renten i forskellige pengeinstitutter og på at få flyttet indekskontrakterne. I følge Ældre Sagen er det ganske få, der har benyttet sig af muligheden for at flytte deres indeksopsparing til et andet pengeinstitut.
Det var først efter at indekskontoen var tømt 5 år for tidligt, og der lå en meddelelse fra Nordea om, at jeg havde fået udbetalt min sidste udbetaling, at jeg selv opdagede at indekskontoen i mange år var blevet forrentet lavere end aftalt.
Jeg undrede mig godt nok, da Nordea inden den første udbetaling i 2012 bad mig vælge mellem variabel og normal grundrente for udbetalingerne. Men de skrev, at det ville være muligt tilnærmelsesvis at fastholde den aftalte udbetalingsperiode, hvis man valgte variabel rente. Og fordi Pensionsinfo.dk viste, at jeg ville få pension fra Nordea indtil 2027 troede jeg, at der højst kunne være tale om få måneders afkortning.
Det fremgår både af indeksaftalen og af hovedreglerne, at indekskonti mindst skal forrentes med grundrenten. Men det er aldrig dem Det Finansielle Ankenævn og domstolene refererer til i deres afgørelser.
Indeksaftalen og hovedregler
I min indeksaftale står der at udbetalingsperioden er 15 år, og at indekskontoen skal forrentes med pengeinstituttets højeste indlånsrente i indbetalingsperioden og med en grundrente på 4 ¼ % i udbetalingsperioden.
I ”Hovedregler for indexopsparingen.” defineres forrentningen som:
”Den forrentning, der overstiger grundrenten i indbetalingsperioden vil blive udbetalt i form af en forhøjelse af de årlige udbetalinger ud over den pristalsregulerede ydelse, hvorimod forrentning ud over grundrenten i udbetalingsperioden anvendes til forlængelse af udbetalingsperioden.”
Definitionen viser at forrentningen altid skulle være højere eller lig med grundrenten. Såfremt pengeinstitutterne havde overholdt aftalen, ville udbetalingsperioderne aldrig skulle afkortes.
I ”Hovedregler for indexopsparingen.” står der under indekstillæg, at der mindst skal hæves og udbetales en egenudbetaling fra indekskontoen, svarende til den udbetaling man havde fået, hvis kontoen i hele indbetalings- og udbetalingsperioden kun var forrentet med grundrenten.
Staten administrerer ordningen
Det er staten der skulle administrere ordningen, og de fastsatte hvert år, hvor meget hver kontohaver skulle indbetale det næste år. I starten var det Statens Administration, der forvaltede ordningen, men siden 2016 har det været Udbetaling Danmark.
Siden 2020 har der ikke været nogen tilbage, der indbetalte til ordningen. I følge en sag i Højesteret havde Danske Bank i november 2022 ca. 5.400 indekskonti, og i 2022 havde banken 22,1 % af den voksne befolkning som kunder. Så måske var der mellem 18.000 og 30.000 pensionister tilbage i ordningen, som i november 2022 fik ydelser fra deres indeksopsparing.
Hvert efterår viser Udbetaling Danmark på hjemmesiden for indekskontrakter, hvor meget der næste år minimum skal udbetales i pristalsreguleret ydelse pr indekskontrakt til alle, der får udbetalinger fra ordningen. De månedlige indekstillæg pr indekskontrakt bliver vist i en tabel, der slås op i med fødselsår og oprettelsesår.
Det minimumsbeløb der skal udbetales som egenudbetaling, bliver beregnet som differencen mellem indekstillægget og den månedlige minimumsydelse. I følge hovedreglerne for indekstillæg vil minimumsbeløbet være den udbetaling man havde fået, hvis kontoen i hele indbetalings- og udbetalingsperioden kun var forrentet med grundrenten.
Høje opsparinger fik ekstra indekstillæg og små opsparinger mister indekstillæg
I de første mange år af ordningen, fik de ældste kontohavere udbetalt højere ydelser i længere tid end aftalt. I følge Ældre Sagen fik kontohaverne endog udbetalt statens indekstillæg i de forlængede udbetalingsperioder.
I de seneste år er der til gengæld mange, der som ganske unge oprettede en indeksaftale i et pengeinstitut i årene 1966 til 1971, som har fået afkortet den aftalte udbetalingsperiode med flere år. De modtager kun statens indekstillæg i den faktiske udbetalingsperiode, og mister derfor flere års indekstillæg. Fordi min udbetalingsperiode blev afkortet med 5 år, gik jeg glip af udbetalinger på ca. 137.000 kr.
