Gratis fremtidsfuldmagt ønskes.
-
Den interesseredeForfatter01-03-2024 0:25
Indlæg
-
1. marts 2024 kl. 0:25 #401060Den interesseredeForfatter01-03-2024 0:25
Er der nogen der har en fremtidsfuldmagt de vil vise os andre. Skal være udarbejdet af en professionel, tak
4. marts 2024 kl. 12:13 #401073BecoolForfatter04-03-2024 12:13Luksusfælden bruger denne fulmagt:
12. marts 2024 kl. 3:12 #401154Den interesseredeForfatter12-03-2024 3:12Tak for fuldmagten. Det er en god begyndelse, tak. Men jeg spurgte egentlig efter om der var nogen der ville vise os et konkret eksempel en fremtidsfuldmagt, udarbejdet af en professionel. på forhånd tak.
12. marts 2024 kl. 9:01 #401155morsdrengForfatter12-03-2024 9:01På borger.dk er der en henvisning til Justitsministeriets vejledning til fremtidsfuldmagter, som indeholder flere koncepter til fuldmagter.
Ældresagen har også flere koncepter til fremtidsfuldmagter ? deres egne, som kaldes pårørende fuldmagt.
12. marts 2024 kl. 11:21 #401157Den interesseredeForfatter12-03-2024 11:21Tak for den venlige henvisning.
Hvis det er muligt, vil jeg dog fortsat gerne se et konkret eksempel på en fremtidsfuldmagt udfærdiget af en professionel.
Så skriv gerne hvis du har en sådan du vil vise os andre. På forhånd tak.
Ekstra spørgsmål: Kan man vedhæfte wordfiler/pdffiler i denne chat? Hvis ja, hvorledes?
12. marts 2024 kl. 21:28 #401160Den interesseredeForfatter12-03-2024 21:28Jeg har selv lavet stykket nedenstående fremtidsfuldmagt sammen så den passer til mig.
Jeg hører gerne om fejl og mangler . Forbedringsforslag modtages med tak.
Hvis det er muligt, vil jeg dog fortsat gerne se et konkret eksempel på en fremtidsfuldmagt udfærdiget af en professionel. Så skriv gerne hvis du har en sådan du vil vise os andre. På forhånd tak.
Her kommer fremtidsfuldmagt – jeg beklager det grimme layout!
Fremtidsfuldmagt
Jeg, [Dit fulde navn], født den [Din fødselsdato], bosiddende på [Din adresse], med telefonnummeret ………. udpeger hermed min ægtefælle, [Ægtefællens fulde navn], født den [Ægtefællens fødselsdato], som min fuldmægtig. Eller: Fremtidsfuldmægtig(e): XXXXX (navn på den eller de du ønsker skal være din(e) fremtidsfuldmægtige og husk adresse samt fødselsdato)
Dato: XXXXX (dd.mm.åååå)Jeg udsteder fuldmagten for at sikre, at fuldmægtigen kan foretage hensigtsmæssige dispositioner på mine vegne vedrørende mine personlige og økonomiske forhold, og således at et personligt værgemål ikke bliver fornødent, selv om jeg helt eller delvist måtte miste evnen til at handle fornuftsmæssigt.
Denne fremtidsfuldmagt omfatter alle mine personlige og økonomiske forhold og formue og giver min(e) fremtidsfuldmægtig(e) ret til på mine vegne at træffe alle beslutninger om mine personlige forhold, herunder mine sundhedsrelaterede anliggender.
Fremtidsfuldmægtigen(e) kan handle hver for sig i alle forhold. [Hvis du ønsker, at fremtidsfuldmægtigene kun skal kunne handle alle sammen i forening, skal du skrive det her i stedet. Du kan finde vejledning om fordele og ulemper herved under pkt. 4.1.1 ovenfor]. [Hvis du ønsker, at en eller flere af dine fuldmægtige skal fungere som subsidiære fuldmægtige, skal du med navns nævnelse angive det her. Eksempel: Hans Hansen skal være subsidiær fuldmægtig og således kun træde i funktion som fremtidsfuldmægtig, hvis Peter Petersen, bliver forhindret i at varetage opgaven. OBS: Det er vigtigt, at din subsidiære fremtidsfuldmægtig er tilføjet i systemet som ”fuldmagtshaver”.]
Omfang:
Fremtidsfuldmægtigen(e) er berettiget – men ikke begrænset – til på mine vegne at indgå retshandler og kontrakter af enhver art, gennemføre bankforretninger af enhver art, inddrive mine udestående fordringer, anlægge retssager og indgå forlig, pantsætte og sælge min faste ejendom, sørge for belåning af mine aktiver, herunder omprioritering vedrørende fast ejendom, mv.
Fremtidsfuldmægtigen(e) er endvidere berettiget til på mine vegne at træffe alle beslutninger om mine personlige forhold og varetage mine forhold over for offentlige myndigheder, herunder ansøge om offentlige ydelser og hjælpeforanstaltninger, påklage afgørelser, anmode om aktindsigt i alle oplysninger vedrørende min person, herunder mine helbredsforhold, mv.