Det er pensionister, der i det meste af deres arbejdsliv har indbetalt til en alderdomsopsparing, som bliver snydt for flere års pensionsudbetalinger.
Årsagen til de afkortede udbetalingsperioder skyldes altid, at den faktiske forrentning i flere år har være lavere end den aftalte grundrente, og at egenudbetalingerne skal forhøjes, som om indekskontoen i hele dens levetid er forrentet med grundrenten.
Fra 1966 var grundrenten 4 ¼ %, og det er 1 % højere end for aftaler oprettet inden 1966, hvor grundrenten var 3 ¼ %. Derfor er differencen på den faktiske forrentning og den aftalte grundrente størst for aftaler oprettet efter 1966, og derfor bliver udbetalingsperioderne afkortet med endnu flere år. NB: Der kunne også tegnes indekskontrakter i forsikringsselskaberne, og her bliver udbetalingsperioden altid overholdt.
Indekskonti bliver forrentet lavere end aftalt
Staten (først Statens Administration og siden 2016 Udbetaling Danmark) har svigtet kontohaverne, når den ikke har sørget for, at pengeinstitutterne forrentede indekskonti som aftalt.
Staten greb ikke ind, da forrentningen begyndte at blive lavere end grundrenten, og igennem mange år er forrentningen faldet, stadigvæk uden at staten har grebet ind. I januar 2021 forrentede Nordea indekskonti med 0,05 %, og denne lave forrentning var ifølge Nordea godkendt af Det Finansielle Ankenævn.
I mange år hævede og udbetalte pengeinstitutterne egenudbetalinger, som blev beregnet ud fra den aftalte udbetalingsperiode, og det gjorde de også da beløbene begyndte at blive mindre end minimumsbeløbet. Så dengang blev de aftalte udbetalingsperioder altid overholdt.
Egenudbetalingerne skal forhøjes, som om indekskonti er forrentet som aftalt
Men vistnok i 2011 greb finansministeren ind og pålagde pengeinstitutterne, at de skulle forhøje egenudbetalingerne, så de nåede op på minimumsbeløbet.
Forrentning der oversteg grundrenten i indbetalingsperioden skulle i følge forrentningsreglen udbetales i form af en forhøjelse af de årlige udbetalinger. Men forrentningsreglen forudsætter at indekskontoen bliver forrentet med grundrenten i udbetalingsperioden.
Kun store opsparinger har fordel af at vælge variabel grundrente som beregningsrente
Da forrentningen havde været lavere end grundrenten i flere år, indførte staten en variabel grundrente (beregningsrente) for udbetalingerne. Udbetaling Danmark fastsætter hvert efterår næste års variable grundrente, som er meget lavere en den normale grundrente.
Udbetaling Danmark skriver følgende under menupunktet ”Hvad er grundrente” på hjemmesiden om indekskontrakter:
1. Grundrenten er ikke den samme rente, som din bank forrenter din indekskonto med. Din indekskonto bliver forrentet med bankens højeste indlånsrente, som godt kan være lavere end grundrenten. Er den faktiske forrentning lavere end grundrenten, bliver udbetalingsperioden forkortet, da udbetalingerne kun fortsætter indtil kontoen er tom.
2. Du kan vælge mellem den faste grundrente, som står i din kontrakt, eller den variable grundrente, som bliver fastsat af Udbetaling Danmark hvert år. Formålet med den variable grundrente er, at give mulighed for, at udbetalingsperioden kommer til at ligge så tæt på den aftalte udbetalingsperiode, som muligt.
Kommentar til punkt 1: der står i aftalen at indekskontoen skal forrentes med grundrenten i udbetalingsperioden, så i følge aftalen er det en fejl, når den faktiske forrentning er lavere end grundrenten.
Kommentar til punkt 2: Valget har kun betydning for kontohavere, hvis indekskonti er forrentet så højt i indbetalingsperioden, at den høje opsparing kan erstatte en lav forrentning i udbetalingsperioden. Hvis opsparingen er lille, bliver pengeinstituttets beregnede egenudbetaling mindre end minimumsbeløbet, og hver måned skal egenudbetalingen forhøjes til samme minimumsbeløb, uanset om man vælger variabel eller fast grundrente.
Pengeinstitutterne misinformerer kontohavere, som har små opsparinger
Når pengeinstitutterne fortæller kontohavere med små opsparinger, at udbetalingsperioden tilnærmelsesvis kan overholdes, hvis de vælger variabel grundrente, misinformerer de kontohaverne.
Kontohaverne bliver ligeledes misinformeret, når pensionsinfo viser, at ydelserne vil blive udbetalt i hele den aftalte periode.
Begrundelser for at afvise klager og ændringer
En souschef i Finansministeriet afviste mine ændringsforslag i juni 2023 og i april i år, og skrev at ordningen efter deres overbevisning er administreret i overensstemmelse med oprindeligt fastlagte principper.
På internettet kan man finde klager både til Det Finansielle Ankenævn og til domstolene, og alle klager er blevet afvist. Afvisningerne begrundes eks. med at:
· ”Grundrenten er ikke en minimumsrente, men kun en beregnings-/kalkulationsrente”. Kommentar: I flg. aftalen og reglerne er grundrenten både en beregningsrente og en minimumsrente.
· ”Det blev besluttet, da indekskontrakterne blev oprettet, at udbetalingsperioden skulle afkortes, hvis mindstebeløbet ikke kunne udbetales i hele perioden”
Eller
”Udbetalingerne fortsætter med de således beregnede beløb, indtil kontoens indestående er opbrugt, uanset om den faktiske udbetalingsperiode herved bliver længere eller kortere end den aftalte.”. Kommentar: Hvis indekskontoen var forrentet som aftalt, kunne udbetalingsperioden ikke blive halveret eller afkortet med en tredjedel.
· ”Ankestyrelsen har godkendt forrentning med højeste almindelige indlånsrente plus en overrente”. Kommentar: I aftalen står der, at kontoen skal forrentes med højeste indlånsrente og en overrente i indbetalingsperioden, og den skal forrentes med grundrenten i udbetalingsperioden.
· ”Aftalen er administreret korrekt efter loven” Kommentar: Forrentningen er ikke korrekt hverken ifølge aftalen eller loven.
I sagen i Det Finansielle Ankenævn, som jeg nævner i mit første indlæg, bliver 15 år afkortet til 9 år og 2 mdr. Klageren havde en lille opsparing ved start på udbetalingen, og han fik under 200 kr. i rente i udbetalingsperioden. Men Vestjysk Bank blev frifundet, fordi der i indeksaftalen står, at udbetalingsperioden kan blive afkortet (søg efter ”fanke 513/2023” på internettet).
Til lisgram.
Mine indekskontrakter er oprettet i 1970 hvor jeg var 24. år. De blev oprettet med en rente på 9% og en overrente på 2 % altså i alt 11 %, og den rente tror jeg faktisk holdt i nogen år frem i tiden til den i 1978 blev 14 %. I 1980 var renten på alt jo hel vildt høj, og hvad indekskontoen gav den gang ved jeg ikke, men man kunne på 24 måneders opsigelse få 18 % med rentegaranti i 5 år. på en opsparingskonto i pågældende bank, så renten på indekskontoen var også god. Vi flyttede vores indekskonti første gang i 1982, derefter i 1990 og 1995 og 1999 for at få en rimelig rente efter tidens forhold. Senere flytninger kan jeg ikke se på kontrakten da der så var kommet edb ind i billedet. Før mybanker kom på gaden med sammenligning af rentesatser har vi fulgt det lidt i dagens aviser og forbrugerrådets pengeguide, så vi har ikke ofret megen tid på det ud over at følge med i aviserne. I pengeguiden kan jeg se at den 10.februar 1995 var der en forskel fra 2,75 % for de laveste renter til 7 % for dem der gav mest. Den 30.maj 2009 kan jeg i Jyllandspostens arkiv set at Nordea f.eks. gave 0.75 % i rente, mens Lunde-Kvong Andelskasse gav 5 %, så meget store forskelle i disse løsrevne eksempler – og som vi ikke kan bruge til noget i dag udover historien.
Senere har der her på mybankers debatside været indlæg som f.eks er startet 3.maj 2010, og jeg har selv forsøgt startet lidt debat den 5. januar 2012 om “Hvorfor er penge på en indekskonto ikke lige så gode som på andre pensionskonti" for da var det ved at gå helt galt med renten på indekskonti. Også 24. januar 2015 startede jeg en tråd om renten.
Men desværre har det hele ikke betydet noget særligt, da “alle" næsten var lige glade med inkekskonti.