Min fuldmægtig(e) har altså fuld myndighed til at handle og træffe beslutninger på mine vegne i alle personlige, økonomiske og sundhedsrelaterede anliggender. Dette inkluderer, men er ikke begrænset til:
- at administrere mine bankkonti, betale regninger og håndtere økonomiske transaktioner og økonomiske beslutninger
- at forvalte mine investeringer og ejendom
- at træffe beslutninger om min sundhedspleje, medicinske behandlinger og hospitalsindlæggelser
- at ansøge det offentlige støtteordninger
- at kontakte og modtage information fra fuldmagtsgiverens læger og sundhedsudbydere
- at repræsentere mig i ejendomssager, herunder køb, salg og vedligeholdelse af fast ejendom
- at repræsentere mig i juridiske anliggender, og spørgsmål, som f.eks. at indgå aftaler eller repræsentere mig i retssager f.eks. vedrørende kontrakter eller tvister
- at træffe beslutninger om pleje og omsorg, herunder valg af plejehjem, hjemmepleje og livsforlængende behandling eller ej
- at tage stilling til min boligsituation, opholdssted, boligforhold og eventuelle flytninger.
Bestemmelser for personlige forhold
Jf. Forvaltningslovens § 8, kan fuldmægtigen repræsentere mig i forhold til myndighederne.
Fuldmægtigen skal betragtes som nærmeste pårørende i relation til sundhedslovens §18 stk. 1.
Alle personlige forhold, kan fuldmægtigen træffe beslutninger vedrørende, herunder
få aktindsigt i alle oplysninger vedrørende min person, herunder mine helbredsforhold.
Bestemmelser for økonomiske forhold
Alle økonomiske forhold, kan Fuldmægtigen træffe beslutninger vedrørende herunder: foretage hævninger på mine bankkonti, ophæve mine bankkonti samt foretage øvrige bankforretning, indsætte mine penge til forrentning i pengeinstitut eller på anden måde anbringe mine penge.
Aktivering:
Denne fremtidsfuldmagt træder ifølge lovgrundlaget for fremtidsfuldmagter i kraft, hvis jeg på grund af sygdom eller manglende handleevne ikke længere er i stand til at træffe beslutninger selv.
Varighed:
Denne fremtidsfuldmagt forbliver i kraft, indtil fuldmagtsgiverens død eller denne foretager en annullering af dokumentet.
Udvidet omfang:
Hvis der er flere fuldmagtshavere, skal det fremgå, om de aktiveres samtidigt, og om de kan træffe beslutninger individuelt eller kun i fællesskab.
Gaver
Fremtidsfuldmægtigen(e) skal have ret til at give sig selv og tredjeparter rimelige gaver i forbindelse med særlige lejligheder, såsom fødselsdag, som fuldmagtsgiver tidligere har gjort.
Tilsyn:
Der skal ikke være tilsyn med fuldmægtigens handlinger.
Fuldmagtsgiverens erklæring:
Jeg, [fuldmagtsgiverens fulde navn], erklærer, at jeg er i stand til at forstå betydningen og virkningen af denne fremtidsfuldmagt.
Vidneunderskrifter:
Fuldmagtsgiverens underskrift: [Fuldmagtsgiverens underskrift]Dato: [Dato]
Vidne 1:
Fulde navn: [Vidnes fulde navn]
Adresse: [Vidnes adresse]
Underskrift: [Vidnes underskrift]
Dato: [Dato]
Vedtaget foran notar: [Notarens navn og underskrift]
HUSK AT SLETTE NEDENSTÅENDE HUSK AT SLETTE NEDENSTÅENDE
1. Hvad er en fremtidsfuldmagt? En fremtidsfuldmagt giver dig mulighed for at udpege en person (fuldmægtig) til at træffe beslutninger på dine vegne, hvis du senere bliver ude af stand til at gøre det selv. Dette kan omfatte økonomiske, sundhedsmæssige og personlige anliggender.
o Personer: Angiv klart, hvem der er fuldmagtsgiver (den der laver fuldmagten) og hvem der er fuldmagtsindehaver (den eller de, der skal handle på dine vegne). Undgå at inkludere CPR-oplysninger, da fuldmagten offentliggøres ved ikrafttræden.
o Omfang: Beskriv tydeligt, hvad fremtidsfuldmagten omfatter. Dette kan være bredt eller specifikt afhængigt af dine ønsker. Overvej at undgå alt for snævre betegnelser, da det kan begrænse fuldmagtsindehavernes muligheder.
o Udvidet omfang: Hvis der er flere fuldmagtsindehavere, skal det fremgå, om de aktiveres samtidigt, og om de kan træffe beslutninger individuelt eller kun i fællesskab.
1. Oplysninger om dig selv og dine fuldmægtige:
2. Beføjelser til dine fuldmægtige:
o Beskriv klart, hvilke anliggender dine fuldmægtige skal have beføjelse til at varetage. Dette kan omfatte økonomiske beslutninger, sundhedspleje, boligforhold, sociale anliggender og mere.
o Overvej, om fuldmagten skal være bred eller specifik afhængigt af dine ønsker.