Til Jyden (og andre interesserede)
Jeg kan se at du i mange år har været aktiv i debatforummet, og der er mange indlæg til nogle af de debatter, du startede tilbage i 2009 og 2012. I 2011 skrev Ældre Sagen et debatindlæg.1. Den 11.10.2009 startede du debatten ”Indekskontrakter”, hvor du refererede til at Jyllands-Posten d. 10.10.2009 skrev en artikel på flere sider om at:
· de fleste banker sjoflede kontohaverne med lave renter på indekskonti, så de aftalte udbetalingsperioder i mange tilfælde måtte afkortes
· der var nogle, der dengang havde fået ydelser i 28 år, fordi de havde flyttet rundt mellem pengeinstitutter, der gav den højeste rente på indekskonti
2. Den 05.01.2012 startede du debatten ”Hvorfor er penge på en indekskonto ikke lige så gode som på andre pensionskonti” hvor du spurgte om nogen kunne forklare, hvorfor man ikke fik lige så meget i rente som på kapital- og ratepensioner.
3. I debatten ”Indekskontrakter mindste udbetaling” har Ældre Sagen den 24.11.2011 et anonymt indlæg, hvor de bl.a. skrev om:
· at mange medlemmer havde henvendt sig, fordi de havde fået brev om at der havde været fejl i udbetalingerne
· at der i et antal år var kontohavere, der havde fået lavere udbetalinger fra deres indekskonti end de fastsatte mindsteudbetalinger, og at Statens Administration havde besluttet at de manglende beløb i 2011 skulle hæves og udbetales fra deres indekskonti
· at mange banker i mange år havde givet en meget lav rente på indekskontrakter, og da kontrakterne blev indgået var det forudsat at forrentningen mindst ville være 4,25 %
· at Ældre Sagen tidligere havde skrevet til Finansministeren og påpeget at det ikke ville være muligt at opfylde betingelserne i kontrakterne med den lave forrentning, og at reglerne burde ændres
· at det eneste man kunne gøre var, at flytte indekskontrakterne til en bank, der gav højere renter
· at man kunne skrive til et folketingsmedlem (et medlem af finansudvalget).
Ad 1) Jeg tror aldrig Politiken, som jeg altid har læst, har skrevet om indekskontrakter. I foråret 2024 sendte jeg en kronik om indekskontrakter til Politiken, men de ville ikke udgive den. Jeg sendte senere et kortere debatindlæg, som de heller ikke ville udgive.
Siden Jyllands-Posten for næsten 15 år skrev en artikel om indekskontrakter, har især store banker som Nordea og Danske Bank givet kontohaverne langt lavere forrentning af deres indekskonti end aftalt (i 2021 var renten 0,05 % hos Nordea), og samtidig er kontohaverne blevet svigtet af myndighederne.
Det ville være rigtigt fint, hvis du enten:
· skrev en kronik og sendte den til Jyllands-Posten
· eller kontaktede Jyllands-Posten og fik dem til at skrive om, hvordan de aftalte udbetalingsperioder i de seneste år, er blevet afkortet mere og mere.
Hvis Jyllands-Posten skrev om misligholdte indekskontrakter, ville andre aviser og medier kunne referere til artiklen og måske selv bringe indlæg om sagen. Mange af dem, der endnu får udbetalinger fra ordningen, og tror at alt går som aftalt, ville blive varskoet om, at deres udbetalingsperiode sikkert vil blive afkortet. Man kunne håbe på at sagen ville blive fulgt af pengeinstitutterne, Udbetaling Danmark, Finanstilsynet, ankestyrelsen, domstolene og finansministeren. Det kunne være der ligefrem ville ske ændringer og blive givet kompensationer!!!
Ad 2) Ifølge indeksaftalerne, skal indekskonti i indbetalingsperioden forrentes med højeste indlånsrente og en overrente, og det fremgår af hovedreglerne at forrentningen mindst skal være lig med grundrenten. I udbetalingsperiode skal indekskonti forrentes med grundrenten. Da min udbetalingsperiode startede i 2012 forrentede Nordea min indekskonto med 0,85 %. I 2021 var forrentningen faldet til 0,05 %. I følge Nordea har Pengeinstitutankenævnet (nu Det Finansielle Ankenævn) fastslået at højeste almindelige indlånsrente er defineret som den rente, alle kan opnå uanset kontobegrænsninger og programtilknytning. Denne rente var i 2021 lig 0,00 % og overrenten var 0,05 %.
Hverken Finanstilsynet eller Statens Administration greb ind, da forrentningen blev lavere end grundrenten, og det var det, der dengang hed Pengeinstitutankenævnet, der blåstemplede den lave forrentning.
Resume
De seneste år har mange fået afkortet den aftalte udbetalingsperiode med flere år. De fleste med indeksopsparinger har haft tillid til, at staten sørgede for, at pengeinstitutterne forrentede indekskonti som aftalt. Derfor har størsteparten af indekskontohaverne ikke selv overvåget forrentning af deres indekskonto. De yngste i ordningen har indbetalt til indekskontoen i 40 til 50 år, og de har troet på, at de ville få udbetalt ydelser fra kontoen i den aftalte udbetalingsperiode.Men staten har ikke grebet ind, når pengeinstitutterne har forrentet indekskonti lavere end aftalt. Jyden viser i sit seneste indlæg eksempler på, at der i 1995 og i 2009 var en forskel på 4,25 % mellem hvad forskellige pengeinstitutter har forrentet indekskonti med. Hos de store banker som Danske Bank og Nordea har forrentningen været meget lavere end grundrenten i mange år.
Hos Nordea faldt forrentning af indekskonti i 2021 til 0,05 %. Alligevel har Finansministeriet ikke ville fravige kravet om at egenudbetalingerne skal forhøjes, som om indekskontoen i hele dens levetid er forrentet med grundrenten på 4 ¼ %.
Der står i indeksaftalen at indekskontoen i udbetalingsperioden skal forrentes med grundrenten. Men pengeinstitutterne overholder ikke aftalen, og i udbetalingsperioden forrenter de indekskonti langt lavere end grundrenten.
Til Jyden
Hvordan går det med dine udbetalinger? Du har næppe fået den aftalte grundrente i udbetalingsperioden, men hvor meget har du fået i rente siden udbetalingsperioden startede? Var din opsparing stor nok til, at den aftalte udbetalingsperiode vil blive overholdt? Får du højere ydelser end minimumsydelsen, eller bliver udbetalingerne forhøjet til minimumsbeløbet? NB: jeg regner med, at du har valgt variabel grundrente som beregningsrente.
Til lisgram.
Jeg tror ikke jeg kan tilføre Jyllandsposten yderligere oplsysninger end dem de allerede har bearbejdet i nogle store artikler i årenes løb.
16. maj 2020. Indekskontrakter bliver udhulet.
14. oktober 2018 Dagens tegning. Brev fra Nordea (din bank) om sidste rate på indeks.
6. oktober 2018 Lav rente koster på udbetalingen
3.november 2012 Usikkert hvor mange år pensionshit rækker. Guldpapirerene der blegnede.
3.oktober 2011 Bankrod
for lige at nævne nogen der kan findes i Jyllandspostens arkiv.
Jeg er kommet til det punkt at der nok kun er den hårde vej tilbage, hvis der skal rettes op på dette urimelige foretagne – nemlig en retssag. Det er jo meget beklageligt at hvor ombudsmanden, forbrugerombudsmanden og andre ikke er/vil gå ind i sagen.
Jeg tror ikke selv på at f.eks. et Borgerforslag kan samle 50.000 underskrifter, men det ville være dejligt hvis Ældresagen f.eks ville køre en retssag, eller hvis der kunne komme en sag med fri proces ligesom den der køres om licensmoms, hvor vi vel er ca. 300.000 borgere der bakker op om.
Du har jo gjort et fantastisk forarbejde med dit første indlæg, og det synes jeg da du kunne sende evt. med et link til debatten på mybanker til politikere, aviser mv. Kunne det ikke også blive optaget i Ældresagens medlemsblad der udkommer i et meget stort oplag ?
Til dine sidste spørgsmål om min personlige ordning så er mine udbetalinger startet i 2013 med variabel grundrente. De er under udbetalingen blevet forrentet med mellem 0 og 2 %. De bliver forhøjet til minimumsudbetalingen med 213 kr. pr.. måned. Jeg har regnet ud at udbetalingsperioden vil stoppe efter 12 år.
Til Jyden
Jeg henvendte mig til Jyllands-Postens gravergruppe og bad dem skrive en artikel om hvordan ”Staten svigter pensionister der har indeksopsparinger”. Men Morten Pihl fra gravergruppen svarede mig i dag, at hverken de eller Jyllands-Postens nye erhvervsredaktion vil gå ind i sagen.
Jeg havde sendt link til indeværende debat, og jeg havde medsendt diverse dokumentation med links til omtalte sager fra domstolene og Det Finansielle Ankenævn. Men det var altså forgæves!!