3. Hvem skal repræsentere dig?:
o Hvis du er gift og har to børn, kan du udpege din ægtefælle som primær fuldmægtig. Du kan også inkludere dine børn som sekundære fuldmægtige.
o Angiv, hvordan fuldmægtige skal træffe beslutninger i fællesskab eller individuelt.
4. Andre overvejelser:
o Hvordan skal fuldmagten aktiveres? Skal der være en lægeerklæring, eller skal det være tilstrækkeligt med din egen erklæring?
o Hvordan vil du, at fuldmægtige skal rapportere til dig eller hinanden?
18. marts 2024 kl. 13:33 #401195morsdrengForfatter18-03-2024 13:33Du har efterspurgt en gratis fremtidsfuldmagt udarbejdet af en Professionel, hvem det så end måtte være?
Det undrer mig derfor, at du nu lægger en hjemmelavet skabelon op, hvoraf dele ser ud til at være ”sakset” fra Justitsministeriets koncept A til fremtidsfuldmagter og anmoder om at få råd og vejledning fra læserne på denne side. Du kender ikke de evt. rådgiveres forudsætninger.
I øvrigt må jeg som ”professionel” advare imod, at man uden at have forudsætningerne ændrer på og laver tilføjelse til koncepter man har fundet rundt omkring, især når man for små penge kan købe koncepter/ skabeloner og vejledninger på nettet udarbejdet af forskellige advokatfirmaet, bl.a. af Familieadvokaten.dk til en pris på 250 kr. Hvilken skal ses i sammenhæng med, at alene notarbekræftelse af din digitale underskrift på fuldmagten koster 300 kr. og senere et gebyr på p.t. 1.010 kr. til Familieretshuset når fuldmagten skal træde i kraft.
Hvis du ønsker konkret advokatrådgivning eller du ikke selv kan registrere din fremtidsfuldmagt i Det digitale tinglysningssystem og indhente Notarens bekræftelse af din digitale underskrift, kan du søge advokatbistand, men så bliver prisen væsentlig høre end 250 kr.
Det kan erfaringsmæssigt blive en dyr fornøjelse selv at kaste sig ud i opgaver man normalt vil benytte rådgivere til
18. marts 2024 kl. 20:27 #401201Den interesseredeForfatter18-03-2024 20:27Tak for dine kritiske kommentarer og reelle oplysninger. Nu du nu selv erklærer dig professionel, må jeg så venligt spørge dig, om der er nogle faglige fejl eller uhensigtsmæssigheder i mit udkast? Konkrete fejl eller mangler vil blive modtaget med stor tak.
Jeg synes det må være OK, selv at forsøge at lave et bud på en fremtidsfuldmagt naturligvis ved at anvende de muligheder for “inspiration" nettet giver, for mine ønsker er klart formuleret og det drejer sig trods alt ikke om rocketscience.
Så morsdreng – hjælp gerne og korrigér hvis jeg har lavet konkrete fejl i mit fremtidsfuldmagtudkast. På forhånd tak.
Andre professionelle eller bare folk der har en fremtidsfuldmagt udarbejdet af en faguddanet jurist/advokat som de gerne gratis vil dele med andre, vis os det I har. Lad os vidensdele og se nogle konkrete forslag, tak.
18. marts 2024 kl. 20:28 #401202Den interesseredeForfatter18-03-2024 20:28Tak for dine kritiske kommentarer og reelle oplysninger. Nu du nu selv erklærer dig professionel, må jeg så venligt spørge dig, om der er nogle faglige fejl eller uhensigtsmæssigheder i mit udkast? Konkrete fejl eller mangler vil blive modtaget med stor tak. Jeg synes det må være OK, selv at forsøge at lave et bud på en fremtidsfuldmagt naturligvis ved at anvende de muligheder for “inspiration" nettet giver, for mine ønsker er klart formuleret og det drejer sig trods alt ikke om rocketscience. Så morsdreng – hjælp gerne og korrigér hvis jeg har lavet konkrete fejl i mit fremtidsfuldmagtudkast. På forhånd tak. Andre professionelle eller bare folk der har en fremtidsfuldmagt udarbejdet af en faguddanet jurist/advokat som de gerne gratis vil dele med andre, vis os det I har. Lad os vidensdele og se nogle konkrete forslag, tak.
24. marts 2024 kl. 22:37 #401211Den interesseredeForfatter24-03-2024 22:37Er der nogen der har en fremtidsfuldmagt de vil vise os andre. Skal være udarbejdet af en professionel, tak
11. oktober 2024 kl. 20:38 #403029Den interesseredeForfatter11-10-2024 20:38"Morsdreng" må da kunne hjælpe med noget konkret. På forhånd tak.
11. oktober 2024 kl. 20:41 #403030Den interesseredeForfatter11-10-2024 20:41Eller måske der er andre der vil vidensdele?
Altså:
Giv gerne et eksempel på en fremtidsfuldmagt. På forhånd tak.
-
ForfatterIndlæg
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.