NB: Jeg oprettede abonnement til Jyllands-Postens artikler (kun 49 kr. for 2 mdr.) og jeg har bl.a. læst nogle af de artikler, du omtaler. Jyllands-Posten har skrevet om problemerne med indekskontrakter, og det har været godt. Men alligevel er der ikke sket ændringer. Jeg er fuldstændig enig i, hvad artiklen den 6. oktober 2018 skriver om Nordeas dårlige kommunikation med kunderne om indekskontrakter. Og kommunikationen var ikke blevet bedre i 2022 end den var i 2018.
Jeg tror at flere med tiden vil få udbetalinger i under halvdelen af den aftalte udbetalingsperiode. Så på et tidspunkt tror jeg at staten vil droppe reglen om, at egenudbetalingerne skal forhøjes til minimumsbeløbet, hvis de skal udbetale indekstillæg. Spørgsmålet er hvornår det sker, og om det får konsekvenser, at staten i en årrække har svigtet pensionister, der har indeksopsparinger.
Til lisgram,
Ja det ville ellers være dejligt hvis Morten Pihl kunne få endnu en Cavlingpris på dit vigtige emne (så ville det nok give genlyd langt omkring), men det er selvfølgelig kun “ussel mammon" og ikke sundhedsområdet som han og Tea Krogh Sørensen på JP sidst har beskæftiget sig med på bedste måde. Vi må håbe der er en anden journalist der har læst din flotte fremlægning og tager sagen op – det er tidligere sket med noget de har fanget her i debatten på mybanker som jeg husker det. Hvis du kunne få Ældresagens blad til at bringe noget vil det jo også komme bredt ud, der oplag er over 700.000 eksemplarer tror jeg. Aller bedst vil det selvfølgelig være hvis Ældresagen ville køre en retssag mod staten, som jeg virkelig mener har svigtet i denne sag, og ladet pengeinstitutterne agere helt ved siden af uden at gribe ind. Godt nok fik Ældresagen ikke umiddelbart medhold i sagen i Højesteret i september 2023, men fortolkningen af højeste rente mener jeg der burde været grebet ind overfor for mange år siden da den de første gange var i ankenævn mv. Jeg ved ikke hvad man skal være uddannet i for at forstå det. Jeg har desværre ikke kunnet finde debatten fra folketinget i forbindelse med lovgivningen for indførelse af indekskontrakter for rigtig længe siden.
I sagen fra Højesteret får du ret i dine betragtninger om udbetalingsperioden – her skulle den have været 10 år og blev vist 4 år 9 mdr. – altså under halvdelen af den aftalte udbetalingsperiode.
Men det er jo hel vildt at vi som borgere skal behandles på den måde, fordi man ikke kan finde ud af tingene i statens administration – her tænker jeg også på licensmomssagen – sådan noget burde ikke kunne forekomme.
Men jeg betaler gerne en kontingentforhøjelse til Ældresagen hvis de vil køre en sag.
Til Jyden
Her har du nogle links til folketinget, som viser de historiske dokumenter fra forslag til vedtagelse af loven i 1956 om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing. Link til loven.
Jeg fandt også følgende to sager om indekskontrakter under ft.dk. Den 9. februar 2024 har Morten Messerschmidt (DF) fremsat to spørgsmål til erhvervsministeren:
· § 20-spørgsmål S 536 Om banker, der har tilsidesat god skik om bankrådgivning. Link til sagen og link til erhvervsministerens svar
· § 20-spørgsmål S 537 Om at hjælpe de mange kunder, der indgik indekskontrakter. Link til sagen og link til erhvervsministerens svar
Morten Messerschmidt har henvist til Højesterets dom af 15. september 2023 (sag BS50048/2022-HJR). Erhvervsminister Morten Bødskov (S) afviser begge sager, og henviser til at Danske Bank ifølge Højesteret ikke har handlet ansvarspådragende i henhold til den gældende lovgivning.
Til lisgram
Tak for diverse interessante link. Jeg skal love for det gav debat i sin tid – for og imod indekskonti. Men når man taler om effektiv opsparing kunne man vel næppe forestille sig at “højeste rente" skulle blive noget som midler på anfordring – det rækker min fantasi ikke til, og der var da også banker der kørte kampagner med virkelig gode renter for at få kunder i hus. At det så ændrede sig på et tidspunkt, som det også fremgår af debatten og hvorfor renten på indekskonti ikke skulle være lige så god som på andre pensionskonti, er vel efter de mærkelige afgørelser i ankenævn.
Jeg kan imidlertid frygte at den manglende interesse fra statens side for ordentlig behandling af kunder med indekskonti kan skyldes det der på side 85 i publikationen “Bank og særlige indlån" 2 udgave af Lennart Lynge Andersen og Tanja Jørgensen (Forlaget Thomson) hvor der står “Ordningen ophørte, efter som man frygtede at den ville blive for dyr for staten som yder et indekstillæg."
Loven om en pristalsreguleret alderdomsopsparing trådte i kraft 1. april 1957, og adgang til at oprette indekskontrakter blev ophævet med virkning fra 25. november 1971. Se link til lovforslag om ophør af tegning af indekskontrakter.
Da lovforslaget om ophør af ordningen blev behandlet, beregnede økonomi- og budgetministeriet at betaling af indekstillæg ville andrage 20 milliarder kr. opgjort pr. 1. januar 1972. Der blev ikke medregnet betaling af indekstillæg til forlængelser af udbetalingsperioder i opgørelsen, og jeg har undret mig over, at der udbetales indekstillæg i forlængelserne.
Konsekvensen af høje og lave forrentninger af indekskonti
I 2009 bragte Jyllands-Posten en artikel fra Lunde-Kvong Andelskasse (som siden er fusioneret med Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn), hvor der blandt andet stod at:
- jo flere år der er penge på kontoen, jo flere år får man indekstillæg fra staten
- nogle i 2009 fik afkortet udbetalingsperioderne til 7-8 år, og andre fik ydelser i både 20 og 30 år.
- en 95-årig kvinde lige havde fået den sidste udbetaling efter en udbetalingsperiode på 28 år.
- nogle havde godt 100.000 kr. på indekskontoen og andre havde over 250.000 kr.
Det er 15 år siden at Jyllands-Posten bragte artiklen, og siden har forrentning af indekskonti været jævnt faldende. I 2021 forrentede Nordea indekskonti med 0,05 %. Og i aftalen står der at indekskonti i udbetalingsperioden skal forrentes med grundrenten.
Analyse af udbetaling af indekstillæg i den pristalsregulerede alderdomsopsparing
Jeg har lavet en analyse der afdækker, hvor høje indekstillæg der bliver udbetalt i forlængede udbetalingsperioder.
Det står i reglerne at den forrentning, der overstiger grundrenten i den aftalte udbetalingsperiode, skal anvendes til forlængelse af udbetalingsperioden. Der står også, at der skal udbetales indekstillæg, hvis prisudviklingen nødvendiggør det, men der står intet om, at der skal udbetales indekstillæg i forlængelser.
Jeg mener at staten havde opfyldt aftalerne, hvis de kun havde udbetalt indekstillæg i de aftalte udbetalingsperioder.
Hvis en person har en høj opsparing, bliver udbetalingsperioden yderligere forlænget, når der udbetales indekstillæg i forlængelsen. Omvendt bliver personer med små opsparinger snydt for indekstillæg, når egenudbetalingerne skal forhøjes til minimumsbeløbet, og de aftalte udbetalingsperioder derfor bliver afkortet.
Se bankernes gennemsnitlige almindelige indlånsrenter fra ordningens start i 1957 til 2018. Rentesatserne fremgår af en statistik over bankernes gennemsnitlige ind- og udlånsrenter fra 1818-2018, som Danmarks Nationalbank har udgivet. Se link. Efter statistikken at dømme, har alle i ordningen fået forrentet deres indekskonto højere end grundrenten indtil omkring 1993, så dengang har der været overskud på alle indekskonti.
Den lave forrentning gennem de sidste mange år, har medført at opsparingerne efterhånden blev så små, at forrentningsreglerne ikke kunne overholdes. Jeg ved ikke hvornår, de første pengeinstitutter begyndte at forrente indekskonti lavere end grundrenten på 4 ¼ %, men staten greb ikke ind. Til gengæld påbød finansministeren i 2011, at egenudbetalingerne skulle forhøjes, hvis de var mindre end minimumsbeløbet. Udbetalingsperioderne bliver derfor afkortet, og kontohaverne får kun udbetalt indekstillæg i den afkortede periode.
Jeg har brugt følgende kilder i analysen:
- Udbetaling Danmarks hjemmeside om indekskontrakter. Se link:
pristalsregulerede ydelser for årene 2012 til 2024 (i 2022 lå der data fra 2012)
satser for indekstillæg for årene 2018 til 2024
- Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks til at beregne pristalsregulerede ydelser for årene 1994 til 2017. Se link.
- For årene 2025 til 2029 har jeg regnet med en årlig stigning på 100 kr. pr. kontrakt for pristalsregulerede ydelser.
Beregningerne sammenligner udbetalingerne for følgende tre personer:
- Person 1 er født i juni 1927 og oprettede 6 indekskontrakter i 1957. Udbetalingsperioden startede i juli 1994, blev forlænget fra 15 år til 28 år og ophørte i juni 2022.
- Person 2 er født i juni 1945 og oprettede 6 indekskontrakter i 1966. Udbetalingsperioden startede i juli 2012 og ophørte efter 10 år i juni 2022 i stedet for efter 15 år. Det er mine egne data bortset fra fødselsmåneden.
- Person 3 er født i juni 1952 og oprettede 6 indekskontrakter i 1971. Udbetalingsperioden startede 1. juli 2019 og ophørte efter 4 1/2 år i december 2023 i stedet for efter 10 år. Det er data, bortset fra fødselsmåneden, fra en kvinde, der i efteråret 2023 sagsøgte Danske Bank i Højesteret for at få erstatning for de manglende udbetalinger. Både Højesteret og Østre Landsret frifandt Danske Bank, og landsretten dømte hende til at betale 55.000 kr. i sagsomkostninger til Danske Bank. Link til sagen i Højesteret og Link til sagen i Østre Landsret.
Jeg har lavet nogle beregninger som bl.a. viser:
1. hvor meget hver person fik udbetalt i indekstillæg i den faktiske udbetalingsperiode.
2. hvor meget hver person ville få udbetalt i indekstillæg i præcis den aftalte udbetalingsperiode.
Sammenligning af de tre personers indekstillæg
Person 1 Person 2 Person 3
1) Minimumsbeløb for egenudbetaling pr. år 7.273,00 kr. 13.548,00 kr. 18.048,00 kr.
Faktisk udbetalingsperiode juli 94-juni 22 juli 12-juni 22 juli 19-dec 23
Aftalt udbetalingsperiode juli 94-juni 09 juli 12-juni 27 juli 19-juni 29
2) Faktiske indekstillæg i 28, 10 og 4 ½ år 613.820,16 kr. 201.982,32 kr. 78.255,36 kr.
3) Indekstillæg i aftalt periode i 15, 15 og 10 år 277.895,88 kr. 329.476,56 kr. 213.651,36 kr.
Aftalte minus faktiske indekstillæg – 335.924,28 kr. 127.494,24 kr. 135.396,00 kr.
Ad 1) Det årlige minimumsbeløb for en given person er det samme i hele udbetalingsperioden. Person 1 startede udbetalingerne 18 år før person 2 og 25 år før person 3. Derfor er person 1’s minimumsbeløb meget lavere end de andres. Minimumsydelsen pristalsreguleres hvert år og er ens for alle. Den består af et minimumsbeløb og et indekstillæg, og fordi person 1 har et lavt minimumsbeløb, får hun udbetalt højere indekstillæg. Person 1 fik hvert år udbetalt mere end det viste minimumsbeløb som egenudbetaling fra indekskontoen. Person 2 og 3’s beregnede egenudbetalinger blev hvert år forhøjet til minimumsbeløbet og udbetalt fra indekskontoen.
Ad 2) Det er det årlige indekstillæg, der hvert år stiger med samme beløb som de pristalsregulerede ydelser. Person 1 fik udbetalt ca. 3 gange så meget i indekstillæg på 28 år som person 2 fik på 10 år og knap 8 gange så meget som person 3 fik på 4 ½ år.
Ad 3) Hvis person 1 kun havde fået udbetalt indekstillæg i de aftalte 15 år, havde hun fået udbetalt under halvdelen af hvad hun fik i den faktiske udbetalingsperiode. Person 2 ville få mere end person 1 i indekstillæg, fordi udbetalingerne startede 18 år senere. Person 3 ville få mindst, fordi hun kun skulle have udbetalinger i 10 år. I den afkortede periode fik person 2 udbetalt ca. 61 % og person 3 ca. 37 % af, hvad de ville have fået i indekstillæg i hele den aftalte periode.
Hatten af for et fantastisk stykke arbejde og analyse. Håber den må sætte gang i tankerne på de ansvarlige parter.
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.